af Kjeld Damgaard
På dette kort fra 1899 er den daværende købmandsbolig markeret med rødt. Senere boede her kusken Karl Petersen, hvorfor huset fik navnet “Kuskeboligen”.
Fra 1782 til 1817 fungerede Havreholm Vandmølle som bore- og slibemølle for Kronborg Geværfabrik i Hellebæk. Denne virksomhed blev ledet af statsminister Heinrich Ernst greve Schimmelmann (f. 1747, d. 1831) og “Det grevelige Schimmelmannske Fideikommis”, der blev oprettet i 1781. Ernst Schimmelmann købte således i 1781 eller 1782 af Kongen (Staten) to arealer ved Gurre Aa. Disse arealer blev i 1810 optaget i matriklen under navnet Schimmelmanns Mølle og med matrikelbetegnelsen nr. 14 af Havreholm By. Samtidig opnåede Schimmelmann brugsret over Gurre Aa fra Gurre Sø samt brugsret over en række ejendomme i Bøtterup, Plejelt og Harreshøj-området. Det hele sker samtidig med at Schimmelmann opgav planen om at føre vand fra Gurre Sø til geværfabrikken i Hellebæk via Teglstrup hegn og søerne dér. Den plan blev simpelthen for dyr. Men omkring 1817 blev bore- og slibemøllen i Havreholm imidlertid nedlagt p.g.a. brøstfældighed og p.g.a. svigtende vandtilførsel. Der blev godt nok udarbejdet en plan for en nyopførelse, men denne plan blev opgivet i 1836.
I 1841 indgik fideikommisset imidlertid kontrakt med urtekræmmer og papirfabrikant Peter Christian Deichmann (f. 1795, d. 1848) om forpagtning af ejendommen for en 5 års periode, d.v.s. 1842-47. I 1847 forlængedes perioden med 10 år, men allerede året efter døde Deichmann og der blev efterfølgende holdt auktion over Deichmanns rettigheder og maskiner. Kludehandler og papirfabrikant Andreas Jørgen Culmsee fik hammerslag i juni 1849 og indtrådte derpå i den resterende kontraktperiode frem til 1857. Forpagtningskontrakten blev imidlertid fornyet i 1852 da Andreas broder Frederik Leopold Culmsee indtrådte som kompagnon. Men papirproduktionen blev ingen succes og i 1854 gik firmaet konkurs og der blev holdt tvangsauktion. En tredje Culmsee-broder træder nu ind på scenen, Johan Christian Culmsee (f. 1798). Han fik hammerslag på Havreholm Papirmølle og indsatte kort efter sin broder Frederik som bestyrer. Denne tog bolig i den såkaldte “Direktørbolig” (nuv. adresse Bøtterupvej 24).
I 1857 købte Johan Culmsee endeligt hele ejendommen af fideikommisset, men måtte dog stadig helt frem til geværfabrikkens nedlæggelse i 1870 betale en årlig fæsteafgift. Matr.nr. 14 a forblev en del af Papirfabrikken frem til dennes nedlæggelse i 1889. Efter Emil Brüels overtagelse af ejendommen i 1893 indgik huset, i hans trævarefabrik, der imidlertid brændte allerede den 7.september 1897. Ved denne brand undslap købmandsforretningen og den tidligere papirsal, som lå lige op af de brændende bygninger. Til den modsatte side truedes den gamle skole (nuv. “Slamat”) og dennes frugthave, men også den undslap luerne. I forbindelse med branden i 1897 blev det oplyst, at det var 4. gang at Havreholm Fabrikker brændte. Emil Brüel valgte ikke at genopføre fabrikken i Havreholm, men i stedet flytte den til Kvistgaard, hvorfra transporterne alligevel var foregået med jernbane. Resterne af fabrikken i Havreholm levede dog videre med nye ejere frem til 1909, hvor den daværende ejer, Frederik von Bülow lod dem nedrive.
“Kuskeboligen” fotograferet i maj 2014.
