Lokalhistorie for tikøb kommune

Glimt af Tibberup Landsbys historie fra perioden ca. 1300 – ca. 1900

af Kjeld Damgaard

Tibberup, som landsbyen så ud i 1899. På kortet er med navne vist hvor de enkelte gårde dengang lå. Endvidere er de nuværende vejnavne angivet. De grå områder ligger uden for Tibberup landsbys jorder, men er her medtaget for at lette orienteringen. Jorderne vest for landsbyen er ikke medtaget her, men de grænsede op til Kelleris Hegn og Nyrup Bys jorder. Som det ses af kortet lå det egentlige Tibberup vest for nuværende Sandvejen (dengang kaldt Krogerupvej), medens næsten al byggeriet vest for Kystbanen, bortset fra de tre gårde (Møllegaarde, Christiansminde og Tibberupgaard) samt møllen – først er kommet til i løbet af 1900-tallet.

På kun 50 år er det lykkedes myndighederne at udradere Tibberup – skønt den har eksisteret i mindst 700 år – og sandsynligvis endnu længere. Myndighederne er i dette tilfælde Det kgl. Postvæsen og kommunen i skøn forening.

Det forholder sig jo sådan, at selv folk der bor i Tibberup tror, at de bor i Espergærde, alene fordi postadressen er 3060 Espergærde. Det er imidlertid er forholdsvis ny foreteelse. Faktisk er det kun 50 år siden, at det meste af Tibberup postmæssigt hørte under Humlebæk. Endnu i dag hører et lille hjørne ved Gammel Strandvejs sydende endnu til Humlebæk, men i 50 år var postadressen ”pr. Humlebæk”, hvilket i øvrigt også har givet anledning til misforståelser. En af Tibberups berømteste beboere hed således Emma Gad, og p.g.a. postadressen dengang var Humlebæk, bliver hun endnu i dag betragtet som have boet i Humlebæk. Det uagtet, at ejerlavet var og er Tibberup, sognet var Egebæksvang og kommunen Tikøb.

Postadresser er historisk set ganske nye. Det meste af Tibberup har således haft 4 forskellige postadresser på 120 år. Indtil 1864 skulle man skrive pr. Helsingør på breve til en beboer i Tibberup. Fra 1864 til 1902 skulle man skrive pr. Kvistgaard, fra 1902 til 1952 pr. Humlebæk, og først fra 1952 pr. Espergærde (fra 1976 3060 Espergærde).

Den anden større synder er Helsingør Kommune, der fuldstændigt har ignoreret at Tibberup eksisterer. Kun nabokommunen Fredensborg-Humlebæk anerkender, at der en by med dette navn. Endnu kan man nemlig på hhv. Krogerupvej og Kellerisvej i nabokommunen finde skilte, der viser i retning mod Tibberup. Her i Helsingør Kommune er der imidlertid umuligt at opdrive så meget som ét skilt med navnet. Når man nærmer sig Tibberup fra hhv. syd eller vest står der såmænd ”Espergærde” på byzoneskiltene. Hverken disse eller de ”gammeldags” blå byskilte fortæller, at Tibberup er nået – ikke engang ved indkørslen til Gammel Tibberupvej.

Resultatet er, at mange mennesker i dag ikke aner hvor de bor. De kalder hele molevitten for Espergærde og er glade og tilfredse med det – lige indtil de opdager, at der er en helt anden historie. De værste til at skamride Espergærde-navnet er imidlertid ejendomsmæglerne. Det meddeler ganske uden blusel, at denne eller hin ejendom ligger centralt eller hyggeligt i det gamle Espergærde – selvom lokalkendte med det samme kan se, at ejendommen ligger eksempelvis i Tibberup eller Mørdrup gamle landsbyer.

På ved føjede kort er Tibberups grænser optegnet, og som det ses er det en ganske stor del af det nuværende postdistrikt ”Espergærde”, som rettelig er Tibberup.

Tibberup i ældre tid
Hvad ved vi om Tibberup i middelalderen ? Desværre uendeligt lidt. Tibberup nævnes første gang i den såkaldte ”Æbelholtbog” – en bog omhandlende Æbelholt Klosters besiddelser. Det sker i 1314 og af skrivelsen fremgår det, at en adelsmand, Jacob Bosøn, skænker en gård i Tibberup til Æbelholt Kloster, for at munkene dér kunne bede for ham.

