Fra bogsamling til folkebibliotek og bogbus

af Kjeld Damgaard

… og forfatteren Holger Drachmann var fødselshjælper. (Foto ca 1880)

Førstelærer ved Tikøb Skole i perioden 1871-1906 Christian Hansen, var initiativtager til den første offentlige bogsamling i kommunen…

Det var to forskellige mænd, der var dybt involveret i etableringen af Tikøb Kommunes første “Sognebogsamling” og den dertil knyttede læseforening. Idéen var Christian Hansens – han var førstelærer i Tikøb og dybt engageret i at få gang i den lokale folkeoplysning. Det vanskelige var imidlertid at finde pengene til indkøb af en sådan bogsamling.

Redningen blev maleren, digteren og forfatteren Holger Drachmann. Han var netop i sommeren 1876 på besøg i Tikøb. Anledningen var sørgelig – begravelsen af en ung fisker fra Snekkersten. Ved begravelsen traf Drachmann førstelærer Christian Hansen, som han var i familie med og kendte fra sine mange besøg i Havreholm, hvor Christian Hansen tidligere havde været lærer.

Dette møde førte til, at Drachmann i en periode boede i Tikøb gamle skole – rytterskolen. Her skrev han i øvrigt nogle af sine bedste sømandsfortællinger. Drachmann ville ydermere gerne støtte Chr. Hansens forslag om oprettelse af en sognebogsamling i Tikøb Skole. Derfor skrev han på rekordtid en fornøjelig komedie, som blev kaldt “I den 11. time”. Den blev opført på Tikøb Kro og gjorde så stor lykke, at den blev opført en snes gange for fulde huse. Indtægten fra disse forestillinger sikrede bogsamlingens oprettelse.

Dermed var det første lille bibliotek i Tikøb Kommune en realitet. Til at sikre driften oprettedes en læseforening, hvis regnskabsprotokol endnu er bevaret. Det står ikke helt klart hvad der skete med den første læseforening og den bogsamling som Christian Hansen således fik oprettet i Tikøb. Regnskabsprotokollen går kun frem til og med 1886.

Men som det fremgår af en notits fra Helsingør Avis den 7. februar 1910, så blev der da oprettet en ny læseforening i Tikøb. Der har m.a.o. antagelig forud været en periode, hvor “biblioteket” ikke var i funktion.

Notits om læseforeningen i Helsingør Avis 1910.

Det var her på Tikøb skole, at kommunens biblioteksvæsen begyndte, men starten var yderst beskeden. Det er skolebygningen – den gamle rytterskole – midt i billedet. Lærerboligen ses lige til højre herfor. Tegningen er fra 1908.


I løbet af de følgende år lykkedes det Tikøb Kommune at få en aftale med Nordsjællands Centralbibliotek i Helsingør om at lånere fra Tikøb Kommune vederlagsfrit kunne låne i Helsingør. Ordningen blev efterhånden utidssvarende, og fra flere sider blev der i 1936-37  udtrykt ønske om ordnede forhold og bedre betjening af borgerne på dette punkt.

En sørgelig affære
Og sandt at sige var kommunens “biblioteksvæsen” i 1930’erne en sørgelig affære. Samlingerne bestod groft sagt af mere eller mindre lasede børnebøger, der nærmest for et syns skyld var nummererede med en lille hvid seddel på ryggen, og som havde deres plads i et skab i et klasseværelse på kommunens forskellige skoler. På trods af en stor interesse for at låne disse lasede bøger, nøjedes sognerådet med efter ansøgning – hvert år at bevilge 50 eller 100 kr til hver bogsamling. “Bibliotekar” var selvfølgelig førstelæreren – der naturligvis heller ikke fik løn for dette ekstraarbejde.
Men i sommeren 1939 blev der nedsat et biblioteksudvalg bestående af sognerådsmedlemmerne Valdemar Jensen, H.M.Løvenvig, H. Knudsen og C.V. Hansen samt skolevæsenesets repræsentanter: G. Gundersen,. H.M.Jørgensen, H. Andreasson og Th. Mejnholt. Dette udvalg fik bevilget penge til at etablere tre udlånssteder i hhv. Espergærde, Tikøb og Hornbæk.

Espergærde Skole fik også en afdeling af Tikøb Kommunes Biblioteker ved oprettelsen i 1939 – men først fra 1951 blev Espergærde hovedbibliotek for kommunen. Det skete samtidig med ansættelsen af lærer Joen Nattestad som hovedbibliotekar.

