“Hamlet Købmandshandel”
I februar 2024 var det 50 år siden, at den tidligere købmandshandel på Mørdrupvej 43 blev ryddet for sit inventar. Det gamle inventar blev imidlertid ikke smidt ud, men opmagasineret med henblik på at blive til en museumsbutik i Espergærde Centret!
Villa Hamlet fotograferet medens familien Fontenay ejede huset. Navnet “Hamlet” ses allerede i skødet fra 1899, og huset er med andre ord allerede navngivet af malermester Valdemar Schmidt før da. (Per Christiansens Samling, Hillerød)
af Kjeld Damgaard
Men inden da havde bygningen naturligvis haft en længere historie. Det hele begyndte i 1895 da ejeren af et større areal syd for Mørdrupvej, Nicolai Vermehren, udstykkede i 22 grunde og solgte en af disse til en investor. Det var malermester Valdemar Schmidt, som året efter lod bygge en villa, som dog i BBR fejlagtigt står opført til at være bygget i 1901. Valdemar Schmidt lod villaen forsikre den 24. april 1896 for i alt 9.456 kr. Han boede imidlertid i København og har formentlig anvendt villaen til udlejning til sommerbeboere.
”Villa Hamlet” sælges
Valdemar Schmidt ser ud til at have pensioneret sig selv i årene omkring århundredeskiftet, og i december 1899 solgte han således også villa ”Hamlet”, som han allerede da kaldte ejendommen. I købekontrakten står således utvetydigt, at ”Ejendommen sælges med de derpaa værende Planter og Bygninger, med disses mur- og jordfaste Tilbehør, Kakkelovne og Komfur derunder indbefattede samt Brandredskaber, og de deri værende Møbler og Effekter.” Med andre ord indboet fulgte med.
De nye ejere var et triumvirat, bestående af to brødre og deres fætter. Alle tre havde boliger i København, så huset i Espergærde blev kun benyttet som sommerbolig. Vi kender ikke præcis, hvordan de har delt huset, men de ejede huset med en tredjedel hver. Familien havde huset frem til 1916. En af de tre var en af datidens mest berømte danske arkitekter, professor Jens Vilhelm Dahlerup. Desuden var det hans to fætre, hhv. læge og professor Otto Ernst le Sage de Fontenay og grosserer Anton Nicolai le Sage de Fontenay. De to brødre var i øvrigt gift med to søstre, hhv. Emma og Julie Götzsche, der begge stammede fra Kristiania (Oslo).
Ernst Otto le Sage de Fontanay.
Emma de Sage de Fontanay, født Götzsche
Ernst de Fontenay
De to brødre var sønner af departementschef Just Peter le Sage de Fontenay og hans hustru Juliane Rotwitt. Ernst (1848-1910) voksede op, og da han viste gode tegn på akademiske evner, påbegyndte han et studium til læge. Han tog embedseksamen i 1872 og etablerede kort efter sin egen praksis i Blaagaardsgade. Desuden var han i perioder læge ved ”Ladegaard-en” og ved København Amts Arresthus. Senere studier i Uppsala førte til en afhandling om farveblindhed, for hvilken han vandt Videnskabernes Selskabs præmie. Han var desuden fra 1884 medlem af flere forskellige kommissioner og bestyrelser.
Det var dog først og fremmest sin praksis som huslæge, der var hans store interesse. En nekrolog beskrev ham således: ”de Fontenay var Typen paa den fine, elskværdige, dygtige og omhyggelige Huslæge, der i sjælden Grad vandt sine Klienters Tillid og Hengivenhed, fordi han omfattede dem med aldrig svigtende Interesse og Omhu”.
Hans venteværelse på Nørrebrogade nr. 8 var altid fyldt og havde patienterne ingen penge, behandlede han dem gratis eller modtog naturalier. I det hele taget huskedes han længe for sin godgørenhed og hjælpsomhed. Som eksempel på dette, arbejdede han gennem 27 år indtil sin død uden vederlag for børnehjemmet ”Bethlehem”.
I 1878 blev han gift med Emma Götzche – en datter af en toldkontrollør i Kristiania. Hun døde imidlertid kun 55 år gammel i 1909. Og dette overvandt Ernst ikke rigtigt og allerede året efter døde han 62 år gammel.
Anton Nicolai le Sage de Fontanay.
