Krogerups skole for Tibberup og Mørdrup

Af Kirsten Johansen
Red. af  Kjeld Damgaard

Denne bygning kaldet ”Godthaab” opførtes i 1794 som skole for Krogerups ejendomme i primært Tibberup og Mørdrup. Bygningen fik en kort levetid som skole, og findes i øvrigt ikke mere, idet den og ejendommens øvrige bygninger brændte den 2. august 1937.

Frederik IV lod fra 1721 oprette 240 rytterskoler på rytterdistrikterne. Et rytterdistrikt var et område, som i tilfælde af krig skulle stille et vist antal ryttere. På Kronborg Rytterdistrikt fik det meget udstrakte Tikøb Sogn, tildelt 2 skoler, nemlig en i Tikøb og en i Borsholm. De opførtes i 1722.

For børnene fra Mørdrup, Espergærde og Tibberup var det en vej på over en mil – og det endda gennem skove og overdrev – så det kan ikke undre, at de ikke mødte jævnligt op i skolen.

Anledningen
I 1739 udstedtes en ny skoleforordning af Christian VI. Den indeholdt bl.a. et påbud om at alle børn over 6 år skulle undervises, at undervisningen skulle være helårlig, at katekismus og læsning skulle være obligatoriske fag, at der skulle indrettes undervisningslokaler overalt, samt at der om nødvendigt skulle ansættes skoleholdere, såfremt degnen af en eller anden grund ikke kunne være lærer. Derimod angav forordningen ikke hvorledes lærerlønnen skulle finansieres. Det var en ambitiøs plan, som kongen her havde udstukket – men desværre uden bund i virkeligheden. Forordningen vakte stor uvilje og der rejste sig stærke krav om at mildne ordningen, idet befolkningen slet ikke ville kunne magte udgifterne til den.

Allerede året efter måtte kongen derfor mildne forordningen, og den fik derfor slet ikke den virkning, som der oprindeligt var lagt op til. I praksis var det derfor nu op til godsejerne selv at bestemme omfanget og indholdet af skoleordningen i de enkelte områder. Det er derfor nærliggende at antage, at man her skal finde den indirekte anledning til oprettelsen af Krogerups Skole.

Krogerup Gods
Dengang var det meste af Sydkysten, d.v.s. Mørdrup, Tibberup, det meste af Espergærde, Søbækhus (opr. Somøllen) samt Busserup, jo fæstegods under Krogerup. Det ville så absolut være en fordel for godsets ejer, at fæstebønder og fæstehusmænd kunne det mest elementære, hvad læsning skrivning og regning angik. Det gjaldt ikke mindst religion, der lærte dem at være autoritetstro og underdanige tjenere for herskabet.

I årene herefter lod Fru Conferentsraadinde Rostgaard (som var født Conradine Revenfeldt) – i sin gudelige omsorg – opføre et smukt skolehus efter den dertil givne donation af salig frøken Friderica Conradina von der Maase af en kapital på 250 rigsdaler til en skoleholder. Det vil sige, at skoleholderens løn var renter af kapitalen, og de udgjorde 10 rdl årligt. Der har antagelig været en tilhørende jordlod og naturalieindtægt fra elevernes forældre, men alt ialt var det en ussel løn. Til sammenligning kan nævnes, at skoleholder Gjødesen i Tikøb i 1742 fik 24 rdl + naturalier. Det nøjagtige årstal for skolehusets opførelse kendes ikke, men provst Garboe nævner i 1743, at skolen er opført.

Over skolehusets dør opsattes en tavle med indskriften:

Stat Skole Huus til Guds og Rostgaards Stammes Ære,
Hvori vor Ungdom skal Guds sande Kundskab lære.
Herfra Velsignels til Gods og Herskab gaaer,
og Frøiken von der Maass et ævigt Minde faaer.

Jo, det er lydighed og underdanighed, den kære ungdom skal lære !

Tanken om skolernes nytte var dog ikke familien Rostgaard fremmed. Vi ved således at Frederik Rostgaard fremsatte forslag til ordlyd til den mindeplade, som blev opsat på de kongelige rytterskoler bl.a. i Tikøb og Borsholm.

Skoleholderne
Det er kun få skoleholderes navne, som det er har været muligt at finde fremtil. Den første man har kendskab til, er skolemester Munch, som i hvert fald virkede i 1755 og 1756. Fra 1763-65 hed skoleholderen K. Rebæch. Han kendes fra en meget svulstig og underdanig bønskrivelse til den højædle, højærværdige og højlærde hr. biskop, højgunstige øvrighed. Det var biskoppen over Sjællands Stift, Ludvig Harboe, som tituleredes på denne måde – hvilket dog lå i tiden med den slags formuleringer. Rebæch havde påtaget sig den liden skoletjeneste ved Tibberups skole på frug Conferentsraadinde Rostgaards gods på provst Garboes anbefaling. Garboe var præst i Tikøb Sogn, og anbefalingen har åbenbart været givet med løfte om, at Garboe siden ville hjælpe Rebæch til et bedre lønnet embede.

