Da de store landboreformer fandt sted i slutningen af 1700-tallet, blev et område mellem Tikøb og Bistrup ikke regnet for brugeligt landbrugsland. Det kunne bruges til overdrev, d.v.s. græsning og tørvegravning. Og så blev det delt mellem landsbyerne Plejelt, Harreshøj og Tikøb. Men i begyndelsen af 1900-tallet blomstrede området alligevel – i bogstaveligste forstand.

Kortet er fra 1898 og viser samme udsnit som kortet fra 1854.

Kortet viser området omkring Langesø i 1854. Ved sammenligning med kortet ved siden af, ses at der er opstået flere og større søer som følge af tørvegravningen i anden halvdel af 1800-tallet.
Årsagen var, at en mindre industrivirksomhed opstod nogle kilometer nord for Langesø. Helt nøjagtigt handlede det om den tidligere slibemølle ved

Havreholm Papirfabrik fotograferet i 1880’erne. Kun bygningen med de tre skorstene – til højre i billedet – eksisterer stadig.
Havreholm længere nede af Gurre Aas løb. Bore- og slibemøllen, der havde været en del af Kronborg Geværfabrik i Hellebæk, var blevet nedlagt i 1817. Men i 1842 lejede Peter Christian Deichmann ejendommen, som endnu stod ved ”Holdedammen”.
Han var således vokset op i et gartnerhjem, og Niels Waldemar Larsen blev selv uddannet som gartner i København, bl.a. hos faderen på Nørrebro.

Niels Waldemar Larsen (f. 1871) – altid benævnt N. W. Larsen – var søn af gartner Waldemar Larsen og hustru Bolette f. Nielsen, der drev gartneri på Nørrebro. Niels Waldemar Larsen blev selv uddannet som gartner som gartner his G. Ørsted i Pile Allé, hos Jul. Petersen i Falakonér Allé samt hos faderen. Han blev gift med Gertha f. Sørensen (f. 1880), Han etablerede i 1897 grossererfirmaet “N. W. Larsen & Co.”, men det var først i 1909 at han købte de første arealer i Langesø-området. I 1923 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog. Parret fik tre børn Svend f. 1900, der ogsp kom i gartnerlære og senere også tog del i virksomheden. Desuden Gerda (1901-97), der senere blev gift med købmand , senere bankdirektør Christian Fobian (1893-1931 i Holbæk. Og endelig Thora (f, 1904), der blev gift Olsen. (Foto 1911)
Ude paa Vandfladen svømmer Aakanderne – ikke blot hvide Aakander, som man er vant til at se, men elfenbensfarvede, svagt rosa,

Luftfoto af Langesø Plantage fra 1938 – medens planteskolen endnu var på sit højeste.
kanariegule, blegrøde, grønligt gule, ildrøde, karmosinrøde, og nogle, hvis Purpurfarve er saa stærk og varm, at det – naar man bøjer sig ned over dem – ser ud, som om de bløder og farver deres Kronblade ad denne indre Forblødning.
Nogle af dem aabner sig, samtidig med at Solen staar op, og lukker sig igen, strax efter at den gaaet ned. Andre folder sig først ud ved Ottetiden, uden Hensyn til, naar det er blevet lyst; og atter andre gaar til Ro, hyller sig ind i

Ved den “4. Nordiske Havebrugsudstilling” i september 1912 på Isalnds Brygge i København udstillede N. W. Larsen denne kunstige dam med åkander, lotusblomster m.fl.
deres grønne Bægerblade og dukker sig ned under deres Løv for at sove med hele Hovedet under Vandfladen allerede fra Klokken To om Eftermiddagen. Og enkelte Sorter er til Gengæld natblomstrende. De springer først ud naar alle de øvrige har skjult sig.
Naar Ejeren af Langesø Plantage hører, han har en

Åkanderne i Lillesømed nogle af drivhusene i baggrunden. Maleri af ukendt kunstner, 1915.
Blomsterelsker for sig, faar enhver Adgang til hans Plantesamlinger, som allerede nu, skønt Haven kun er i Opvæxt, kan regnes for en af Landets mærkeligste Seværdigheder. Den, der skriver disse Linier, har i hvert Fald kun et Sted set en Have af en saa egenartet Skønhed: Jardin Landon, som en parisisk Millionær og Parfumefabrikant har anlagt i Oasen Biskra. Om den har en engelsk Forfatter skrevet en Roman, han kaldte ”Allahs Have i Sahara”. Havde han set Langesø-Plantagen paa Fredensborgegnen, kunde han med lige saa god Grund have kaldt en Bog om den ”Paradisets Have i Nordsjælland”.
I 1916 udkom således det første katalog med næsten 300 forskellige bregne-arter samt

Formeringsbede på Langesø Planteskole fotograferet i 1919. I baggrunden til venstre en ejendom, som N. W. Larsen købte i 1914. Længst væk til højre ses det nordvestligeste hjørne af Horserød Hegn.
omkring 100 orkidé-arter. Alle prissat og til salg for de haveejere, der måtte have interesse.
I september 1924 besøgte en reporter fra Helsingør Avis Langesø Plantage. I mangel af gode billeder fra stedet, bringes også denne artikel i sin fulde længde:

Maleri fra 1915, der viser Storesø med åkander.
Nu er det Staudernes Tid, og Farveskalaen i Langesø spiller paa enhver tænkelig Streng, ligesom Varianterne i Formen er helt ud forbløffende. Men ogsaa i de blomsterløse Partier maa man staa stille, for at beundre denne straalende Frodighed af Tuja og Naaletræer, som præsenterer alt, hvad der kendes af disse Vækster og i den herligste Skiften over en tæt Underskov af Rhododendron og sjældne Bregner. Ind imellem rejser, let og elegant, de slanke, unge storløvede Ege med Blade saa store som et Folioark. Ude paa de smaa Søer svømmer Aakanden i broget Mangfoldighed, de er der allesammen, baade den gule Knap og den hvide af Dimensioner som en Dessertallerken, den rosa og den dybrøde; de ser dejlige ud paa de store, vuggende Blade i hvis Blankhed Solstraalerne slaar Gnister. Ved Bredden staar de gule og knaldblaa Iris, men de er jo paa Retur hvad Masseudfoldelse angaar; Farven er der derimod intet i Vejen med, den har næppe været mere straalende ved Midsommertid. Og saa er der Stenhøjsplanterne. Der mangler naturligvis alle de henrivende smaa Ting, som hører Forsommeren til, men hist og her opdager man en lille Efterblomstring mellem Øjeblikkets Sjældenheder, der staar i smaa Oaser, ubeskrivelige af Form og Farve. Lyngen er her jo ogsaa, baade den almindelige og Klokken, men

Den britisk fødte prinsesse og senere svenske kronprinsesse Margareta – gift med kronprins Gustav Adolf – var på besøg på Langesø i 1915. Her er hun dog fotograferet blanbdt roserne på Sofiero Slot i 1914. Det var hende, der plantede de første rhododendron-buske på Sofiero, medbragt fra sit barndomshjem “Bagshot Park” i England. Efter hendes død, fortsatte Gustav Adolf interessen for planterne og førte omhyggelig bog over arterne, hvorfra de kom og hvornår de blomstrede.
tiltrods for deres Størrelse og rene violette og lyserøde Kulør, fordunkles de ganske af den snehvide og blodrøde, som staar dem næst. Rundtom er sære Buske med Efteraarets Bær. Nogle staar dystre og alvorlige med kulsorte eller graasorte giftige Frugter, kuglerunde og ovale; andre med straalende Paahæng af røde og gule Perlerækker, der skinner i Solen. Ja, ved hvertandet Skridt derude staar man uvilkaarligt stille i undrede Glæde.
Ikke mindst p.g.a. krisen i 1930’erne var økonomien ikke, hvad den havde været. Men det var udbruddet af 2.

I Langesøs gæstebog skrev de kongelig egæster deres navne – her fra besøget i september 1913.
verdenskrig, der blev starten på den egentlige nedtur. Eksport blev vanskelig og import af nye planter fra mange lande umuliggjort. Som en konsekvens af dette blev der satset endnu mere på det indenlandske salg. Bl.a. blev to gamle togvogne ombygget til udstillingsvogne, som så kørte rundt i landet, og på stationerne blev åbnet for publikum. Det var i øvrigt en søn, Svend Larsen, der stod bag denne drift.
I selve hovedbygningen indrettede Kaj Kristiansen hotel. Men det blev ikke så let som Tove og Kaj Kristiansen havde regnet med. Sognerådet mente nemlig ikke, at en campingplads og en spiritusbevilling til hoteldrift harmonerede, og anbefalede derefter, at Kristiansen kun fik en afholdsbevilling. Det var naturligvis en streg i regningen – men næsten værre var det, at p.g.a. en lang række af tilfældigheder og sammentræf, blev bevillingen først givet lige før sommersæsonen 1956, hvorved Kristiansen gik glip af en stor omsætning i forårshelligdagene.

Katalog fra 1917.
I oktober 1956 fik Kristiansen dog tilladelse til at udskænke øl, men der skulle gå endnu et par år før sagen faldt på plads. I de følgende

Planteskolen var berømt ud over landets grænser for sine mange forskellige og sjædne planter. Her vises forsiden af et katalog med stauder fra 1919.
I 1977 afhændede Kaj Kristiansen Langesø Camping – efter en uoverensstemmelse med kommunen om den fortsatte drift af stedet. Kaj Kristiansen, der var født i 1912, døde i 1993, medens Tove Kristiansen fortsat lever og stadig bor i området.

Denne ældre togvogn blev i 1940 ombygget til dett eudseende. Den blev indrettet som udstillingsvogn, som på hver station kunne beses af interesserede kunder. Vognen var indregistreret med Kvistgaard som hjemsted. En tilsvarende vogn havde hjemsted på Østerport Station. Begge vogne var kun i drift for Langesø Plantage i to år – ogh bestyredes af N. W. Larsens søn, Svend Larsen. (Foto: www.jernbanen.dk)

Det var N. W. Larsen, der i 1916 opførte den store villa ved Langesø Plantage. Efter nordsjællandsk skik blev det hurtigt udråbt til at være et slot – så siden er det blevet kald “Langesø Slot”. I føæge lokale erindringer, var taget oprindeligt dækket med blå-glaserede tegl. Foto fra omkring 1960.

Kort fra 2019, der viser området med de tre større søer tydeligt markeret. På kortet ses hvilke landsbyer som området oprindelig hørte under. Hele området er nu udstykket til sommerhusbebyggelse. (Foto: Anne Sophie Rubæk)

Kort fra 2019, der viser området med de tre større søer tydeligt markeret. På kortet ses hvilke landsbyer som området oprindelig hørte under. Hele området er nu udstykket til sommerhusbebyggelse.
Rev. 15.03.2021