Julie le Sage de Fontanay, født Götszsche.
Anton de Fontenay
Den yngre broder, Anton (1850-1907) blev handelsuddannet og kom senere i kompagniskab med grosserer O. Th. Jørgensen. Derefter kom han til forretningen ”Lund & Thorsen”, som han efterfølgende blev eneindehaver af. Han blev gift i 1877 med Julie Götzsche.
Parret bosatte sig i Vendersgade i København på hjørnet af Søtorvet, hvor deres årlige husleje var svimlende 1.500 kr. Parret havde ingen børn, men knyttede i stedet familiens børn tæt til sig. Mange gange var disse således på besøg i deres hjem i København eller i villa ”Hamlet” i Espergærde. Men allerede i 1907 afgik Anton ved døden, medens Julie levede frem til 1922.
Vilhelm Dahlerup
Den tredje medejer af villa ”Hamlet” var fætteren Jens Vilhelm Dahlerup (1836-1907). Han var søn af sognepræst Michael Dahlerup og hustru Susanne Marie le Sage de Fontenay. Vilhelm begyndte i 1853 ved akademiet, idet han viste gode evner indenfor malerkunsten. Allerede i 1854 blev han dog tilknyttet tegnestuen hos H. J. Nebelong. Først som elev, senere som assistent og konduktør. I samme periode fortsatte han sin uddannelse som arkitekt. Han opnåede allerede i sin studietid flere præmier, og i 1861 fik han den lille guldmedalje og året efter den store guldmedalje. For akademiets store stipendiat var han i årene 1864-66 på studierejse til Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. Tidligere havde han været inspireret af gotikken, men blev på denne rejse tillige tiltrukket af renæssancestil og elementer fra maurisk stil.
Vilhelm Dahlerup
Efter sin hjemkomst havde Dahlerup en omfattende virksomhed og opførte adskillige monumentale bygninger i København. Bl.a. var han arkitekt for Ny Carlsberg Bryggeri i Valby i en lang årrække samt arkitekt for Tivoli. Se listen over hans bygningsværker.
På trods af hans store virke og hans mange markante bygninger, er hans eftermæle dog lidt blandet. Der skrives bl.a. om ham, at ”han ikke var nogen banebrydende ånd, og de fleste af hans arbejder hæver sig ikke over tidens almindelige smagsretning”. Omvendt omtales han også med sine mange indfald af forskellige stilarter som en arkitekt, der indenfor denne ramme udmærkede sig ved rigdom, livlighed og elegance.
Han blev gift med Marie Vilhelmine Koch (1861-1926) i 1885, datter af sognepræst Hans P. C. Koch og hustru Petroline Molrup.
Købmand Carlsen
De tre oprindelige ejere var alle døde, da arvingerne i 1916 besluttede at afhænde villaen i Espergærde. Den nye køber, Carl Christian Julius Carlsen (f. 1887) var udlært kommis – og havde været i lære i København. Hans bopæl havde fra 1912 været i F.F.Ulriksgade, hvor han boede sammen med sin hustru siden 1909, Clara Valdine Alfrida Carlsen (f. 1882). Han står her opført som købmand, men om det var på denne adresse er uklart. Villa ”Hamlet” blev i øvrigt overtaget med inventar, idet sælgerne forbeholdt sig 2 senge med tilbehør, familiefotos samt 12 blåmønstrede desserttallerkener og vinglas til en samlet værdi af 500 kr. Den samlede købspris var 13.100 kr.
Butikken fotograferet i 1920’erne, hvor der endnu kun var to butiksvinduer. Cigarbutikkene havde lokale i annekset til venstre, der også rummede en hestestald.
Carlsen købte ejendommen i 1916 og byggede kort efter en tilbygning ud imod Mørdrupvej og indrettede den til butikslokale. Arkitekt var Johannes Elving i Snekkersten. Samme arkitekt opførte tillige en staldbygning til to heste øst for selve villaen.
Læbæltet
Imidlertid måtte der ikke i 1916 oprettes almindelige købmandsbutikker i en afstand af 1 mil fra købstæder. Baggrunden for denne ordning var en rest af en lov fra 1683, der begrænsede al handel til at foregå i købstæderne. I 1849 blev denne lov ophævet, men man fastholdt et såkaldt læbælte på 1 mil omkring alle købstæder, således at handlen her begrænsedes til ganske få erhverv. Årsagen var at sikre, at købstæderne fortsat kunne bibeholde handlen i omegnen.
