af Kjeld Damgaard

Myrelandsgaarden fotograferet fra sydvest i 1952. Indtil ca 1885 lå gården syd for Gaden, d.v.s. lidt til højre for transformatortårnet på billedet.

Hvor langt tilbage tid har gård nr 5 i Saunte været samme families eje? I 1681 hed ejeren Rasmus Madsen, men om han var i slægt med Syvne Gundersen, der var fæster 90 år senere i 1771, er ikke undersøgt. Syvne Gundersen blev født i 1719 som søn af Gunde Syvnersen fra Saunte, men om han var fæster samme sted vides ikke. Det er dog bemærkelsesværdigt at i 1681 er fæsteren på gård nr 4 (Sandagergaard) Syvner Andersen, men om der er en familieforbindelse er ikke undersøgt. Det forholdsvis sjældne navn Syvner antyder dog en forbindelse. Navnet Syvne eller Syvner er i familie med talordet “syv” og navnet må derfor ikke forveksles med Sivert. Sandsynligvis er det opstået som navn på det syvende barn, i lighed med Otto eller Tolver.
I 1782 overtoges Syvne Gundersens gård af sønnen Bendt Syvnersen, og det var ham der i 1797 blev den første selvejer. Måske var det også ham, der bestemte, at gården fremtidig skulle kaldes Myrelandsgaard – opkaldt efter den del af Sauntes jorder, som i 1780’erne var blevet tildelt gården nord for landsbyen. I markbogen fra 1681 ses navnet to steder – dog stavet lidt forskelligt: Mierlands Aas og Myrrelands Aas. Der er tale om samme lokalitet, og navnet skal sandsynligvis forståes som det oldnordiske ord “myr”, der betyder mose. Ordet kendes endnu i sammensætningen myremalm.
Bendt Syvnersen var en mand, der holdt ud længe som gårdejer. Først i 1831 solgte han gården til sønnen Mathias Bendtsen. Herefter gik gården i arv til sønnen Peter Nielsen og videre til dennes søn Niels Petersen (1845-1904).

Under denne artikel er den originale taksationsforetning for Myrelandsgaarden fra 1855. Den viser, at gården dengang var bygget af ganske simple materialer, hvilket antagelig har været medvirkende til at tage beslutningen om at genopbygge gården helt fra ny et par årtier senere.

Det var Niels Petersen, der i 1880’erne besluttede at flytte gården til en ny placering i landsbyen. Indtil da havde den ligget syd for gaden, d.v.s. omtrent mellem nuværende adresser: Saunte Bygade 18 og 20. Årsagen skal sikkert ses i sammenhæng med at gårdens hovedparcel lå nord for landsbyen, og gården kom derfor til at ligge bedre i forhold til denne.

Niels Petersen var gift med Jette Sofie f. Jensen (1851-1928), der stammede fra Hornbæk. De fik ialt 5 børn, hvoraf den ældste Edvard var udset til at skulle overtage gården. Efter faderens død havde han da også – for moderen – bestyret gården. Edvard Petersen (1877-1908) døde imidlertid kun 30 år gammel og broderen, Julius (1879-1955),

Gårdejer og sognerådsmedlem Julius Petersen.

der oprindeligt var uddannet ved landbruget, men som fra 1906 havde drevet købmandshandel i Saunte, måtte nu træde til. I 1908 købte Julius Petersen Myrelandsgaard og året efter afhændedes “Engholmhus” og købmandsforretningen. Købmandsforretningen og gården blev drevet sammen med hustruen Jensine f. Christiansen (1880-1928), der var født på “Pilely” i Borsholm. Efter hendes død blev Julius Petersen gift med Hansigne f. Hansen (1893-1971). Fra 1936-til 1946 forpagtede Edvard Petersen Hornbækgaard.

Julius Petersen var en aktiv mand i lokalsamfundet, hvir han havde mange tillidshverv. Bl.a. var han 1918-26 medlem af Hornbæk Menighedsråd, formand for Hegnsynsmændene fra 1924 samt medlem af Tikøb Sogneråd i ikke mindre end 20 år fra 1917 til 1937 for partiet Venstre. Hans søn, Edvard (1910-86), overtog Myrelandsgaard i 1946. Ved overtagelsen bestod gårdens besætning af 3 heste, 14 køer, 6 ungkvæg og 2 svin. Edvard Petersen var gift med Johanne f. Jørgensen (1911-89). Parret fik tre børn: Edith (gift med smedemester i Saunte Finn Petersen), Bente (gift med Frede Jensen på “Skovly” i Borsholm) og Svend (uddannet skibsfører og gift med Bente). Efter moderens død overtog de tre børn gården og beholdt den til 1997, da den blev solgt ud af familien efter mindst 226 år i samme families eje.

