af Kjeld Damgaard
Stenagergaard på foto fra 1952.
Ole Svendsen hed gårdmanden på gården nr 8 i Saunte i 1681. Vi ved ikke om han var i direkte familie med de efterfølgende fæstere af gården, men det kan han godt have været. Det var almindeligt, at gårdene gik arv til sønnen eller svigersønnen, men dog ikke altid. I 1774 afgav Peder Erlandsen fæstet på gården til Niels Olsen. Og det var Niels Olsen, der i 1781 mødte op til de første møder med den landvæsenskommission, som skulle beslutte byens fremtid.
I 1781-82 pågik seje forhandlinger mellem på den ene side denne kommission, der var nedsat for at udskifte jorderne i Saunte – og på den anden side de to gårdmænd, som ret hurtigt af kommissionen var blevet udpeget til at skulle flytte deres gårde ud af landsbyen. Foruden Niels Olsen var det nabogårdmanden på gård nr 9 (senere Smederupgaard), Hans Larsen.
De to gårdmænd mente ikke at det var fornuftigt at deres gårde skulle udflytte. I en klage fra 1782 skrev de to gårdmænd bl.a. (i et moderniseret dansk): “Eftersom deres tvende gårde lå lige for lodderne 3 og 4 kunne de lige så vel tilægges samme, og på sådan måde forblive i byen, som de tvende gårde nr 3 (senere kaldt Østerbjerggaard) og 4 (senere kaldt Sandagergaard), der ligger bag ved deres gårde, og efter denne udskiftningsplan skulle tilhøre de nævnte lodder.”
Ejendommen fotograferet fra nord i 1989
Umiddelbart mente kommissionen imidlertid, at de to gårde 3 og 4 lå i en meget fordelagtig linje med de øvrige 6 tilbageblevne gårde i landsbyen, og at det ville være lettest at flytte de to gårde nr 8 og 9. Den afgørelse var Niels Olsen og Hans Larsen imidlertid ikke fornøjede med – og skrev så vidt vides direkte til kongen.
Og hvordan det nu end er sket – så fik de to gårdmænd til sidste ret. De fik lov at blive liggende i landsbyen, medens det var Sandagergaard og Østerbjerggaard, der måtte udflytte.
På Stenagergaard, der havde fået navn efter de agre nord for landsbyen, som på 1812-kortet har en signatur om at et stort areal er belagt med store sten eller med stengrund, residerede fortsat Niels Olsen, da gårdene i 1797 blev solgt til selveje. Han blev med andre ord den første selvejer på gården. Sønnen Ole Nielsen overtog ejendommen i 1808 og beholdt den til 1832. I forbindelse med salget betingede Ole Nielsen sig, at den nye køber overlod ham et areal på Saunte Overdrev på 4 tdr. land. På dette areal skulle køberen, Peder Jensen, lade opføre et 6 fags hus til Ole Nielsen og hustru. De skulle beholde stedet sålænge en af dem levede.
Selve Stenagergaard blev som nævnt overtaget af Peder Jensen, der var en søn af ejeren af Nørre Stenstrupgaard i Stenstrup. To år senere overtog han tillige Nørre Stenstrupgaard efter faderen og på et tidspunkt kort efter valgte han helt at nedlægge Stenagergaarden. Bygningerne blev nedrevet og jorderne inddraget under Nørre Stenstrupgaard. Herefter blev de to gårde drevet sammen frem til 1909, da svigerdatteren Marianne Sophie Nielsen solgte Stenagergaard til sønnen Carl Petersen. Stenagergaards udlænger var nemlig nu blevet genopbygget – dog ca 200 m længere mod nordøst end den oprindelige gårds beliggenhed. I 1911 blev der tillige bygget et nyt stuehus til gården. Carl Petersen solgte i 1927 gården til parcellist Niels Nielsen (1888-1975), der var søn fra Sandagergaard. Gården var da på 33½ tdr. land og i 1947 var gårdens besætning på 4 heste, 3 plage, 13 køer, 4 ungkvæg, 2 søer og 10 svin. Datteren Ruth Nielsen (f. 1920) overtog gården i 1961.
Fæstere af Stenagergaard:
-1681- Ole Svendsen
-1771-1774 Peder Erlandsen
1774-1797 Niels Olsen
Ejere af Stenagergaard:
1797-1808 Niels Olsen
1808-1832 Ole Nielsen
1832-1874 Peder Jensen
1874-1909 Jens Nielsen Pedersen
1909-1927 Carl Petersen
1927-1961 Niels J. Nielsen
1961-2004 Ruth Nielsen
2004- Hanne Daugaard Nielsen og Klavs Skjold Nielsen
Rev. 19.03.2021