af Kjeld Damgaard

På dette matrikelkort, der var i brug fra 1878 til 1930 ses matrikel 4h ca midt i kortet – lige sydøst for Saunte Station. Det var her, at Sauntegaard Skærvefabrik lå i en periode på 5-6 år. Til fabrikken var ført et sidespor fra Saunte Station.
Den aftegnede gård lige syd for 4h, er den oprindelig Stenagergaard, som imidlertid var blevet revet ned allerede før midten af 1800-tallet. Så de bygninger eksisterede ikke, da skærvefabrikken blev etableret i 1917.

I en kort periode fra 1917 til omkring 1923 eksisterede der midt i Saunte en skærvefabrik. Der er desværre ikke bevaret materiale eller billeder fra værket, der blev etableret af Sauntegaards daværende ejer, Søren Hald. Skærvefabrikken havde næppe noget egentligt stenbrud, snarere var det sten fra Sauntegaards marker og stengærder som blev kørt til skærvefabrikken og dér knust i en stor maskine til skærver. Det er dog også sandsynligt at nabogårdene har brugt at køre sten til værket – bl.a. på Stenagergaards marker var der store områder med mange sten.
Skærveværket har efter al sandsynlighed anvendt en diseselmotor eller en elmotor, der via remtræk trak en stenknuser og måske en stentransportør. Stenknuseren stod sandsynligvis på jordplan. Fra værket er skærverne blev ført direkte ned til de jernbanevogne, der blev kørt ind på fabriksområdet via et sidespor fra Saunte Station. Sidesporet lå nemlig noget lavere end arealet hvor stenknuseren stod.
I 1917 anlagdes nemlig et sidespor fra Saunte Station og direkte ind på nabogrunden, der nu kaldes Smedevænget. Her lå et husmandssted på matr. nr. 4 h, som i 1916 var blevet overtaget af Søren Hald fra enken Ane Margrethe Olsen (1833-1918). Sammen med hende boede også datteren, Petronella. Ane Margrethe betingede sig i forbindelse med salget, at hun kunne blive boende så længe hun levede – og at datteren kunne bo der yderligere ét år.
Umiddelbart efter at Søren Hald havde købt denne ejendom, indgik han en aftale med Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-Banen. Her i aftaltes det, at HHGB skulle anlægge og drive et

Kampestensmuren blev opført i 1917 i forbindelse med anlægget af skærvefabrikken – og den kan endnu ses tydeligt lige øst for Saunte stationsbygning. Langs muren var anlagt et sidespor og her holdt åbne godsvogne hvori blev væltet skærver ned i fra skrænten ovenfor.
(Foto: Anders Møller)

sidespor fra stationen og ind på Sauntegaards areal umiddelbart sydøst for Saunte Station. Dette sidespor skulle føre ind til Sauntegaard Skærvefabrik og det var sidstnævnte, der skulle betale for anlæggelsen. Til gengæld ville HHGB vederlagsfrit besørge rangeringen på sidesporet til og fra skærvefabrikken. Imidlertid indebar aftalen også at Skærvefabrikken skulle garantere et minimum af 100 vognladninger á 10 tons til eller fra skærvefabrikken. Denne formulering kunne tyde på, at der måske også blev leveret store sten til fabrikken via banen. Hvis ikke der blev brug for 100 vogne pr år, skulle Skærvefabrikken yde en erstatning til HHGB på 7,10 kr. pr. manglende vogn. I aftalen stod tillige, at HHGB skulle have lov at benytte sidesporet til oprangering, såfremt det ikke generede skærvefabrikkens brug af sporet.

Aftalen mellem Søren Hald, som ejer af Sauntegaard Skærvefabrik og HHGB løb i 10 år, og kunne vel egentlig ikke opsiges før. Imidlertid må det have været blevet opsagt allerede i 1923, for da solgte Sauntegaard atter grunden, hvorpå Skærvefabrikken lå. Om den allerede da var nedlagt og sidesporet fjernet vides ikke, men det må være sket senest på dette tidspunkt. Og sikkert til naboernes store lettelse. En skærvefabrik både larmer infernalsk, når stenene skal knuses – og støver kraftigt!
Hvem der har købt skærverne vides ikke. Der er dog næppe tvivl om at jernbaneselskaberne har været en god køber, men der kan også have været tale om leverancer til vejanlæg, som f.eks. til den såkaldte makadamisering, hvortil større skærver blev anvendt.

Denne stenknuser er IKKE fra Saunte, men fra Bornholm, hvor den har været anvendt i mindre grusgrave. Den stenknuser, der blev anvendt i Saunte har sandsynligvis været lidt større – og måske heller ikke transportabel som denne model.
(Foto: Anders Møller, 2015)


Rev. 18.03.2021