Omkring 1915 så der således ud, når man kom fra Gurrehus-siden og passerede Gurre borgruin, der skimtes længst til venstre i billedet. Midt i billedet ses bygningerne, der var blevet bygget som smedje i 1832. De var i brug som sådan frem til 1918, hvorefter en del af bygningerne anvendtes som opsynshus ved ruinen til 1960’erne. Det oprindelige opsynshus skimtes mellem træerne til højre for smedjen. Her boede “Inger ved Slottet”, som i mange årtier var opsynskvinde ved ruinen. Hun hed egentlig Inger Pedersdatter og levede fra 1809-93.
Gurre Skole eksisterede i perioden 1821-1939, men ejendommen ligger der stadig. (Foto 1998)
Gurre Skole kunne tages i brug i 1821. Skolen i Gurre kom til at ligge helt ude på overdrevet – altså så langt væk fra Gurres gamle centrum, som den kunne komme. Årsagen var skoledistriktet, som bestod af følgende byer og steder: Gurre, Øerne, Nygaard, Rørtang Overdrev, Nyrup Overdrev, Nyrup, Ørsholt og Marianelund. Skolens første lærer var Simon Andersen, der virkede som lærer fra 1821 til 1832. Han afløstes af Hans Hendrik Hansen, der var lærer helt frem til 1881.
Efter at borgruinen i 1830’erne var blevet udgravet spredte rygtet sig hurtigt rundt i landet, at her var et udflugtsmål. På den måde blev Gurre et udflugtsmål, bl.a. for turister, der kom med toget til Kvistgaard Station (anlagt i 1864). En sparesetur gennem Krogenberg Hegn regnede man ikke for noget og tæt ved lå jo Marianelund Kro, hvor man både kunne spise og overnatte.
I årene efter 1808 handledes gårdene i Gurre flittigt. I første omgang var især major og købmand Joachim Christian Høst fra Helsingør meget aktiv. Han havde købt “Louisenlyst” – d.v.s. den gård, som vi i dag kender som “Ørsholt”. Den første af Gurre-gårdene, der blev opkøbt af Joachim Høst var “Louisenroe” (matr. nr. 2, Gurre). Gården der lå den nuværende adresse Gurrevej 390 og har ved en række matrikelændringer i 1915 fået matrikelbetegnelsen 4 d, Gurre. Samtidig opkøbtes “Lyngegaard”, som også indtil da havde tilhørt kronen. Den lå på nuværende adresse Gurrevej 396 og ejendommen har fortsat matr. nr. 6 a, Gurre. Lyngegaard nåede således aldrig at blive genopført på sin nye placering nordvest for landsbyen.
En af de gamle husmandssteder i Gurre, fotograferet kort før det blev nedrevet og erstattet med et nyt i samme stil og på samme sted. Da huset her på Gurrevej 382 blev nedrevet fandtes blandt byggematerialerne enkelte munkesten. Disse stammer utvivlsomt fra Borgruinen, som den lokale befolkning hentede sten fra i århundreder. Og stenene blev naturligvis genbrugt ved ombygninger, så der vil sandsynligvis kunne findes flere af disse i andre ældre bygninger i Gurre. Bygningen på billedet ses på et kort fra 1788 – og kan meget vel helt eller delvist have været fra 1700-tallet.
udgravning af borgruinen. Det var i vinteren og foråret 1817, at von der Maase lod et par arbejdsfolk grave først i højens østre side siden i den søndre side. Ved hans død i 1824 overtog kongen atter gården, men solgte straks videre til et “konsortium” af tre mænd fra Tikøb, som samtidig overtog Marianelund og omdannede stedet til kro. Senere købte skovrider Bjørnsen gården – og begyndte i øvrigt igen på udgravninger af borgruinen i 1832. I 1872 endte Slotsgaard imidlertid med at blive opkøbt af ejeren af Gurrehus.
Dermed var bypræget i Gurre helt forsvundet – ganske som det også opleves i dag, når man kører ad Gurre Gade, som allerede i middelalderen var brolagt – noget man ellers ikke så i landsbyerne på den tid. Men i 1876 blev 75 favne (ca 135 meter) brudt op, hugget til skærver og dernæst brugt til ny vejbelægning. Vi kender ikke den nøjagtige begrundelse for dette fænomen, men man har vel syntes, at det var behageligere at færdes på skærver end på brosten.
