Matr. nr. 3 a, Tranagergaard, oprindelig gård nr. 4
Ejendommen er opkaldt efter den oprindelige Trane Aas nord for Skibstrup Landsby. Gården der oprindeligt var rødmalet, er opført efter en brand i 1943.
Gården, der har været et slægtsgård gennem et par hundrede år, blev den natten til den 21. januar 1943 hærget af en brand. Ilden blev opdaget af gårdens karl, Knud Carlsen, der vågnede ved at hans værelse var fyldt med røg. Han slap ud i sidste øjeblik og fik alarmeret brandvæsenet, som ankom kort efter. Men en times tid efter var alle gårdens stråtækte udlænger brændt ned og det lykkedes ikke at redde en række dyr. 3 plage, 8 svin, 50 høns og 2 gæs brændte således inde, sammen med omtrent 200 tdr. sæd, samt de fleste maskiner og redskaber. Brandvæsenet lykkedes dog med at redde stuehuset, men samlet set blev brandskaden opgjort til omkring 100.000 kr. Brandårsagen vurderedes til at være en kortslutning i de elektriske installationer. Gården genopførtes, men nu ikke længere som en firlænget gård – se billederne fra før og efter branden.
Fæstere:
-1681- Søren Hansen
-1784 Povel Nielsen
1784-1797 Peder Jørgensen
Ejere:
1807-1850 Gudmand Poulsen
1850-1869 Peder Gudmandsen (søn) og enken Inger Cathrine Jensdatter
1869-1885 Jens Jørgen Petersen
1885-1913 Nille Andrea Pedersen f. Nielsen (enke)
1913-1951 Edvard Gudmand Petersen
1951-1976 Henning Holm Petersen
1976- Mogens Edvard Fritzbøger
Rev. 22.03.2021