af Kjeld Damgaard

På dette ældre kort ses med gul farve indtegnet den gamle vej fra Kronborg Teglgaard til Ellenholms Mose, hvor der blev gravet tørv til teglværket. Den nordvestlige del af denne gamle vej, er identisk med Ørnholmvej.

Historien om vejen, der i dag kaldes for Ørnholmvej, begynder i 1633. På det tidspunkt havde Kronborg Teglværk (som lå ved Strandvejen mellem Snekkersten og Helsingør), eksisteret i 12 år. Teglværket var anlagt ved kongens gunst og det var da også kongen, der igen i 1633 kom teglværket til hjælp, da der manglede materiale til fyring i ovnene.
God brændsel kunne være tørv og “oppe i skoven” lå Ellenholms Mose. Den – samt et område til tørring af tørvene – blev stillet til rådighed for Teglværket. Det er derfor, at der midt i Rørtang Overdrev den dag i dag ligger et område, der matrikulært tilhører Kronborg Teglværk.
For at det skulle være muligt at hente tørven var det nødvendigt med en vej til og fra teglværket. På den først strækning etableredes derfor en vej henover Borupgaardens jorder. Den blev senere flyttet ud til Borupgaardens nordskel – og der blev lyst en servitut om, at ejeren af teglværket til enhver tid havde tilladelse til at benytte denne vej. Ved Kongevejen skulle man svinge lidt til venstre og så førte en vej til højre ud over overdrevet til mosen, der nu kaldes Fanøes Mose i den ene del – og Julianelund i den anden del.
Ørnholmvej blev med andre ord anlagt i 1630’erne – i en periode hvor der absolut ingen bebyggelse var på stedet. Hele området var en del af det store fælles overdrev, som alle de

Ørnholmvej ligger på Rørtang Overdrev – her ses det gode gamle blå byskilt, som endnu står tæt ved Kongevejen.

omliggende landsbyer benyttede. Man skal altså forestille sig, at der var tale om et område med spredt bevoksning, buskadser, enkelte større træer, mange vandhuller og moser og enkelte lysninger med græsbevoksning.
En langt senere ejer af Kronborg Teglværk, løjtnant de Lafont, fik i forbindelse med en landvæsenskendelse den 20. juli 1790 slået fast, at vejen langs Borupgaard og vejen fra Kongevejen til mosen til stadighed skulle bevares og at den til enhver tid værende ejer af teglværket havde ret til at færdes ad
samme. Og selvom teglværket nedbrændte i 1880, tilhørte mosen stadig
ejeren af Kronborg Teglgaard helt frem til 1928.
Ørnholmvej fik officielt sit navn i 1971 efter konsultation med den lokale vejmand, der kunne fortælle, at vejen længe var blevet kaldt Ørnholmvej, hvilket da også ses i Vejviser 1950/51), da strækningen mellem Kongevejen og Gurrevej blev navngivet. I forbindelse med udvidelse af Kongevejen med en cykelsti og den øgede trafik på Kongevejen, vurderedes det, at ud- og indkørsel ved Kongevejen blev for farligt. Ørnholmvej lukkedes derfor for biltrafik,, hvorefter kun cyklister og gående kan passere afspærringen. Al anden trafik skal køre ad Gurrevej.

 

 

Rev. 18.03.2021