Nu kunne Rebæch imidlertid ikke længere eksistere for den løn han fik, fordi forældrene vægrer sig ved at betale naturalier til ham. Årsagen er, at de også er tvungne til at betale til den kongelige skole i Tikøb. Forældrene ville ellers gerne være fri for at sende deres børn til Tikøb, da undervisningen der ikke var meget bevendt, eftersom skoleholder Gjødesen var blevet for gammel.

Rebæch bad derfor så mindeligt biskoppen om at skaffe sig et andet embede, og han henviser til de to anbefalingsskrivelser fra provst Garboe og oberstløjtnant von der Maase, som skiver på sin mormors vegne. Hvor Rebæch fik andet embede vides ikke, men han forsvinder i alle fald fra Tibberup Skole.

Hjemsendte soldater og fallerede studenter
En af hans efterfølgere hed Christopher Piil, men han er der kun kort og dør 51 år gammel i 1772. Hans efterfølger hed Johan Friderik Lehnert. Han havde øjensynlig boet i Tibberup allerede inden han blev skoleholder. I alle fald er han med i en optegnelse fra 1771, hvor han står anført som Joh. Lenhardt og som “Geworb. Soldat ved Cron Prinzens Regim.: Friemand og Dagleier”. Han var med andre ord bevæbnet soldat, som var midlertidigt hjempermitteret. Han var dog også på det tidspunkt 40 år. Hans kone, hvis navn ikke er anført, var 50 år gammel.

Det var ikke megen uddannelse, der krævedes for at blive lærer. Man skulle blot kunne læse, skrive og regne. Ofte var det netop hjemsendte soldater (med lav rang), der blev skoleholdere, men også degne, fallerede studenter eller almisselemmer fik jobbet.

Det var nu ikke alle i voksengenerationen som var analfabeter på den tid. På gaard nr 8 i Mørdrup (den senere Toftegaard) boede således fæstebonden Peder Jørgensen. Han og to andre fik i 1771 overrakt en bibel af provst Garboe. Biblerne var finansieret af et legat. På det tidspunkt var Peder Jørgensen 64 år, men også hans farbror og datter var læsekyndige.

En for gammel lærer
Der var på den tid en stigende interesse blandt befolkningen for børnenes skolegang. I 1763 mødte således 4 mænd op i Tikøb Præstegaard for at tale med biskoppen, der var på rundrejse. De var utilfredse med skoleholder Gjødesen i Tikøb. De mente, at han ikke længere magtede at holde styr på eleverne og at undervisningen af dem var umulig. Garboe var ganske vist ikke særlig begejstret for Gjødesen, men han holdt åbenbart hånden over ham, for det skete ikke noget i sagen. Først 3 år senere – i 1766 – skrev de samme mænd plus yderligere to, etbrev til biskoppen, for nu var forholdene i Tikøb Skole blevet for kritisable. ”Dog have vi for hands Alderdoms Skyld tiet dertil i nogle Aar, i det Haab at Gud self skulde giøre en god Forandring herpaa”, skrev de. Det gjorde Gud så omsider, for Gjødesen døde samme år i december, 81 år gammel.

Den lille Landbokommission
I 1784 nedsatte kronprins Frederik (den senere Frederik VI) ”Den lille Landbokommission”. Den skulle på trods af navnet også tage sig af skoleforhold. På baggrund af kommissionens arbejde planlagdes oprettelse af  skoler på Kronens gods i Frederiksborg og Kronborg amter. Ved placeringen af de nye skoler skulle tages ”i betragtning, at bønderne fordeles således til visse skoler, at vejen dertil ikke falder længere, end at børnene uden vanskelighed flittigt kan søge samme og at en fjerdingvej (knapt to kilometer) bliver det længste mål for noget barn. Dette gennemførtes dog først mere end 50 år senere.

Lærermangel
På Krogerups skole havde der ikke været nogen lærer siden 1786. Præsten i Tikøb, Fangel, som administrerede lønudbetalingen til lærerne ved Krogerups skole, erklærede at ”ingen duelig Person ahr villet melde sig til dette Hunger Brød, efter at de forrige een afe anden havde forladt det”. Renterne af kapitalen, som i de forløbne 6 år var vokset til 60 rigsdaler, var nu i 1792 et problem for Fangel, og han henvendte sig derfor til biskoppen, som nu hed N.E. Balle.