Nuværende ejere er Ernst Emil Eriksen (kaldet Miller) og Birgitte Holm Olsen. Sidstnævnte er datter af smedemester Karl Olsen og hustru Kirsten.

Fæstere af Myrelandsgaard:
    -1681-      Rasmus Madsen
-1771-1782  Syvne Gundersen
1782-1797   Bendt Syvnersen (søn)

Ejere af Myrelandsgaard:
1797-1831    Bendt Syvnersen
1831-1844   Inger Marie Larsdatter (enke)
1844-1874   Peter Nielsen (søn)
1874-1904   Niels Petersen (søn)
1904-1908   Jette Sofie Petersen (enke)
1908-1946   Julius Petersen (søn)
1946-1986   Edvard Petersen (søn)
1986-1989   Johanne Jørgensen (enke)
1989-1997   Edith Petersen, Bent Jensen og Svend Petersen (børn)
1997-            Birgitte Holm Olsen og Ernst Emil Eriksen

BRANDTAKSATION 2. MAJ 1855:

En Gaard tilhørende Peder Nielsen

     a. Stuehuset i Sønder 17 Fag og 8½ Alens Dybt, dels 1 Steen-

Muur, dels Leermuur, Fyrre Overtømmer og Straatag, ind-

rettet til Beboelse med 1 Skorsteen og Bageovn, Fjellelofte over 14 Fag

Gulv i 8 Fag, 8 fag Vinduer og 10 Dørre med Beslag 4 Skil-

rum.  Taxeret pr Fag 40 rd ~ 690 rd., nemlig Underdelen af

Tømmer og Muur og Vægge til 160 rd. Bjelkelag, Lofter og Gulv til 190 rd.

Skorsteen, Skillemuur og Bageovn til 40 rd. Vinduer og Døre

Til 30 rd. Spærreværk og fag til 260 rd. tilsammen———— 680 rd.

     b. Det vestre Huus 18 Fag og 8 Alen dybt, blandede un-

der- Fyrre Overtømmer, klinede Vægge og uægte (?) Leermuur

med Fyrre Overtømmer og Straatag, indrettet til Loe

Lade, Kostald og Vognporte med 4 Dørre og 1 Port med

Beslag. 4 skillerum, taxeret pr Fag 22 rd ~396 rd.

nemlig Underdelen af Tømmer, Muur og Vægge

til 100 rd, Bjelkelag og Skillerum til 50 rd. Port og Dør

er til 20 rd, Spærreværk og Tag til 230 rd. er tilsammen —– 400 rd.

     c. Det nordre Huus 10 Fag, og 8½ Alen dybt, bindings-

værk paa Steen og af blandt andre Fyrre Overtømmer

klinede Vægge og Straatag, indrettet til Hestestald, Faa-

rehuus, Porte og Karlekammer med 1 Porte Og 2 dørre

med  Beslag. Taxeret pr Fag 25 rd er 250 rd. Un-

delen af Tømmer og Vægge til 60 rd. Bjelkelag og Skil-

lerum til 35, Porte og Dørre til 15 rd. Spærreværk og

Tag til 140 er tilsammen ——- ———————————–250 rd.

     d. Det øster Huus 14 Fag og 7 Alen dybt af samme

Slags Bygning og Materialer som litra c, indrettet til

Loe, Lade, Porte og Tørrehuus med 1 Port og 3 Dørre

med Beslag, 4 Skillerum. Taxeret pr Fag 20 rd er

280 rd, nemlig Underdelen af Tømmer og og Vægge yil

80 rd, Bjelkelag og Skillerum til 40, Porte og Dør-

re til 10 rd, Spærreværk og Tag til 150 rd. er tilsammen —-280 rd.

     e. Et Huus nord for Gaarden 5 Fag og 8 Alen dybde af

Leermuur med Fyrre Overtømmer og Straatag, indret-

tet til Lade og Vognport 2 Døre og 2 Vin-

duer. Taxeret pr. Fag 18 rd er 90 rd, nemlig, Under

delen til 20 rd, Bjelkelaget til 14 rd, Vinduer og Dør-

re til 6 rd. Spærreværk og tag til 50 er tilsammen ———— 90 rd.

                                                                 Summa 1.700 rdL

Forsvarlig mod Ildsvaade og forhen under Huus No 22b No 6 for-

sikret for 820 rd. Brandredskaber forefandtes.

Transskriberet af Kjeld Damgaard, 22.09.2024


Rev. 02.01.2025