6 skibe strandede på én nat – 3 blev slået til vrag. Tre ud af de seks skibes navnebrætter blev sat op på Snekkerstens havneskur.

Havneskuret med de tre navnebrætter fra 1917 øverst. Det nederste navnebræt stammer fra en stranding i1938, hvor galeasen ”Nelly” af Marstal strandede lige ved Snekkerstenen. Dette navnebræt er nu atter taget ned.

Af Kjeld Damgaard
Natten mellem den 24. og 25. oktober 1917 blev en uforglemmelig nat for mange søfarende. Orkanen kom ikke uventet. Allerede et par dage før var barometeret faldet kraftigt, og aviserne skrev, at man måtte regne med at en storm var i anmarch. Kl. 6 om morgenen den 25. oktober toppede orkanen, der kom fra syd-sydøst.
Der lå mange skibe til ankers ud for kysten – på Helsingør Red. Imidlertid var orkanen så hård, at nogle skibe ikke kunne holdes af ankeret og da de samtidig lå for tæt på kysten, gik det galt.
På strækningen mellem Espergærde og Helsingør strandede ikke færre end seks mindre sejlskibe. De tre af dem kom fri igen af grunden, men de tre andre blev slået til vrag. Det var dramatisk, men ingen menneskeliv gik dog tabt.
Den første, der strandede var en skonnert fra Thisted ved navn ”Annemarie”. Skibet forsøgte at gå ind i Snekkersten Havn, men sejlede på grund tæt op ad nordre mole. Da skibet lå tæt ved molen og stranden kunne mandskabet redde sig selv i land. To dage senere kom skibet fri ved egen kraft og det blev slæbt til reparation i Helsingør.
Den næste stranding skete lidt nord for Snekkersten Kro (d.v.s. Kystens Perle). Det var galeasen ”Familien Wätö”, der endte med at blive slået til vrag. Den havde en stor dækslast af træ, der blev skyllet over bord ved strandingen. Det gjorde det ekstremt farligt for mandskabet og de fiskere, der i to omgange fik besætningen reddet i land.
Den tredje stranding var en skonnert med navnet ”Vestervig”. Skibet søgte at komme i ly af Snekkersten Havn, men kom så langt ind, at skibet gik på grund. Til gengæld kunne mandskabet selv redde sig i land uden at nogen kom til skade.

Den fjerde stranding var en skonnert fra Helsingborg ved navn ”Jernavik”. Skibet kæmpede som en desperat for at komme fri af land og havde derfor alle sejl sat i

Galeasen ”Wätö” strandet lidt nord for Snekkersten Kro i oktober 1917. Trods redningsforsøg kunne den ikke reddes.

stormen. Men desværre forgæves. Den strandede lige ud for Stationsvejen. Ved strandingen brækkede skibet midt over, men da skibet stod på sandbund blev mandskabet i første omgang ombord. Da det næste dag blev et voldsomt lavvande – fordi stormen havde blæst meget vand ud af Øresund, så kunne folkene gå tørskoet i land. Skibet stod imidlertid ikke til at redde og blev efterfølgende hugget op.

Ud for Kronborg Teglgaard (hvor nu Stubbedamsvej udmunder i Strandvejen) strandede dernæst den hollandsk tjalk ved navn ”Henrikke”. Redningsmandskab fra Helsingør fik ved hjælp af en redningsstol reddet besætningen i land. Skipperen valgte dog at blive ombord.
Den sidste stranding skete ved Espergærde, hvor en svensk skonnert mand navnet ”Thyra” af Halmstad drev på grund. Den blev senere trukket fri af grunden.
Skipperne på de tre forliste skibe forærede navnebrætterne til fiskerne i Snekkersten for den store hjælp de havde ydet ved redningsarbejdet – samt for deres store gæstfrihed overfor de reddede besætningsmedlemmer.
Og som et minde hænger navnebrætterne endnu på havneskuret i Snekkersten.

Helsingborg-skonnerten ”Jernavik” stødte på grund lige ud for Snekkersten Stationsvej den 25. oktober 1917.

Her ses skonnerten ”Vestervic”, der i oktober 1917 strandede lidt nord for Snekkersten Havn.

 

Rev. 31.03.2021