Fangel skrev bl.a. til Balle at Krogerups daværende ejer, fru kammerherreinde von der Maase (f. Sophie Henriette de Moltke) har sørget for, ”at de fornødne Jorder er blevet udlagte til en Skole paa Godset  paa et Sted, som dertil kunne eragtes bevemmest, og hvor følgelig ogsaa en Skole maa bygges.”

Dette kommenterer biskop Balle på følgende – noget kryptiske – måde: ”Formodentligen maae dog et saadant Huus have forhen været til, da ellers ingen Hjelpe-Skole kan tænkes, at have fundet Sted, i Særdeleshed naar en fast og betandig Skoleholder dertil var antaget.”

Ny skole ?
Fangel spurgte yderligere biskoppen:

1. Skal Tibberup Skole opbygges på Hans Majestæts bekostning, eller
2. skal godsets ejer selv lade opbygge på egen bekostning, og i så fald, må de opsparede renter anvendes dertil, eller
3. må de opsparede renter lægges til kapitalen for derved at forhøje skoleholderens løn.

Fangel nævnte intet om yderligere opsparet kapital, så det kunne tyde på, at embedet havde været besat i adskillige år forud for 1786. Fangels brev var dateret 29. november 1792 og blev sendt af den da gældende ”kommandovej” via provsten, biskoppen, Rentekammeret, amtmanden, tilbage til Rentekammeret, hvis svar sendtes via amtmanden tilbage til biskoppen den 4. maj 1793.

Svaret fra Rentekammeret var, at man kun havde bemyndigelse til at foranstalte nye skolers opbyggelse på de kongelige godser, og at det ikke kunne indlade sig i sager, der vedrørte en skoles indretning og opbyggelse på et privat gods.

Godthaab
Men der blev alligevel bygget et nyt skolehus på 7 fag på Hovvejen på den jordlod, som senere matrikuleredes som nr 14 af Mørdrup By. Om denne nye skole lå samme sted som den gamle er usikkert. Imod taler, at den gamle skole kaldtes Tibberup Skole, hvilket ville være ulogisk, hvis den lå på Mørdrups jord. Det kan derfor ikke udelukkes, at Krogerups skole oprindelige skole lå i selve Tibberup By. Imidlertid kan forklaringen på at der skulle bygges en ny skole også være, at den gamle var forfaldet i de 6 år den var ube

Efter branden i 1937 opførtes dette stuehus til ejendommen ”Godthaab”. Huset ligger endnu på adressen Hovvej 43, men har altså aldrig rummet den privatskole, som lå på samme sted.

nyttet – og at den derfor blot blev genopbygget samme sted.

I alle fald stod der i 1794 en ret anseelig skolebygning ca. midtvejs mellem Mørdrup og Tibberup. Denne ejendom blev samme år vurderet til 560 Rigsdaler. Til sammenligning kan anføres, at de 9 gårde i Mørdrup samtidig assurereredes for beløb mellem 310 og 730 Rigsdaler, så Krogerups skole  har næppe været en ussel rønne.

Skolens lukkes
Imidlertid blev det kun få år, at det nye hus kom til at rumme skole. Muligvis udkonkurreredes den snart af den nybyggede ”Lerskole” i Snekkersten. Den blev bygget i 1794 som et resultat af landbokommissionens arbejde.

Den 1. december 1796 var skolens dage talte. Da ovedrog Krogerups ejer, Friderich Anthon Adam von der Maase til ”Hr Proviantforvalter Grønvold til evindelig Arv og Eiendom det imellem Tipperup og Mørdrup nye opbygte Huus paa 7 Fag, ”Godthaab” kaldet – med tilliggende 5 Tdr. Land geometrisk Maal, samt den paa samme staaende Over og Underskov.”

Ejendommens senere historie
Ejendommen ”Godthaab” har siden været i privat eje, og kom i 1836 i Jørgen Frederiksens eje. Ejendommen var herefter i samme families eje i 4 generationer. I 1908 overtoges ejendommen således af Anders Børgesen, Grøngaard i Tibberup. Han var nemlig gift med datteren af Lars Jørgensen på Godthaab, Kirstine Jørgensen,  og efter at have afhændet Grøngaard, flyttede de nogle år senere ind på Godthaab. I 1937 brændte imidlertid hele ejendommen, og dermed også den gamle skolebygning, der lå med facaden ud til Hovvej. Ejendommen genopførtes, men allerede da var der sket udstykning fra ejendommen, og ejendommen blev herefter ikke længere regnet som en landbrugsejendom. De sidste ejere i denne familie var Anders Børgesens to børn, Astrid og Arne Børgesen, men ejendommen er nu gået over på andre hænder.

Rev. 11.04.2021