af Kjeld Damgaard

Borsholmgaards hovedbygning inden den blev ombygget til et palæ – foto ca 1910.

Borsholmgaard er tæt knyttet sammen med landsbyen Borsholms historie. Meget tyder på, at Borsholmgaard er den nuværende udgave af den gård, der i 1547 blev købt – sammen med landsbyens øvrige gårde – af borgmester Sander Lejel. Det skete, da Esrum Kloster blev afviklet. Gården omtales som en hovedgård, hvilket dog nok kun skal forstås således, at den er større end landsbyens øvrige gårde. I 1560 købte kongen dog hele landsbyen tilbage til kronen (staten) og som sådan fortsatte de fleste af landsbyens gårde frem til 1793, da de overgik til selveje. Imidlertid var Borsholmgaard, der måske dengang kaldtes Louisenlund, imidlertid allerede før 1771 atter overgået til selveje. I 1771 hed ejeren Klaumann og senere ejedes gården af viceadmiral Carl Frederik le Sage de Fontenay. Begge disse er eksempler på, at gården absolut ikke var beboet af medlemmer af bondestanden. Vi har at gøre med samfundets absolutte top, og det fortsatte med de næste ejere, hvoraf bl.a. kan nævnes daværende oberstløjtnant Johan M. Voigt (senere generalløjtnant).

I perioden 1811-32 ejedes gården af en af de ledende købmand fra Helsingør John Good – men op gennem 1800- og 1900-tallet er gården dog også i perioder ejet af landmænd, der selv drev agerbruget. En af de mange ikke-landmænd, direktør Carl Johan Becker, lod i 1917 ombygge den hidtidige hovedbygning i palæstil – som var typisk for de københavnere, der opkøbte landbrug og brugte dem som sommerresidens. Det var her – som andre steder  – udtryk for en trang til at imponere og for at skille sig ud fra de almindelige bønder og landbrug, som var noget mere beskedne og jordbundne i deres valg af arkitektur og materialer.

Borsholmgaards hovedbygning set fra gårdspladsen, ca 1950

Gårdens tre traktorer stillet op til fotografering omkring 1950. Til venstre en John Deere, til højre to Fordson-traktorer.

I 1919 opkøbte Becker, nabogården Havegaard, som siden er blevet drevet sammen med Borsholmgaard. Fra 1949-54 ejedes gården af Vibeke Plutte – et barnebarn af brygger Carl Jacobsen. Den efterfølgende ejer, Svend Kiær (1894-1955), var læge. Han var i øvrigt gift med Eva Dessau, en datter af direktøren for Tuborg-bryggeriene. I 1959 solgte hun Borsholmgaard til ambassadør Gunnar Seidenfaden sammen med hustruen Alix f. Arnstedt. Gunnar Seidenfaden var foruden at være diplomat også en dybt engageret botaniker. I 1976 overtog datteren Anette Seidenfaden, og i 2007 overtog hendes datter, Katrine Binzer Borsholmgaard, der stadig er i landbrugsmæssig drift.

Borsholmgaards ejere:
1547-1560        borgmester Sander Lejel
1560-før 1771  Kongen
-1771-          Klaumann
– 1789       viceadmiral Carl Frederik Le Sage de Fontenay
1789-1809       Thomas Wedelsparre
1809-1811       oberstløjtnant Johan M von Voigt
1811-1832       købmand John Good
1832-1851       Martin Kudig Kall
1851-1852       Niels Daniel Kemp
1852-1859       Børge Emanuel Wulff
1859-1890       C. A. Bauer
1890-1902       Carl Emil Frederik Petersen
1902-1909       proprietær Julius Schmidt

Gunnar Seidenfaden betragter sin store hobby: orkidéerne. Foto NN 1967.

1909-1911       C. Walther og H. I. Justesen
1911-1915        godsejer Louis Carl S. von Mühlertz
1915-1942       dir. Carl Johan Becker
1942-1948       dir. Carl V. Jensen
1948-1949       godsejer A. Poulsen
1949-1954       Vibeke Plutte
1954-1957       Eva og Svend Kiær
1957-1959       Lillian Kiær og Torben Kiær
1959-1976       Alix og ambassadør Gunnar Seidenfaden

1976-2007      adjunkt Anette Seidenfaden (datter)

2007-              Katrine Binzer (datter)

Rev. 19-02-2021