Og da der ikke var over 7,5 km fra Helsingørs bygrænse til Espergærde, måtte erhvervsdrivende som f.eks. købmænd være kreative. Det var således tilladt at oprette forbrugsforeninger, hvortil der kunne oprettes en forretning, som alene medlemmerne af foreningen måtte handle i. Sådanne forbrugsforeninger var f.eks. den kæde, som vi senere kender som Brugsen. Men også andre foreninger oprettede forbrugsforeninger.
Blaa Kors Forbrugsforening
Den forbrugsforening, som købmand Carlsen oprettede en købmandshandel til, var Blaa Kors – en afholdsforening, hvis medlemmer hermed fik en lokal butik at handle i. Forretningen åbnede først i 1917, da familien Carlsen flyttede ind i deres nye hus og åbnede det nye butikslokale.
Kommis hos købmand Carlsen var Weis T. Petersen, der her ses i sin karakteristiske hvide købmandskittel.
Allerede den 11. februar 1920 blev læbælteordningen imidlertid ophævet og meget tyder på, at begrænsningerne for de handlende hurtigt herefter blev ophævet hvilket altså betød, at alle og enhver kunne handle i butikken. Udover selve købmandsforretningen indrettede Carlsen også cigarforretning i et lokale, der var bygget sammen med hestestalden.
Imidlertid beholdt Carlsen kun forretningerne indtil maj 1923, da han solgte ejendommen med de to forretninger til købmand Jørgen Okholm, der kom fra Frederiksberg. I skødet forpligtede sælgeren Carl Carlsen sig til i de følgende 10 år ikke at oprette, drive eller medvirke til købmandshandel indenfor en afstand af 5 kilometer fra den solgte ejendom. Overholdt han ikke denne forpligtelse, ville han skulle yde en erstatning på 10.000 kr til køberen!
Købmand Larsen
Jørgen Okholm holdt imidlertid ikke længe som købmand i Espergærde. Allerede den 1. oktober samme år solgte han forretningerne og villaen til købmand Niels C. Larsen, som på det tidspunkt boede i Brønshøj. I handlen indgik både butiksinventar og varelager. Af inventaret nævnes specifikt en elektrisk kaffemølle, vægte, to store pilleskilte, et et stort overskilt, et mindre skilt samt et skilt ved cigarbutikken. Desuden to vogne, en kane, en hest med 2 sæt seletøj, 1 cykel samt diverse havemøbler.
Niels Christian Larsen (f. 1869), der var gift med Karen Kristine (f. 1876), var oprindelig købmand i Stenløse, men skiftede i 1909 til at blive landmand i Veksø. I slutningen af 1. verdenskrig fik han arbejde som lagerformand i ”De danske Købmænds Handels-Aktieselskab”. Dette karriereskift fik ham atter ført ind på handelsvejen – og han nedsatte sig som købmand i en kort periode i Brønshøj.
I 1923 overtog han imidlertid forretningerne i Espergærde og havde foruden sin søn, Ole Larsen (f. 1901) i forretningen også en kommis, Weis Petersen i flere år. Weis Petersen kom senere i lære som karetmager hos William Petersen i Tibberup og var også ansat i en periode hos fabrikant Frandsen i Kvistgaard.
Hamlet Købmandshandel fotograferet fra Mørdrupvej kort før forretningen lukkede i 1973. (Foto: Damgaard & Langtved A/S)
Ny generation overtager
I 1939 overtog Ole Larsen forretningens drift efter faderen, som dog beholdt ejerskabet frem til sin død. Ole Larsen var gift med Ella Gerda Betty Else Emilie Petersen (f. 1906) og de drev herpå købmandshandlen, som i perioden fra 1923 til 1962 havde adressen Stationsvej 33. I december 1973 lukkede forretningen. Der var endnu et pænt klientel, men Betty og Ole Larsen var begge pensionsmodne. Parret købte en villa på G. A. Hagemanns Vej i Snekkersten og boede her indtil mandens død i 1991.
Formentlig i forbindelse med besættelsen, lukkede cigarforretningen i annekset. Siden har den lille bygning bl.a. rummet midlertidige udstillinger, en forretning med drager og klinik for fysioterapi.
