Lokalhistorie for tikøb kommune

af Kjeld Damgaard

Kort over Nyrup Overdrev 1857. Ejendommen “Smedebakken” er her markeret med rød farve. Man bemærker, at der som i dag er tale om en vinkelbygning, men uden tilbygning mod nord. Umiddelbart syd for ejendommen ses et højdepunkt markeret med 127. Det er ikke en meter-angivelse, men derimod er højden målt i fod. Den omtrentlige højde på bakken er 41 meter.
Kort over Nyrup Overdrev 1857. Ejendommen “Smedebakken” er her markeret med rød farve. Man bemærker, at der som i dag er tale om en vinkelbygning, men uden tilbygning mod nord. Umiddelbart syd for ejendommen ses et højdepunkt markeret med 127. Det er ikke en meter-angivelse, men derimod er højden målt i fod. Den omtrentlige højde på bakken er 41 meter.

Ejendommen er beliggende i det område, der kaldes Nyrup Overdrev. Det hører således ikke under Gurre, men derimod til landsbyen Nyrup. Indtil omkring 1834 blev arealet drevet af Sølyst i Nyrup. Det er den gård, der senere blev omdøbt til Nyrupgaard. Før Nyrups udskiftning i 1789 hørte området til det store fælles overdrev, der strakte sig kilometervis mod nord og øst. Alle landsbyerne brugte arealerne til græsning, tørvegravning, gærdsel o.s.v. og der var ingen bebyggelse overhovedet i hele området.

Det første vi kender om ejendommen er, at daglejer og husmand, Peter Nielsen tilsyneladende i 1834 har fået lov til at bygge et dobbelthus på bakken lige ved vejen mod Gurre. En enkelt usikker kilde nævner, at huset skal være bygget i 1815, men dette er næppe sandsynligt. Denne bakke kaldtes Smedebakken og derfor blev ejendommen på et senere tidspunkt kaldt for netop “Smedebakken”. Der er således intet der tyder på, at der på noget tidspunkt har været en smedje på stedet. Peter Nielsen var i følge folketællingen 1834 gift med Maren Jensdatter, begge var da 33 år og tilsammen havde de den to-årige datter Ane Kirstine Pedersdatter.

Den 1. april 1834 lod Peter Nielsen ejendommen assurere. Det foregik ved, at der blev foretaget en brandtaksation af brandforsikringsselskabets taksatorer. Det var en tømrermester og en murer – begge fra Frederiksborg (Hillerød). Der var da bygget to bygninger på grunden selvom det ikke fremgår umiddelbart, at Peter Nielsen havde rådighed over de 6 tdr. ld. som hørte til. Men det er tænkeligt, at Sølysts ejer og Peter Nielsen havde lavet en aftale – en aftale som dog ikke var tinglyst. I alt fald bliver bygningerne forsikret for 340 rigsdaler. Til sammenligning tjente en arbejdsmand i 1830’erne omkring 100-150 rigsdaler om året. Bygningerne blev beskrevet således:

Stuehus i nord, 6 fag langt, 10 alen dybt, bygget af Wellerwande (d.v.s. lerstampet), tækket med rør, indrettet til stue, kammer, køkken med skorsten og bageovn, lo. 4 fag bræddeloft.
Stuehus i øst, 7 fag langt, 8 alen dybt, bygget af egebindingsværk med rørtag, indrettet til 2 stuer, 2 kamre og køkken med skorsten.
Begge huse var forsvarlig mod ildsvåde og ikke tidligere forsikret.

Den sidste oplysning plejer at betyde, at bygningen var nybygget – og det må vi tro også er tilfældet her, da Peter Nielsen næppe har kunnet betale hele byggeriet uden lån.

Harald Herdal (1900-78) var rundet af København og skrev derfor mest om København og storbyen og dens mennesker. Alle hans romaner har et socialt sigte – ikke mindst p.g.a. af hans turbulente år som ung, hvor han både var arbejdsmand, gadehandler, kontorist og arbejdsløs. Bl.a. skrev han om 30’ernes krise og i erindringsromaner skrev han både om sin barndom og ungdom. Herdal var en hård kritiker af samfundet, hvilket bl.a. ses i hans socialitiske kampdigte. Men han havde også andre sider i sit forfatterskab, bl.a. kærlighedsdigte og naturpoesier. Herdal modtog i årenes adskillige priser og legater.

I december 1844 tinglyses en lejekontrakt mellem ejeren af Sølyst og Peter Nielsen og hustru. Den omfatter 6 tønder land. Da både Peter Nielsen og hans hustru er døde i 1854 overdrages lejeretten til Peder Jensen. I 1867 ændres lejekontrakten til en reel købekontrakt. Det er den daværende ejer af Sølyst (nu kaldet Nyrupgaard), landinspektør T. W. Bonnesen, der sælger det areal der sikrer, at Peder Jensen nu kan kalde sig selvejer. I 1880 overtog sønnen Niels Martin Jensen “Smedebakken” – vi ved dog ikke om den blev kaldt det allerede da.

Ifølge BBR-registeret skulle den østlige længe være blevet fornyet i 1875. Denne oplysning må tages med nogen forbehold, da alle BBR’s oplysninger om byggeår baserer sig på mundtlige forklaringer fra de ejere der var på stedet, da BBR-registeret blev oprettet. En sikker datering af huset kræver en nøje gennemgang af forsikringsarkivalier.

I 1916 solgte Niels Martin Jensen til Johan Peter Nielsen og i 1920 skete der en større ændring af ejendommens areal. Indtil da havde ejendommen nemlig haft matr. nr. 1 s, Nyrup, men stort set al jorden blev da skilt fra. For en stor dels vedkommende er det i dag det område, som Haveforeningen Gurre anvender. Tilbage var altså kun en mindre ejendom ved vejen mellem Nyrup og Gurre og i februar 1921 købte tømrermester Christian Petersen så denne ejendom, hvorefter der ikke siden har været drevet landbrug på stedet.

“Smedebakken” har siden 1921 været handlet adskillige gange. Den mest kendte af husets beboere var forfatteren Harald Herdal (1900-1978), der boede her fra 1948 til 1958.

Ejendommens adresse var indtil 1981 Hellebækvej 234, derpå Smedebakken 12.