Nyrup – et lokalt centrum i 1800-tallet
På et kort fra nyere tid er indtegnet Nyrups oprindelige seks gårde. Tegningen angiver således gårdenes placering før udflytningen i 1789.
af Kjeld Damgaard
Nyrup betyder “den nye udflytterbebyggelse” – men på trods af navnet er landsbyen gammel. Vi kender den helt tilbage fra 1100-tallet – og byen var faktisk en af Tikøb Sogns vigtigste byer i slutningen af 1800-tallet. I dag er landsbyen knapt kendt af ret mange – mange tror, at det er en del af Kvistgaard, eller også forveksles byen med Nygaard.
De ældste kilder
Nyrup nævnes således første gang i 1178. Det er i et dokument til Esrum Kloster fra pave Alexander den 3. i Tusculum, og det handler om beskyttelse og stadfæstelse af klosterets besiddelser i Nordsjælland og Halland. Og heri nævnes specifikt Nyrup “med skove, enge og andre tilliggender”. Igen i 1211 nævnes Nyrup i et brev – denne gang fra biskoppen i Roskilde, Peder Sunesen til alle troende kristne – som det hed.
I 1497 får vi at vide hvad de enkelte bønder i Nyrup skulle give i fæste eller afgift til Esrum kloster: Jeppe Andersen, Jeppe Tuesen, Niels Simonsen, Mathias Møller, Sven Petersen, Simon Nielsen, Niels Hansen, Anders Ingwersen, Per Mogensen og Lille Jeppe – skulle hver give 1 lam, 1 gås, 4 høns, 11 læs brænde, 2 dages arbejde i høhøsten og 6 dages arbejde i kornhøsten. Vi får altså at vide, at der er 10 gårde i Nyrup, og det fremgår, at en af disse er en mindre gård.
Siden midten af 1800-tallet var Nyrupgaard den eneste tilbageværende gård i selve landsbyen. De øvrige gårde var enten udflyttede eller nedlagte. På billedet ses hele det store anlæg, med hovedbygningen øverst til venstre og den store lade længst til højre.
Men vi skal frem til 1681 før vi igen ved nøjagtigt hvad der sker i Nyrup. Matriklen fra det år fortæller, at byen dengang bestod af 6 gårde og 3 huse. Gårdmændene er Ole Hansen, Peder Hellesen, Laurs Olsen, Hans Jensen, Ole Nielsen samt på den store gård skovrider Jacob Zøllner. Han er kendt fra Svenskekrigene, hvor han arbejdede sammen med Hans Rostgaard på Krogerup i den modstandsbevægelse, som bekæmpede den svenske besættelse.
Skovridergaarden
“Den store gård” var den gård i Nyrup, som endnu langt op i 1700-tallet kaldtes Skovridergaarden, Navnet stammer tilbage fra 1600-tallet, da Jacob Zøllner var skovrider fra 1674-83 og hans efterfølger Christian Nielsen 1683-1712. Skovridergården flyttede senere til andre lokaliteter, bl.a. Krogenberggaarden og Gurrehus, men siden starten af 1800-tallet var skovridergaarden identisk med Valdemarslund ved Gurre. Sandsynligvis er der tale om den gård i Nyrup der senere blev kaldt Nyrupgaard – og gårdens placering var lige syd for landsby-gaden i byens vestlige ende.
Jægergaarden
Men i Nyrup havde der fra gammel tid også været en kongelig jægergård, “Jægergaarden” kaldet. Gården, der lå lige nord for bygaden overfor Skovridergaarden, blev anvendt af de skiftende konger i forbindelse med jagterne i de nordsjællandske skove. Spredt rundt i Nordsjælland lå der sådanne ejendomme, som kongen og hans følge kunne bruge når jagtselskabet ønskede at hvile eller overnatte.
Fotografen har stået omkring år 1900 i det skarpe sving i Nyrup og fotograferet mod Claythorpe, der skimtes mellem træerne i baggrunden.
En anden jagtgård lå ved Asminderød, men da Fredensborg Slot blev taget i brug omkring 1722, havde kongen ikke længere interesse i at benytte de mindre jægergårde, og Jægergaarden i Nyrup fik derfor lov til at forfalde. I 1733 var den allerede så forfalden, at man “ikke uden fare kunne bo i den”, men først i 1746 blev det besluttet helt at nedlægge gården. Imidlertid var der en mand, som ønskede at indrette en mindre del af gårdens bygninger til krodrift. “Jægergaardshuset”, som huset blev kaldt, var herefter kro i Nyrup i de følgende årtier.
