Lidt historie om Saunte før de store jordreformer i slutningen af 1700-tallet.

af Kjeld Damgaard

På et kort fra 1948 vises i princippet hvor de oprindelige 10 gårde i Saunte lå før jordreformen i 1781. Det år blev Sauntes jorder udskiftet fra fællesskabet og to af gårdene blev udpeget til at flytte ud af landsbyen. Det var de to gårde som var drevet af hhv. Niels Olsen og Hans Larsen. Da der imidlertid ikke er bevaret et kort fra fra udskiftningen af Saunte landsby, kender vi ikke den helt nøjagtige placering af gårdene, så derfor er gårdenes placering og udseende kun på kortet angivet omtrentligt. Især placeringen af Kirkebjerggaard før udskiftningen er usikker, men for at den skal passe i gårdnummer-rækkefølgen må den have ligget omtrent som angivet på kortet. Efter udskiftningen blev Kirkebjerggaard flyttet til en placering i byens sydlige udkant – og udgør i dag den centrale del af Sauntegaard.

 De store landboreformer i slutningen af 1700-tallet kom til Saunte i oktober 1781. Præcis hvordan landsbyen så ud i 1781 ved vi desværre ikke, da der desværre ikke er bevaret et kort fra den tid. Vi ved fra udskiftningsforretningen, at landmåler Thorm i efteråret 1781 havde udarbejdet et kort over området. Det kort kunne have vist ikke blot gårdenes og husenes daværende placering, men også en del andre detaljer, f.eks. agrenes navne, vangenes inddeling m.v.
I stedet må vi ud fra de bevarede kilder nøjes med at konkludere placeringer og andre detaljer. De 10 gårde havde dengang et nummer – et gårdnummer, som eksisterede helt tilbage fra reformationens dage. Saunte var ikke i Esrum Klosters eje, og måske derfor findes ikke nogen bevarede dokumenter hvor Saunte nævnes før end 1501. Landsbyen har dog uden tvivl eksisteret længe før da.
Men de 10 gårde kan i alt fald genfindes i markbogen fra 1681, hvori forarbejdet til matriklen blev udført. Her nævnes de ti gårdmænd (her gengivet med moderne stavning):
1. Rasmus Svendsen
2. Lars Ibsen
3. Hans Nielsen
4. Syvner Andersen
5. Rasmus Madsen
6. Ole Knudsen
7. Lars Erlandsen
8. Ole Svendsen
9. Peder Pedersen
10. Peder Nielsen
Det nævnes i denne forbindelse, at de ti gårdmænd var lige på skat og landgilde. Deres gårde var med andre ord vurderet til at være lige store.
Som de fleste andre landsbyer i omegnen, var landsbyens arealer opdelt i tre vange. Toels Vang strakte sig mod nord til Ellekilde og mod øst til Skibstrup. Brende Vang strakte sig mod nord til stranden, mod vest tiL Stenstrup. Om denne vang oplyses det bl.a. at den altid er overgroet med gule skadelige urter. Bleyelts Vang bliver også beskrevet – også den grænsede til Skibstrup mod øst. Udover de tre vange var der en række tofter, som lå tæt ved gårdene. Også et overdrev, der beskrives som liggende i Øster Skov. Skibstrups Overdrev havde en størrelse, så 40 høveder (kvæg) kunne græsse på arealet. Af markbogen ses også at gårdene (i alt fald nogle af dem) havde både en kålhave (urtehave) og en frugthave.
Man bemærker, at Brende Vangen gik helt ud til stranden i 1681. Det blev dog ikke dyrket, da

Kortet viser Saunte i 1812, ca 30 år efter udskiftningen. På kortet er dog angivet de oprindelige gårdnumre (med grønne typer), som ikke må forveksles med de senere matrikelnumre. Ved sammenligning med kortet øverst på siden kan man få et overblik over gårdenes nuværende navne.

flyvesandet langs Nordkysten i løbet af 1600-tallet bredte sig længere mod syd, selvom både bønderne fra Saunte, Stenstrup og Skibstrup forsøgte at stoppe flyvesandet ved at lægge tang eller ler på sandet. Eller ved at bygge gærder. Det græssende kvæg ødelagde imidlertid bestræbelserne og i 1737 indkaldtes en tysk forstmand til at forsøge at løse problematikken. Nu plantedes også marehalm og små træer. Det lykkedes dog stadig ikke, og det blev i 1792 at der skulle foretages “skovs opelskning” på arealet. Allerede i 1785 begyndte man at opsætte hegn og diger rundt om arealet, og det blev indledningen til en udvikling, der i sidste ende blev til Hornbæk Plantage.

Et andet lille indtryk får vi også af en slags folketælling fra 1771 (Oeders Efterretninger), hvor husfædrene i Saunte er opregnet. Derimod er hustruer og børn ikke medtaget i fortegnelsen, men det giver alligevel et lille indblik i hverdagen:
– bonde Niels Jensen på gård nr 1, havde netop afstået gården til sin søn og levede nu af undertægt (=aftægt).
– bonde Aage Jensen på gård nr 2,
– bonde Peder Jensen på gård nr 3,
– bonde Hans Jensen på gård nr 4,
– bonde Syvne Gundersen på gård nr. 5,
– bonde Niels Pedersen på gård nr. 6,

– bonde Lars Erlandsen på gård nr. 7,

Saunte Gadekær er et af de elementer i byen, der har forandret sig mindst – og derfor har set således ud også i 1700-tallet før reformerne. Omgivelserne har derimod ændret sig en del.
(Maleri af Alf A., 1934)

– bonde Peder Erlandsen på gård nr. 8,
– bonde Hans Larsen på gård nr. 9,
– bonde Niels Svendsen på gård nr. 10,
– fattigforstander Peder Nielsen, lever af undertægt hos sønnen
– Anders Nielsen, der havde afstået gården og levede af undertægt
– skrædder Hans Mogensen
– Mogens Mogensen, der havde afstået gården og levede af undertægt,
– hjulmand Joen Pedersen
– Anders Gundersen, hyrde om sommeren, skrædder om vinteren
– skomager Sven Pedersen
– Christian Andersen, soldat ved Prinsens Livregiment, svinemand og daglejer
– skrædder Niels Sønnesen
– hjulmand Rasmus Simonsen
– daglejer Ole Nielsen
– Johan Reinholdt, der havde været løbssmed på Kronborg Geværfabrik, men som agtede at nedsætte sig i Saunte som smed.
Sidstnævnte er dermed den ældst kendte smed i Saunte. At der var basis for to-tre skræddere og to hjulmænd er lidt overraskende. Der må have været hård konkurrence om kunderne.

Rev. 18.03.2021