Stenen med årstallet 1697 er uden tvivl den ældste uforandrede genstand i Tibberup. Den stammer fra den tid, da hele Tibberup Landsby tilhørte Krogerup Gods. Lignende sten findes bl.a. i Mørdrup og Snekkersten og selvom indskrifterne er lidt forskellige, er der ikke tvivl om, at de har markeret Krogerups ejendomme. Denne sten lå indtil begyndelsen af 50’erne på den modsatte side af Tibberup Gade (nu kaldet Gammel Tibberupvej), men flyttedes da til den nuværende placering syd for vejen.

I 1370 nævnes Tibberup i Roskildebispens Jordebog, hvoraf det fremgår, at de bispesædet da ejede en stor gård, to mindre gårde og to husmandssteder i Tibberup. Tibberup har altså ikke tilhørt Esrum Kloster således som de fleste andre landsbyer i omegnen.

Alligevel nævner Esrum Klosters Brevbog en enkelt indbygger i Tibberup i 1458. Det er ”oldingen” og ”dannemanden” Jes Hemmingsen, der sammen med 11 andre skal mægle i en strid om skellet mellem Veksebo og Danstrup landsbyer. Men vi ved i øvrigt ikke hvad Jes Hemmingsen lavede eller levede af, kun at han og Oluf Hemmingsen i 1466 tillige optrådte som tingsvidner i en sag om lensforhold på Gurre.

Kong Frederik II (1559-88), der var en ivrig jæger, boede i Tibberup hos Jørgen Degn, som dér bestyrede en gård, som tilhørte Københavns Slot. Vi ved også, at samme Jørgen Degn i 1573 indrettede en bolig for den fuglefænger, som Frederik II havde fået sendt fra sin svoger, kurfyrst August af Sachsen (gift med Frederiks søster Anna). Omtrent samtidig nævnes at Anne Bilde, enke efter adelsmanden Jens Brade, ejer 2-3 gårdsæder i Tibberup.

Af jordebogen over Kronborg Len fra 1588-89 fremgår, at der i Tibberup da var 7 fæstere, men måske den syvende blot var boelsmand eller husmand.

Svenskernes hærgen i Tibberup
Efter svenskekrigene 1658-60 så forholdene i mange landsbyer i Nordsjælland ikke godt ud. For Tibberups vedkommende nævnes i en indberetning fra 1660 følgende:
1. Oluf Fynboes gård var uden besætning, ganske øde og kun en enkelt længe brugelig.
2. Peder Jensens gård er ganske øde og der findes kun 3-4 skamferede fag af et bindingsværkshus.
3. Boil Lauridsens gård har et stuehus med fire nedfaldne vægge.
De øvrige gårde har besætning, men er ganske ødelagte, bl.a. er døre, vinduer, lofter, tage eller vægge ødelagte. Desuden er gærdene omkring gårde og marker ødelagte, skovarealerne er ganske forhuggede, kun underskoven er nogenlunde intakt. Og endelig tilføjes det, at der ikke er sået noget sæd overhovedet på Tibberups marker.

I 1969 blev denne længe tilhørende Grøndalsgaarden nedrevet. Desværre gik det lidt stærkt netop i 60’erne, og en del gamle bygninger måtte lade livet til fordel for bl.a. den nuværende bebyggelse Grøndalsvænget. Det smalle bindingsværkshus, de højtsiddende vinduer med små ruder, de synlige syldsten og fremspringende bjælkehoveder antyder, at huset var mindst 200 år gammelt. Det burde have været bevaret.

For Tibberups vedkommende sker der imidlertid det, at byen i 1672 sammen med bl.a. Mørdrup bliver tillagt det lille privatejede gods, Krogerup, efter svenskekrigenenes afslutning. Ridefogeden, Hans Rostgaard, fik som bekendt denne ejendom som tak for sin indsats under svenskekrigene. Hermed indledtes en periode på over 200 år, hvor Tibberup havde tilknytning til Krogerup. For Tibberups vedkommende var der tale om 5 gårde og 1 bol (=lille gård), men landsbyens stand var nok stadig ikke for god – kun 12 år efter krigens afslutning.

