Boderne var oprindelig et midlertidigt bosted
af Kjeld Damgaard
Boderne er opstået i middelalderen som et sommerfiskerleje. Det var nemlig ikke muligt i middelalderen at leve af fiskeri alene. Dels var både og redskaber ikke udviklede nok, dels var det for farligt – der var endnu risiko for at blive overfaldet af sørøvere og andre fremmede.
Af samme grund turde man ikke anlægge egentlige bygninger ved stranden, men nøjedes med i sommerhalvåret at bo i midlertidige små huse, såkaldte boder, ved stranden. I resten af året boede fiskerne i landsbyerne, der lå trukket ½-1½ km ind bag kysten, f.eks. Apperup eller Skibstrup. På den tid kunne man nemlig godt være både bonde og fisker.
I slutningen af middelalderen ændredes forholdene imidlertid som følge af indførslen af Øresundstolden. Den danske konge forpligtede sig nemlig til at stoppe overfald og sørøveri i Øresund – til gengæld for opkrævningen af tolden.
I 1582 ses Boderne nævnt første gang i de bevarede dokumenter. Nogen stor bebyggelse har det dog aldrig været. I 1771 nævnes således kun tre
familier i fiskerlejet, nemlig to fiskere og en skomager, der dog også en gang imellem fiskede.
Rev. 30.04.2021