 

Otte nye biblioteker
Og den 24. oktober 1939 kunne man ved en lille festlighed i Tikøb Skole indvie de nye biblioteker i Tikøb Kommune, nemlig de tre større biblioteker i Tikøb, Hornbæk og Espergærde skoler samt de mindre børnebiblioteker i hhv. Havreholm, Nygaard, Snekkersten, Nyrup og Hellebæk skoler. De sidste tre blev i 1949 ændret til almindelige voksenbiblioteker, medens dette var sket for Nygaards vedkommende allerede i 1941. Havreholm bibliotek blev nedlagt samtidig med skolen i 1940.
Men i 1939 skulle der jo så også udpeges nogle bibliotekarer – og det blev naturligvis lærere ved de enkelte skoler, der kom til at stå i spidsen for de lokale biblioteker. I Tikøb således Erik Mortensen, i Nygaard Peter Jensen, H.M. Jørgensen i Havreholm. Aage M. Rasmussen i Snekkersten, Svend Westengaard Hildinge i Hellebæk, Johannes Jensen i Hornbæk og Arne Meyling i Espergærde.

Afdelingen i Tikøb var hovedbibliotek og læreren her den ledende bibliotekar. Til at styre biblioteksvæsenet valgtes en 7-mands bestyrelse bestående af 4 sognerådsmedlemmer, en skoleleder og to lærere. Alle borgere i Tikøb Kommune kunne herefter få adgang til at låne bøger med hjem. Desuden kunne Tikøb-borgerne også få adgang til Nordsjællands Centralbibliotek i Helsingør på samme vilkår som beboerne i Helsingør.


Espergærde Skole bliver hovedafdeling
Fra 1951 blev afdelingen i Espergærde udnævnt til at være hovedafdeling. Men åbningstiderne var endnu ganske beskedne – kun 4 timer ugentligt. Få år efter øgedes dette til 10 timer, men det var et ofte kritiseret

“Radisen” var egentlig bygget som privat bolig og derfor ikke særlig velegnet til biblioteksformål. Bygningen viste sig også for lille – og blev derfor udbygget med en pavillonbygning i 1967.

På billedet ses, hvorledes biblioteket var indrettet i bygningen. Det var ret trangt med pladsen. Bøgerne måtte i flere tilfælde stables eller stilles på den anden led for at være der. Dengang klarede man sig med skuffer med tusindvis af kartotekskort – og fik ellers hjælp af bibliotekaren, der kunne huske en stor del af samlingen, og hvor bøgerne stod….

punkt bl.a. fra tilflyttere, at åbningstiderne var så korte. Derimod var der ros i disse år fra landliggerne, som kun anvendte bibliotekerne i de få sommermåneder. Mange landliggere fandt det nemlig overraskende nemt at låne ellers svært tilgængelige bøger her – simpelthen fordi efterspørgslen på populære bøger var langt mindre end f.eks. i København.

Stillingen som hovedbibliotekar var indtil 1954 fortsat en stilling, der blev varetaget af en lærer – ved siden af undervisningen. Men nu var tiden inde til at ansætte en faguddannet bibliotekar, der skulle beskæftige sig med biblioteket som en heldagsstilling. Valget faldt på bibliotekar John Larsen, der hidtil havde været ansat ved Centralbiblioteket i Vejle.

Samtidig med bibliotekets udvikling på Espergærde Skole, skete der også en stadig udvikling af det lille museum, som Arne Meyling havde startet på skolen. Sålænge museumslederen og bibliotekaren begge hed Arne Meyling, gav det ikke anledning til problemer, men senere opstod der en evig kamp om lokalerne og deres brug.

Indtil 1958 var biblioteksvæsenet i Tikøb Kommune et samlet voksen-, børne- og skole-bibliotek. men fra 1. april 1958 udskiltes børnebiblioteksvæsenet. Medvirkende til denne nyordning var desuden, at Statens Bibliotekssyn i 1956 havde påpeget, at kommunen kun rådede over en børnebogbestand på ca 2 bind pr skoleelev. Det var efter tilsynets mening alt for lidt – og hele området skulle opprioriteres. For at opnå det maximale statstilskud på 80% måtte forholdene derfor forbedres – også selvom det betød en merudgift for kommunen på 15.000 kr om året.