Matriklen 1681
Vi går derefter frem til Matriklen af 1681, som omhandler Tibberups daværende 6 gårde, hvoraf de to egentlig var to halvgårde. De fire gårdmænd med en gård hver var da: Mads Nielsen, Bodel Laursen (antagelig den samme som nr. 3 gårdmand i 1660), Ole Hansen samt Hans Jørgensen og Jens Eskildsen, der delte en hel gård. Desuden var der de to halvgårdmænd Jens Andersen og Olle Pedersen. Og endelig omtales en enkelt husmand Peder Svendsen.

Byens skel omtales da – her gengivet i et moderniseret sprog: Byens skel strækker sig mod syd til Krogerups Mark, og mod nord til Mørdrups Mark og Tammosen. Mod øst strækker skellet sig til stranden og mod vest til Toelts, Nyrups og Munkegaards Marker og skellet dannes af Stildambækken, Vielandsbækken, Heyredsbækken og Limslette Bækken.

Tibberup havde ingen overdrev, hvorimod der hørte fiskeri til byen. Et enkelt ålestade var delt mellem Oluf Hansen, Jens Eskildsen, Hans Jørgensen og Bodel Hansen. Byens tre marker var hhv. Strandvangen (mod Øresund), Tuekærs Vang (mod nord og nordvest) og Landevejs Vang (mod sydvest).

Svenskernes invasion
I sommeren år 1700 forsøgte den unge svenske konge, Carl den 12., at gøre det, som han farfar ikke var lykkedes med 40 år tidligere, nemlig en erobring af hele Danmark. Anledningen var godt nok et dansk angreb mod den svenske konges svoger, hertugen af Holsten-Gottorp, men den kun 18-årige Carl XII var sikker på at det var et vink om at han nu skulle vise, at Sverige spillede en dominerende rolle i Nordeuropa.

Gl. Tibberupvej nr 15 (på hjørnet af nuværende Sandvejen), som det så ud i 50’erne. Huset eksisterer endnu, men i en noget ombygget form – efter en kraftig modernisering omkring år 2000. Huset er blandt de ældste huse i Tibberup og et eksempel på de husmandshuse, som der engang var flere af i byen. Husets vestende (længst væk) er den ældste del – og antagelig mere end 200 år gammel.

Den 4. august 1700 mellem kl. 17 og 18 gik svenskerne i land ved Tibberup – ikke uden dansk modstand, men den danske hovedstyrke befandt sig ved Skovshoved og kunne ikke nå frem. Tilbage var ca. 400 ryttere samt nogle hundrede bevæbnede amtsbønder. Af tung skyts rådeden man alene over 6 små kanoner. Heroverfor stod en svensk invasionsstyrke på 5.000 kampvante soldater.

Det var derfor umuligt for danskerne at dæmme op for landgangen og kort efter besatte svenskerne også den nærmeste omegn, bl.a. Krogerup, der blev plyndret og slemt medtaget. Også Tibberup blev svensk besat, og også her gik det ud over lokalbefolkningen ligesom den forholdsvis nye Tibberup Mølle gik op i luer.

De 5.000 svenskere, som ikke havde rytteri, var jo imidlertid langt fra nok til at angribe København, så flere tropper skulle føres i land, inden færden skulle gå sydover. Imidlertid blæste det dagen efter op til storm, og al svensk landgang måtte opgives. Desværre blev der ikke denne dag sat et dansk modangreb ind, hvilket meget nemt kunne have ændret historiens gang, både hvad angår Skånes fremtid og Sveriges aggression i de følgende år.

I stedet fik svenskerne i løbet af de følgende dage nyt mandskab, rytteri og artilleri i land, og kom nu op på 12-14.000 mand. Carl XII skiftede nu taktik og lovede omegnens bønder, at de kunne få lov at sælge deres varer til den svenske armé og egnens bønder, der havde frygtet samme overgreb som 40 år tidligere, strømmede til med alle slags levnedsmidler. Lejren, som lå mellem Tibberup Mølle og Babyloneskoven, blev nærmest ét stort marked og de lokale bønders handlemåde var vel ikke ligefrem patriotrisk i de dage.