Tilbage var der alene en stribe husmandssteder, nogle med jord, de fleste kun med en have. Her boede nu en række håndværkere, arbejdsfolk og andre med almindelige erhverv. I 1800-tallets slutning ses således bl.a. en murer, en hjulmand,
Maleri af Gurre Smedje – malt af Jens Jørgensen
(Maleri i privateje)
en skomager, en tøffelmager og en gartner. Der var dog også en smedje, men den lå nu ikke længere i byen, men ude ved borgruinen, hvor der i 1832 var bygget en smedje – drevet af smed Jacob Bjørck. Denne smedje var i brug frem til 1918, da smed Peter Barbré byggede nye smedie på sydsiden af vejen – lige overfor borgruinen. Fra 1944 overtog svigersønnen Thorkild Chr. Sørensen smedjen. Han blev den sidste smed i Gurre – sønnen, Jørgen B. Sørensen blev blikkenslagermester i Espergærde-området.
Selvom Gurrehus ikke var en direkte del af Gurre landsby, så kom gårdens udvikling til at have betydning for Gurre by. Årsagen var, at store dele af Gurre – som beskrevet ovenfor – var ejet af Gurrehus. Da avlsbygningerne i sommeren 1918 blev nedbrudt var det slut med landbruget på Gurrehus, men jorderne blev først afviklet i løbet af de følgende år. De resterende jorder blev i 1922 opkøbt af “Foreningen til Opkøb og Udstykning af Landejendomme i Sjællands Stift m.v.”. Denne forening lod efterfølgende flere mindre husmandsbrug eller parcelliststeder oprette på Gurrehus’ tidligere jorder.
Gurre Vandværk blev etableret i 1956. Før den tid havde hver grundejer måttet have egen brønd og pumpe for at få drikkevand. Det var derfor en forudsætning for udbygningen af Gurre i slutningen af 50’erne at der var etableret et vandværk. Foto fra 1979.
I Gurre opstod den første forretning omkring 1923. Forretningen hed “Gurre Købmands- og Foderstofforretning” og var drevet af en bestyrer ved navn Gammevind Petersen. Det skete i allerede eksisterende hus på hjørnet ved det vi nu kender som Gurre Korsvej. Her var trafikken ved at blive en betydende faktor – og det var derfor et bedre sted end i selve landsbyen. I 1931 købte Ernst Jensen Gurres købmandshandel og i 1946 overtog Aage Wahlstrøm købmandshandlen. Han var ud af en slægt, der havde boet i Gurre i flere generationer. Sammen med hustruen Ruth, drev de herefter købmandshandlen helt frem til to år før Aage Wahlstrøms død i 1982.
Gurre by oplevede dog endnu en stor forandring i slutningen af 1950’erne. Arealet umiddelbart vest for Hellebækvej (nuv. Ørsholtvej) blev udstykket til parcelhusgrunde. Det startede tættest ved Gurrevejen i 1958 og med anlæggelsen af Volmersvej blev det muligt at opføre en række parcelhuse på de nyudstykkede grunde på begge sider af vejen. Det skete i de følgende år. I slutningen af 60’erne anlagdes en stikvej til Volmersvej. Den fik navnet Tovesvej – og dermed fik de to sagnomspundne figurer fra middelalderen et minde her et godt stykke fra selve borgen.
Billedet viser Gurre Købmandshandel ved Gurre Korsvej i 1957 – året før byggeriet af husene langs Volmersvej begyndte. Volmersvej er endnu ikke anlagt, kun ses to huse langs nuværende Ørsholtvej, nemlig Ørsholtvej 2 – bygget i 1953 til Vilhelm Andersen og Ørsholtvej 4 – bygget i 1957 til Børge Allenbæk. Længst til højre skimtes “Volmerhus”. På vejen ud for købmandshandlen ses i øvrigt den legendariske brødbil som Marinus fra Hollandske Mølle solgte brød fra i utallige år. (Foto udlånt af Flemming Wahlstrøm)