Ejerne af matr. nr. 14 (senere 14 a), Havreholm:
-1782 Kongen
1782-1857 Det Schimmelmannske Fideikommis
Forpagtere:
1842-1848 Peter Chr. Deichmann
1848-1852 Andreas J. Culmsee
1853-1854 Andreas J. Culmsee og Frederik L. Culmsee
1854-1857 Johan Chr. Culmsee
1857-1860 Johan Chr. Culmsee
1860-1877 Johan Frederik Valdemar Culmsee
1877-1889 enken Laura Emilie Culmsee f. Larsen
1889-1893 De forenede Papirfabrikker
1893-1898 Emil Sophus Brüel
1898-1900 Frederik Vilhelm Nønnecke
1900-1902 Det Schimmelmannske Fideikommis
1902-1907 Nils Persson
1907-1909 Johan Huneck
1909-1911 Frederik von Bülow
1911-1933 Holger Jantzen
1933-1939 enken Louise Jantzen f. Thal Larsen
1939-1956 Helvig Thal-Jantzen
1956-1984 Valdemar Thal-Jantzen
1984-1987 Rune I.Hansen, Frank Jørgensen, Merete Corydon, Jens Munksgaard
I 1987 opdelt i to ejerlejligheder, som sælges seperat.
Klosterrisvej 4 D:
1987-1996 Nina Elisabeth Dencker
1996-1999 Hanne og Henrik Nathansen
1999-2003 Lisbeth og Jesper Hellberg
2003-2005 Jesper Hellberg
2005-2013 Lone og Per Schrøder
2013- Henrik M. Otzen og Ulrikke Gercke
Klosterrisvej 4 C:
1987-2003 Dinah Bechshøft og Charles-Emmanuel Massimo Bechshøft
2003-2005 Charles-Emmanuel Massimo Bechshøft
2005-2009 Lone Føns Schrøder og Per Schrøder
2009- Lone Føns Schrøder
M.h.t. købmandsforretningens historie i den såkaldte “Kuskebolig” vides, at den er bygget i 1861. Den 11. oktober 1861 blev en købmandsforretning ved Havreholm Fabrik nemlig forsikret for første gang. Det fremgår af taksationsforretningen, at der da var blevet opført et hus til hhv. beboelse og købmandsbutik. Huset var 35½ alen langt og 18 alen dybt og 4 alen højt. Det var opført af 1½ stensmur med skifertag. Bygningen havde 9 værelser, 2 kamre, 3 forstuer, 2 køkkener med skorsten samt en kaminskorsten. I købmandsbutikken omtales en disk, hylder og reoler. Desuden var der til butikken et lille værelse og et pakhus. Alle lofter var gibsede undtagen det i pakhuset. I husets sydøstlige side var der 2 gavlværelser og 2 kamre. Under pakrummet tillige en kælder på 25 kvadratalen. Til loftet var der tre opgange. Af husets døre var de 20 fyldingsdøre, 10 glatte døre og desuden var der en butiksdør med dobbeltglas. Vinduernes antal var 16 dobbelte og 7 enkelte. Huset blev vurderet til 5.500 rigsdaler.
I 1870 hed købmanden Ditlev Sommer (f. ca 1825) og hans hustru var Camilla Visløf (f. ca 1826). Købmanden i 1877 hed Julius Bentzen. Han var født i Nykøbing Sjælland i 1838. Han var gift med en lokal pige, Anna Vibeke. Han ophørte sin købmandsforretning i Havreholm med udgangen af april 1886. Den efterfølgende købmand hed Ole Larsen (1861-1914), og han var den sidste købmand på Havreholm Fabrik. Med udgangen af april 1903 flyttede han sin butik til Havreholmvej 9. Sandsynligvis var den tidligere købmandsbutik derpå bolig for kusken, der i mange år hed Karl Petersen, også kaldet “Kuske-Karl” – deraf navnet “Kuskeboligen”.
Rev. 25.02.2021