Men samtidig udskrev  Carl XII både brandskatter og andre afgifter, drev voldsom jagt i omegnen, så det var et mærket lokalområde, der blev efterladt, da svenskerne endelig efter 17 dage, brød op for at gå mod København. Imidlertid ville datidens stormagter, Holland og England, ikke finde sig i at svenskerne besatte Danmark. De ønskede fred i Norden, men ikke en ødelæggelse af det danske rige. De fik – efter megen besvær – overtalt svenskekongen til at opgive sit forehavende og svenskerne måtte efter 1 måned forlade Danmark igen.

Men tilbage i Tibberup, hvor lejren havde ligget, fandt man efterfølgende et underligt efterladenskab. Det var en levende bjørn, som var lænket til en pæl. Foran lå en død hest, som bjørnen lige akkurat ikke kunne nå. Man opfattede det som et symbol: Bjørnen var Sverige, hesten Danmark og lænken var Holland og England, der hindrede Sverige i at nå sit mål !

Kvægpest i Tibberup
Blandt de ulykker som ramte Nordsjælland i starten af 1700-tallet var også kvægpesten. Den var egentlig brudt ud i Skaane, men selv om man forsøgte sig med afspærring af kysten, importforbud m.v., brød den alligevel pludselig ud i Horserød midt i oktober 1722. For at dæmme op for sygdommen og forhindre at den skulle brede sig, dekreterede myndighederne, at alle angrebne dyr skulle skydes og graves ned. Desuden skulle alle hunde i landsbyerne tillige skydes for at undgå at de gravede dyrene op og spredte smitte.

Alligevel kom sygdommen også til bl.a. Tibberup, hvor der ved den afholdte ”inkvisition og eksekution” af amtmand Gram, viste sig kun at være to køer og tre kalve tilbage i hele landsbyen. Man udstedte derefter også forbud mod at besøge hinanden samt særlig forbud mod at komme i hinandens kvægstalde.

Dette hus har i dag adressen Gl. Tibberupvej 29 og er et af de få huse i Tibberup, som i det ydre stadig står nogenlunde urørt, idet ejendommen i slutningen af 1990’erne dog blev udvidet til en trefløjet bygning. Den afbildede del er dog bevaret intakt. Huset er her fotograferet omkring 1910, og foran huset ses daværende beboer i huset, Gunilda Nielsen. Ejendommen i baggrunden til venstre er en længe tilhørende Grøngaarden.

I december 1722 blev der posteret vagter ved de angrebne landsbyer – og denne afspærring var så effektiv, at folk begyndte at lide nød. Imidlertid ser det ud til at foranstaltningerne bar frugt. Godt et års tid senere ses ikke flere udbrud af sygdommen i Nordsjælland.

Tibberups skole
På kronens gods blev der i starten af 1720’erne oprettet en række skoler for distrikternes børn. Disse distrikter kaldtes rytterdistrikter, fordi de hver skulle stille et antal ryttere til hæren. De skoler, der blev oprettede, blev derfor kaldt rytterskoler. Tibberup (og Mørdrup) var jo imidlertid ikke længere krongods, men tilhørte Krogerup Gods. Ejeren af Krogerup Gods, fru Conradine Revenfeldt,
ville imidlertid ikke stå tilbage for kronen, så hun lod også oprette en skole i Tibberup. Det skete omkring 1742 og den eksisterede frem til 1786, hvor den lukkede fordi der ikke kunne skaffes en lærer.

Vi kender ikke placeringen af skolen, som må antages at have ligget i selve Tibberup landsby. Vi kender imidlertid lidt til de meget dårlige vilkår, som skolen havde. Sandt at sige havde skolen kørt på pumperne længe. Den afsatte kapital til skolens drift var alt for lille og lærerne i flere tilfælde ikke særligt kyndige.

I 1794 blev der imidlertid bygget ny skole ved Hovvej, men da skolen skulle dække både Tibberup og Mørdrup landsbyer, blev den placeret lige nord for skellet mellem Tibberup og Mørdrups jorder. Skolen eksisterede her kun i et par år, og denne gamle skolebygning er desværre også væk, idet huset brændte i 1937.