Nyrup Kro
Men Nyrup Kro er imidlertid noget ældre. Nyrup by var i 16- og 1700-tallet et centralt sted for landevejstrafikken. Både Kongevejen fra Hirschholm og Kongevejen fra Frederiksborg passerede dengang igennem selve Nyrup landsby, idet de mødtes umiddelbart vest for Nyrup og fulgtes ad resten af vejen til Helsingør gennem Nyrup Hegn – en strækning, som den dag i dag kan følges gennem skoven.
Her var der uden tvivl basis for en god krodrift – men vi har kun indicier for at den eksisterede i 1690’erne. Først i 1708 kan vi sætte navn på en krovært, Jørgen Nielsen, men kroen var ikke hans – den tilhørte skovrideren. Og hvor kroen lå før 1746 ved vi heller ikke. Men som ovenfor nævnt blev den i 1746 indrettet i en del af den gamle Jægergaard og her var der så kro frem til april 1797. Herefter flyttede kroen til en nybygget ejendom på Kongevejen, kaldet Sophienhøj eller Nykro. Årsagen var, at den gamle kongevej mellem Hirschholm og Helsingør var blevet afløst af den nye Kongevej, som jo havde sin linjeføring øst for Nyrup landsby. Da kundegrundlaget således gik uden om byen, blev kroen flyttet.
Nyrup Smedje fotograferet omkring 1915. Huset ligger der stadig – nu indrettet til beboelse.
Munkegaarde nedlægges
Syd for Nyrup landsby (ved nuværende Munkegaardsvej) lå indtil slutningen af 1700-tallet en lille landsby med navnet Munkegaarde. Som en følge af jordreformerne og afgrænsningen af skovene blev det besluttet at nedlægge Munkegaardes to gårde og delvist lægge jorden ud til Nyrups gårde, som i året 1789 blev udskiftet. Det betød i praksis, at tre af Nyrups seks gårde blev flyttet ud af Nyrup by. De tre gårde, der blev liggende var Sølyst (senere kaldt Nyrupgaard), Tyrgaard (senere sammenlagt med Sølyst) og Svingelgaard. De tre udflyttergaarde var hhv. Hellegaard (senere sammenlagt med Sindshvile), Møllegaard (senere kaldt Sindshvile) samt Qvistgaard.
Gården Qvistgaard lagde navn til en ny by
Den jord, som gården Qvistgaard blev bygget på, var således ikke oprindelig Nyrup-jord, men hørte egentlig til den nedlagte by Munkegaarde. Men placeringen af gården blev vigtig i forbindelse med etableringen af Den nordsjællandske Jernbane i 1864. Den linjeføring som man valgte for jernbanen førte den lige forbi Qvistgaard og i stedet for at opkalde stationen efter den nærliggende by Nyrup, så blev stationen opkaldt efter gården. Efterfølgende blev også posthuset opkaldt efter stationen og på den måde gik det med tiden til, at ikke Nyrup, men Kvistgaard blev den kendte og større by.
Men endnu i sidste halvdel af 1800-tallet var bebyggelsen omkring Kvistgaard Station kun meget sporadisk. Det
Teglværket i Nyrup startede i 1901 som Sindshvile Teglværk, men fik siden navneforandring til Gurreholm Teglværk, fordi ejeren af teglværket også ejede ejendommen Gurreholm, nord for selve Nyrup landsby. Ejendommen øverst i billedet er Fairyhill, bygget i 1820’erne af familien Fenwick fra Helsingør.
var stadig Nyrup, der var det lokale centrum – delvist takket være den nærliggende jernbanestation – i mange år den eneste i Tikøb Kommune.
Nyrup – det lokale centrum
I Nyrup landsby var der nemlig kommet yderligere bebyggelse. Det gamle krohus var blevet revet ned og på en del af samme ejendom blev i stedet opført en lystejendom for familien Fenwick i 1821. Bakken, som huset blev bygget på, kaldtes fra gammel tid Lerbakken – men da Fenwick var englænder, fik huset det engelske navn: Claythorpe. Fem år efter jernbanens etablering trak det en ung læge til egnen. Han hed Hans Lillelund Meyn og i perioden 1869 til 1919 rummede Claythorpe egnens skiftende læger. På den anden side af Nyrup Sø havde Fenwick-familien i øvrigt også indrettet sig på et andet lyststed, nemlig Fairyhill.
Men i selve landsbyen var der i 1846 blevet bygget en ny skole. Dens distrikt dækkede ikke bare Nyrup og Kvistgaard, men også store dele af Sydkysten, således det meste af Mørdrup og Tibberup. I 1867 etableredes en af Tikøb Kommunes tre sprøjtehuse i Nyrup – dens primære distrikt var hele Sydkysten, idet de to andre sprøjtehuse lå i hhv. Borsholm og Tikøb.
