Lokalhistorie for tikøb kommune

Centralskolen i Nygaard i lukkede som almindelig folkeskole i 2011 – men…

Rejsegilde på den nye Nygaard Skole i 1939. Det har ikke med sikkerhed været muligt at identificere personerne, der dog uden tvivl er kommunale embedsmænd, sognerådsmedlemmer eller håndværksmestre.

af Kjeld Damgaard

I sognerådsmødet den 25. januar 1934 tordnede sognerådsmedlem Herman Jensen: ”Hvorfor skal vi inde i Landet ikke have saa god en Undervisning til vore Børn, som dem ude ved Kysterne? Er vi ikke Mennesker, vi ogsaa? Vi forlanger at blive behandlet ens!”. Denne svada omhandlede forholdene i den daværende Gurre Skole. Herman Jensen omtalte forholdene som fuldstændig ulovlige og under al kritik. Og det gjorde det jo ikke bedre, at beslutning om at bygge en ny Gurre Skole allerede var taget fire år tidligere – men at der intet var sket siden.

Men inden beretningen om hvad der så skete fortsætter, må vi gå lidt tilbage i tiden for at se hvorledes skoleforholdene var i slutningen af 20’erne og i starten af 30’erne i den daværende Tikøb Kommune. Især på Sydkysten og i Espergærde-området var der sket en stor tilvækst af nye beboere. Blandt disse nye beboere var der udbredt utilfredshed med at børnene blev undervist i et såkaldt ”landsby-ordnet skolevæsen”. Det adskilte sig ved den måde man underviste i købstæderne (det såkaldte ”købstad-ordnede skolevæsen”) hvor eleverne havde hverdagsundervisning, flere pligtige fag samt ikke mindst mulighed for at fortsætte skolegangen efter det syvende skoleår.

Den samlede lærerstab ved Nygaard Skole i 1940. Bagerst fra venstre ses Christine Iversen (f. 1909), der havde været lærerinde ved Holmene Skole siden 1932. I 1950 – efter af være blevet gift Sønderup – flyttede hun til Skuldelev Skole. Bagerst i midten ses Peter Jensen (1903-2001) der siden 1934 havde fungeret som førstelærer ved Borsholm Skole. Han fortsatte på Nygaard Skole frem til 1949, da han flyttede til Nyrup Skole. Længst til højre ses Helge C. Jansen (f. 1911), der siden 1937 havde været ansat ved Tikøb Skole. Han flyttede i 1944 til Espergærde Skole. Forrest til venstre ses Karen Stub-Nielsen (1906-89), der siden 1931 havde været lærerinde ved Borsholm Skole. Hun blev på Nygaard Skole til sin pensionering i 1972. Nederst i midten ses overlærer (=skoleinspektør) Theodor Mejnholt (f. 1896), der hidtil havde været førstelærer ved Snekkersten Skole. Han var skoleinspektør i Nygaard frem til sin pensionering i 1966. Nederst til højre ses Preben Scheel (1893-1978), der siden 1924 havde været andenlærer ved Espergærde Skole. Preben Scheel fortsatte ved Nygaard Skole frem til 1946, hvor han flyttede til Hornbæk Skole.

Presset på sognerådet voksede i de følgende år. I 1934 kom undervisningsministeriets skolekonsulent med et forslag til en ny skoleordning i kommunen. Forslaget var, at der i stedet for de eksisterende mange små skoler skulle etableres fire store centralskoler i kommunen. En i Hornbæk, en i Hellebæk, en i Tikøb og en på Sydkysten fælles for Espergærde og Snekkersten. Men forslaget blev ikke vel modtaget af sognerådet. De havde netop bygget en hel ny skole i Nyrup – og de penge ville jo i så fald være spildt.
Det var derfor først i 1936, at der for alvor skete en udvikling i sagen. Undervisningsministeriets konsulent var igen på banen med et forslag om købstadordnede skoler i Tikøb Kommune. Han foreslog nu, at der foruden de allerede fire nævnte nye skoler, skulle etableres en skole i Nyrup og en i Horserød eller i Nygaard. Alle skolerne skulle gøres 6- eller 7-klassede. Forslaget blev vedtaget af sognerådet med 17 stemmer for og kun 1 imod. Forslaget om en fælles skole for Espergærde og Snekkersten blev dog snart opgivet, så antallet af skoler endte med at blive 7. Desuden indebar forslaget, at skolerne i Gurre, Holmene, Borsholm og Havreholm skulle nedlægges. Nyordningen skulle ske i 1938-39 og til den tid skulle den nye Gurre Skole stå færdig.
Og dette forslag blev stort set også til virkelighed. Som den første sognekommune i Danmark indførte Tikøb Kommune købstadordnet skolevæsen – med ministeriets konsulents ord: ”Et Mønster for Landkommuner i Danmark”.
Den nye centralskole – i øvrigt den første i sin art i Frederiksborg Amt – blev bygget i Nygaard. Under byggeriet og i den første tid blev skolen kaldt Gurre Skole, men da det hurtigt gav anledning til misforståelser og forviklinger, ændredes navnet til Nygaard Skole.

Skolen blev i øvrigt hurtigt kendt i vide kredse for sin moderne indretning og udformning. Der kom gæster fra både ind- og udland for at få et indtryk af den nye skole, der havde kostet 225.000 kr. Skolen var indrettet med 5 normalklasseværelser i stueetagen, sløjdsal, frokoststue og skolekøkken i kælderetagen. På øverste etage  var der kombineret  naturhistorie- og fysiklokale, der også blev brugt til tegning og småsløjd. Desuden var her et lokale til håndarbejde samt et lærerværelse og skolelederens kontor. I et oprindeligt depotrum på 1. etage blev der i 1941 indrettet udlånsbibliotek, idet kommunens biblioteksvæsen i de år var spredt ud på kommunens skoler. Herudover havde skolen en stor gymnastiksal med omklædningsrum og baderum, og op til skolen var der et stort areal, der blev benyttet til skolehaver samt til en stor boldbane. Endelig var der til skolen bygget en pedelbolig.

Som følge af dalende elevtal og en større besparelsesrunde, blev Nygaard Skole nedlagt som folkeskole med udgangen af skoleåret 2010/11. Børnene fordeltes til kommunes øvrige skoler.

Men bygningerne blev efterfølgende alligevel fyldt med børn og er nu et specialtilbud for normalt begavede elever med en autismespektrums-forstyrrelse fra Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommune. Nygård Skole blev ombygget og renoveret i 2015, hvor der blev etableret arbejdspladser til skolens lærere og pædagoger. Distriktskolen, Børne- og ungdoms psykiatrisk afdeling (eller anden instans, der har stillet diagnosen) samt Børne- og ungerådgivningen (BUR) afgør, om Nygård Skole er et passende skoletilbud for eleven.

Nygaard Skole – set fra Esrumvejen i 1947.

Skolegangen fotograferet i 1946.

Rev. 11.04.2021