Tibberups indbyggere i 1771
Vi springer herefter frem til 1771, hvor den første egentlige fortegnelse over de mandlige indbyggere i Tibberup findes. Det var således kun de mandlige indbyggere, som blev nævnt ved navn. Kvinder, hustruer og børn fandt ikke nåde for disse listers bagmænd. Men alligevel er den et ganske godt tidsbillede – det var trods alt mandens erhverv som dengang skabte grundlaget for en families indkomst.

Bagsiden af et af Tibberups mange – nu nedrevne – husmandshuse. Dette lå på adressen Gl. Tibberupvej 36, men blev nedrevet i 1969 (Foto: ca 1962)

Navn + Erhverv + Alder
Niels Olsen Møller 35
Lars Ditlefsen Husmand og daglejer 44
Christian Ditlefsen Husmand og snedker 39
Andreas Nielsen Husmand og skrædder 56
Niels Jonasen Husmand og væver 39
Peder Andersen Husmand og skrædder 33
Johan Ruul Aftakket soldat og væver 48
Lars Ditlefsen Daglejer og husmand 46
Søren Larsen Husmand og tømmermand 59
Truels Lundel Husmand og Snedker 35
Jonas Bodstrøm Husmand og Daglejer 51
Niels Hansen Husmand og Skomager 59
Peder Johansen Husmand og Daglejer 30
Anders Svensen Husmand og Daglejer 40
Jørgen Møller Aftakket Soldat, har pension og går i dagleje 63
Joh. Lehnart Gevob. Soldat ved Cronprinsens Regiment, Friemand og Daglejer 40
Truels Jensen
fra Søholm Mark Hyrde i Sommer i Tibberup 70
Jens Ditlefsen Bonde 58
Jens Hansen Bonde 28
Jens Olsen Bonde 33
Poul Olsen Bonde 30
Niels Jørgensen Bonde 38
Lars Jørgensen  Bonde 48
Peder Rasmussen Bonde 57
Ole Rasmussen Bonde 39

Glimt fra gårdspladsen på Grøngaard i Tibberup i 1914. Adressen er nu Gl. Tibberupvej 31. Gården brændte omkring 1950, så det nuværende gårdanlæg ser helt anderledes ud. På gårdspladsen ses daværende gårdejer, Niels Børgesens, hustru; Marie sammen med barnebarnet Edvard.

Tibberup Mølle
Hvornår kom der første gang mølle i Tibberup ? Ja, vi ved med sikkerhed, at der i 1681 ikke var mølle i byen, idet matriklen fra det år dels ikke nævner en mølle, dels udtrykkeligt fortæller, at Tibberups bønder fik malet enten på Nive Mølle eller i Helsingør.

Men samme matrikel har et par meget interessante oplysninger, som kan tydes som om, at der må have været mølle på stedet før 1681. Den af Tibberups tre vange, der strækker sig fra landsbyen og ned mod Øresund, kaldes naturligvis for Strandvangen. Men denne vang var jo igen delt op i 12 åse, der så igen var opdelt i agre. Alle åsene havde navne, og blandt disse navne finder vi dels ”Mølleslette Aasen”, dels ”Møllebjergs Aasen”. Desuden omtales under afsnittet ”eng” en ”Møllebjerg Eng”.

Disse navne er næppe opstået ved en tilfældighed – og især forekomsten af ordet ”Møllebjerg” betyder, at man kan udelukke evt. forvekslinger med tidligere og for længst forsvundne vandmøller. Da netop Tibberup Mølle ligger på et ”bjerg”, kan vi tillade os at tro på, at der har været vindmølle på toppen af møllebakken i en kortere eller længere periode. Teorien kan dog – endnu ikke – understøttes af dokumenter fra den tid. Med andre ord, vi har kun de nævnte stednavne at hænge teorien op på.

I 1697 byggedes imidlertid en ny mølle på bakken ved Øresund. Det var en såkaldt stubmølle, den eneste vindmølletype, man kendte på den tid. Det var den mølle, som svenskerkongen i år 1700 brugte som pejlemærke ved sit invasionsforsøg af Danmark, og som ved den lejlighed blev brændt af. Hvornår en ny mølle blev opført er uvist, men stubmølle var der på stedet indtil 1870, da den blev afløst af den nuværende hollandske mølle.