I Nyrup var der desuden smedje, hjulmager, høker, skomager samt fra 1899 telefoncentral – foruden dyrlæge fra 1901 ved det såkaldte Dyrlægekryds ca. en km sydvest for byen. I 1901 byggedes desuden et teglværk ved Kongevejen i Nyrup – det eksisterede frem til 1939. I 1904 kom tillige et karetmagerværksted og i 1913 flyttede jordemoderboligen, der indtil da havde ligget lidt sydvest for byen, ind i et hus på selve landsbygaden.
Udviklingen sker udenfor Nyrup
Husmandsstedet på nuværende adresse Gurreholmvej 4, er her fotograferet i 1920’erne. Sådanne husmandssteder lå blev der udstykket enkelte af i forbindelse med jordreformerne i slutningen af 1700-tallet. Senere kom der flere til på det område, som oprindeligt var udlagt til overdrev – d.v.s arealet nord for Nyrup mod Gurre.
Nyrups storhedstid blev temmelig kort – nemlig primært 2. halvdel af 1800-tallet. Allerede i 1890’erne tager egnen omkring stationen i Kvistgaard over. Her placeredes de store virksomheder og Kvistgaard Station bliver centrum for udviklingen igennem de næste 60-70 år.
Men også etableringen af Kystbanen flyttede hurtigt udviklingen til egnen omkring Espergærde Station, der blev etableret i 1898. Omtrent samtidigt indviedes Egebæksvang Kirke og Hotel Gefion i Espergærde – og i løbet af få år blev det den sydlige del af Tikøb Kommunes nye centrum.
Nyrup Telefoncentral ændrede i øvrigt navn til Kvistgaard Central i 1906, Hjulmageren lukkede i 1913, Læge Bang flyttede til Espergærde i 1919, smedjen lukkede omkring 1930, distriktsjordemoder Stokkerup Larsen flyttede i 1939 til Tibberup, Gurreholm Teglværk i Nyrup stoppede i 1939, Skolen lukkede i 1963 og kort efter også Nyrup Købmandshandel.
Hertil kom, at landevejen fra Hillerød mod Helsingør i starten af 30’erne blev ført syd om byen (nuv. Helsingørsvej). Det betød ganske vist, at landsbyen undgik den megen trafik på den snoede landsbygade, men som i mange lignende tilfælde betød det også, at udviklingen herefter gik helt uden om landsbyen.
Ganske vist kom der så også nye tiltag, men de var alle placeret ved Kongevejen hvor trafikken var: To
tankstationer, et motel, to cafeteriaer og en campingplads. I dag er kun en selvbetjenings-tankstation og campingpladsen tilbage. Til gengæld blev Nyrupgaarden næsten helt nedrevet i 1993 for i stedet at blive omdannet til en tøjgrossist-virksomhed. Det erhverv, som i mindst 800 år var det absolut væsentligste i landsbyen: landbruget, forsvandt dermed helt fra byen.
Nutidens Nyrup
I dag ligner landsbyen så mange andre mindre, næsten glemte landsbyer, som udviklingen er løbet udenom. Forbipasserende opdager ikke byen, fordi de store veje fører uden om landsbyen – og dermed er landsbyen reduceret til noget der ligner en villavej. Kun tilstedeværelsen af tøjfirmaet NoaNoa har givet lidt ekstra liv på den gamle landsbygade, som rummer så mange minder om svunden storhed. Postadressen er nu 3490 Kvistgaard, og mange lokale beboere bruger ikke engang at skrive Nyrup i deres adresse – så om føje år er kendskabet til landsbyen endnu mindre.
I februar 1993 så Nyrupgaard endnu således ud, når passerede ejendommen på Krogenbergvej.
Og her vi i marts 1993 – alle de gamle avisbygninger er væk – kun hovedbygningen og de to udlænger ved gårdspladsen står tilbage.
Efter at den gamle købmandshandel og tankstation (købmand Christensen) ved Helsingørsvej (nr 108) blev nedlagt i 1960’erne, blev ejendommen overtaget af antikhandler Oliver Andersen. I en periode derpå havde en frugt- og grøntkommissionær sin forretning i ejendommen. I starten af 2000-tallet blev ejendommen overtaget af firmaet “El-Peter”, (foto: Gorm Christensen)
Lige nord for Nyrup By ligger et lavtliggende område, som blev drænet og afvandet i midten af 1800-tallet. Indtil da havde Nyrup Sø ligget der i århundreder. I 1980’erne opstod idéen at genetablere søen, da den ville bidrage til naturmangfoldigheden i området. Landbrugspolitiske forhold forhindrede imidertid planen, men i meget nedbørsrige perioder, får man et indtryk af hvorledes søen i givet fald kan komme til at se ud. (Foto maj 1987).
Rev. 13.03.2021