Ole Larsen lukker og slukker
I et interview med Frederiksborg Amts Avis i november 1973 fortalte købmand Ole Larsen, at ”…hvis vi begge var tyve år yngre, ville der ikke have været tale om at holde op. Men nu slutter det og vi vil gerne stoppe inden vi skal bæres ud. Mit syn er med årene blevet mere og mere svækket, og jeg kan ikke skyde alt arbejdet med at føre regnskab og køre bil over på min kone. På sin vis er det trist, at forretningen ikke skal videreføres, men man skal ikke stride imod udviklingen. Så nu er det til at en ingeniørforretning kan flytte ind. Og vi glæder os til at få fri en hverdag og dyrke vores fælles interesse, nemlig fiskeri i Gurre Sø, hvor vi har en båd liggende. Det bliver sjovt at prøve på en almindelig hverdag.”
Avisen beskrev i samme artikel hvordan de fire gamle kaffemøller stod på rad og række og hvordan miljøet i forretningen var helt specielt med krydderiskuffer og med al inventar lavet af træ.
Interiøret bliver bevaret
Den nye ejer var ingeniørfirmaet ”Rasbach A/S” – i daglig tale ”Langtved og Damgaard”, som var et rådgivende ingeniørfirma, dannet af John B. Langtved og Svend Damgaard. Deres mål med købet var at indrette ejendommen til kontorbrug og ikke bruge den som bolig.
Betty og Ole Larsen fotograferet i butikken kort før lukningen i november 1973. (Foto: Frederiksborg Amts Avis)
Men inden da skulle det gamle købmandsinventar jo fjernes. Heldigvis tænkte de på historien om interiøret og henvendte sig til daværende kommuneantikvar Arne Meyling. De ville gerne sørge for at interiøret fra butikken blev bevaret. Og en dag i februar 1974 blev to lastbiler læsset med disk, reoler, skuffer, døre, skilte m.v. fra den gamle butik.
Det var i første omgang Arne Meylings tanke, at butiksinteriøret skulle placeres i en tom butik i det nye Espergærde Center. Han mente, at det ville blive en attraktion, men det blev ikke til noget – der var naturligvis ikke økonomi til dette projekt.
Så gik årene – men i 1981 blev Flynderupgaard indrettet til lokalmuseum idet det nu – 11 år efter kommunesammenlægningen – blev gennemført, at den gamle Tikøb Kommune skulle have sit eget museum, medens den gamle Helsingør Købstad fortsat skulle dækkes af Helsingør Bymuseum. På Flynderupgaard fandt man plads til at genetablere den gamle købmandshandels interiør i et kælderlokale. Og her kunne man så indtil 2020 se butikken, der stadig havde varer på hylderne. Siden da har butikken atter været pakket ned, og der er ingen planer om at genetablere den, efter at Flynderupgaard er lukket som museum.
I begyndelsen af februar 1974 blev det gamle interiør fra købmandsbutikken flyttet til opbevaring. Det var den daværende kommuneantikvar, Arne Meyling (t.v.), der stod i spidsen for flytningen – hjuæpet af vognmand Jørgen Hansen.
(Foto: Helsingør Dagblad)
Ejendommen i 2006 – efter at den atter var blevet indrettet til beboelsesformål.
Atter bolig
I 2002 flyttede ingeniørfirmaet til en ny adresse, og villa ”Hamlet” blev atter ændret til boligformål. Igennem en årrække har villaen været opdelt i to lejligheder – og siden 2006 ejet af Charlotte og Thomas Hovgaard.
EJERE AF VILLAEN:
1895-1896 Valdemar Schmidt og Nicolaj Vermehren
1896-1899 malermester Valdemar Schmidt
1899-1916 Vilh. Dahlerup, Ernst de Fontanay og Anton de Fontanay + arvinger
1916-1923 købmand Carl Carlsen
1923-1923 købmand Jørgen Okholm
1923-1953 købmand Niels Christian Larsen
1953-1973 købmand Ole Larsen
1973-1984 Damgaard & Langtved ApS Rådgivende civilingeniører
1984-2002 Rådgivende Ingeniørfirma F.R.I. Svend Damgaard ApS
2002-2003 Rasbach Holding ApS
2003-2006 Mette og Claus Jensen
2006- Charlotte og Thomas Hovgaard
Rev. 08.12.2024