Tibberups gårde
Som det er fremgået af de forrige afsnit, har antallet af Tibberups gårde ligget ret stabilt fra middelalderen og op til slutningen af 1700-tallet. I skemaet over beboerne fra 1771 ses imidlertid 8 bønder, 1 møller og 12 husmænd.

De oprindelige 6 gårde var således nu blevet til 8 gårde – og de blev til flere endnu, antagelig i forbindelse med udskiftningen i 1776. På matrikelkortet over byen fra 1810, ses således ikke mindre end 9 gårde. Ifølge nummereringen af gårdene burde der imidlertid være 11 gårde i alt. Men der knytter sig dog nogen usikkerhed til både gård nr 8 og gård nr 10, som ikke synes at være blevet oprettet. På kortskitsen fra 1810, ses de daværende placeringer af de 9 gårde.

I november 1963 forsvandt Tibberups eneste parcelliststed, nemlig den lille gård “Landlyst” ved Hovvej. Ejendommen var oprettet som et stort husmandssted i midten af 1800-tallet, som en udparcellering fra Hovgaarden. Fotoet af gårdspladsen og stuehuset er fra 1962.

De oprindelige seks gårde lå alle i selve byen, og det gjorde de også efter udskiftningen, undtagen gård nr. 7 (nuværende Egegaarden), som flyttedes ud af byen og helt op ved skellet til Mørdrups jorder (til dens nuværende placering). Den næsten manglende udflytning skyldtes, at jordenes udskiftning blev foretaget (næsten) ved en såkaldt stjerneudskiftning, der indebar, at gårdene kunne blive liggende i landsbyen og have deres jorder liggende i ”vifte-form” ud fra landsbyen.

Det betød, at byens udseende stort set forblev uændret efter udskiftningen. De oprindelige husmandssteder – der var 12 husmænd i 1771 – kan stort set genfindes på kortet fra 1810, hvor der er 12 huse (med numrene fra 12 til 23 incl.). På stedet hvor gård nr. 7 (”Egegaarden”) oprindeligt lå, ses ikke opstået nogen husmandssteder. Snarere ser det ud til at nabogården, nr. 4 (”Krogagergaard”) inddrager nogle af bygningerne og resten af gårdtomten til en udvidelse af denne gård.

Nede ved stranden ligger i 1810 to gårde, dels gård nr. 9 (den oprindelige møllegaard, senere kaldt ”Christiansminde”), dels den nuværende ”Tibberup Møllegaard”, gård nr. 11. De to gårde, nr. 1 og nr. 2 (”Enggaarden), ligger på dette tidspunkt stadig i selve landsbyen.

Krogerup sælger ud
Som tidligere nævnt, ejede Krogerup Gods jo alle ejendommene i Tibberup landsby. Men i første halvdel af  1800-tallet blev de enkelte gårde efterhånden solgt til selveje:

Matr. nr. 1    1851

Dette luftfoto fra 1958 giver et ganske godt indtryk af hvorledes gårdene i Tibberup oprindeligt så ud – og ikke mindst hvor tæt gårdene egentlig lå. Gården er den nu nedrevne Grøndalsgaarden som lå, hvor nu bebyggelsen Grøndalsvænget ligger. Indtil 1880’erne var denne gård den ene halvdel af en dobbeltgård, d.v.s to sammenbyggede gårde. Den anden halvdel flyttede ud af landsbyen og blev til Hovgaarden. Flere af de bygninger, der ses på billedet havde imidlertid rødder tilbage til 1700-tallet og burde ikke have været revet ned.

Matr. nr. 2  (Enggaarden) 1846
Matr. nr. 3  (Grøngaard) 1809
Matr. nr. 4  (Krogagergaard) 1806
Matr. nr. 5  (Grøndalsgaarden) 1809
Matr. nr. 6  (Hovgaarden) 1809
Matr. nr. 7 (Egegaarden) 1806
Matr. nr. 9 (Christiansminde) 1806
Matr. nr. 10  1806
Matr. nr. 11 (Møllegaarden) 1807

– hvorimod de fleste husmandssteder fortsat tilhørte Krogerup endnu i op imod 100 år endnu. Jordarealer, som Krogerup ejede, blev endnu langt op i 1900-tallet udlejet til de lokale gårdejere.

Rev. 02.04.2021