Samarbejdet med Centralbiblioteket
Allerede fra 1936 havde der fra Centralbiblioteket i Helsingør kørt en såkaldt “bogbil” ud til amtets øvrige biblioteker. Ordningen var kommet i stand, fordi Helsingør lå meget langt væk for nogle kommuners vedkommende, og for at modvirke dette iværksattes denne ordning. Den fik særlig betydning for Tikøb Kommune, idet kommunens 7 biblioteker fik stor gavn af denne regelmæssige forbindelse med Helsingør. Imidlertid måtte kørslen indstilles fra den 1. april 1943 p.g.a. besættelsestidens indskrænkninger. Kørslen blev genoptaget i efteråret 1945 – men fem år senere overgik kørslen til en privat vognmand.

Samarbejdet med Centralbiblioteket medførte tillige, at der i 1953-54 etableredes lokale udlån tre steder i Tikøb Kommune – nemlig Statsfængslet i Horserød, på kurhjemmet Ørsholt samt på Hornbæk Kurbad.

I 1957 besluttedes det at oprette et særskilt børnebibliotek, og til at lede denne afdeling ansattes bibliotekar Inge Bruce fra Holte. Blandt ansøgerne var også bibliotekar Per Højholt Jørgensen – den senere bekendte forfatter til “Gittes Monologer”. Inge Bruce afløstes den 1. februar 1961 af fru Aase Ørting som børnebibliotekar.

Da hovedbiblioteket i 1960 flyttede fra Espergærde Skole til “Radisen”, blev en afdeling tilbage på Espergærde Skole. Det var børne- og skolebiblioteket. Men senere, da Mørdrupskolens 2. etape var en realitet, flyttede denne hovedafdeling til Mørdrupskolen, men man bibeholdt stadig en afdeling på Espergærde Skole. De tre afdelinger fortsatte således frem til 13. januar 1975, da de to børneafdelinger blev slået sammen og flyttet til en helt ny lokalitet nemlig i et tidligere pengeinstitut på Kløvermarken 8. Her havde Børneafdelingen således sit hjemsted indtil 1982. Bygningerne blev efterfølgende indrettet til dagcenter for ældre og pensionister (“Oasen”).

Et kig ind i bogbussens indre. Bibliotekar Jens Grønbech ses til venstre, og længst væk ses bussens chauffør og hjælpebibliotekar, Carl Pedersen. I 1974 afløstes bogbussen af en ny moderne bus.

Da Tikøb Kommunes bogbus – specialbygget på Tibberup Karosserifabrik – blev indsat i 1963, var det på det tidspunkt Danmarks eneste. Først fem år senere fik den følgeskab i andre kommuner.

 

En af Danmarks første bogbusser
Men indtil 1963 var der stadig de mindre biblioteksfilialer rundt om i den vidtstrakte kommune. Disse små biblioteker var endnu placeret på skolerne, og der var således filialer på hhv. Snekkersten, Nyrup, Nygaard, Tikøb, Hellebæk og Hornbæk skoler. Imidlertid var der i disse mindre filialer kun åbent to x to timer om ugen – nogle steder endnu bestyret af en lærer. Ikke kun åbningstiderne var begrænsede – det var bogmængden også.

Til afløsning af alle disse små biblioteksfilialer, blev der i stedet i 1963 indført en bogbusordning. Det var ikke Danmarks første bogbus, idéen var ikke ny – der havde således allerede umiddelbert efter krigen kørt bogbusser i nogle jyske kommuner og der havde fra 1947 været en bogbus fælles for Holbæk og Roskilde Centralbiblioteker. Idéen stammede antagelig fra USA, men der havde også i 1963 allerede i flere år kørt bogbusser i flere af vore nabolande.

Den første låner i Tikøb Kommunes bogbus var fru Johanne Pedersen, Nørrevej i Snekkersten. Det skete den 7. oktober 1963. Ændringen var dog i starten ikke populær blandt brugerne – og der var derfor en begrænset søgning i bogbussen. Men det ændrede sig snart. Bogbussen havde fra starten 27 stoppesteder rundt i kommunen. Alle bysamfund – også de helt små – fik mindst en gang om ugen besøg af bogbussen. Dog var der ingen bogbusstoppesteder i Espergærde-området – selvfølgelig fordi man dér havde et bibliotek med daglige åbningstider.

Rev. 13.04.2021