Lokalhistorie for tikøb kommune

af Kjeld Damgaard

Martin Andersen Nexø (1869-1954) er her fotograferet i haven på Stokholmsvej 8 i 1906. Den unge Nexø var netop på den tid ved at lægge sidste hånd på sin mest betydelige roman “Pelle Erobreren”.

Martin Andersen Nexø boede på Stokholmsvej nr. 8 i omtrent 20 år. Han var blevet gift i 1898 og vendte i 1904 hjem fra et udlandsophold sammen med sin første hustru og deres to børn.

Andersen Nexø har i sit delvist selvbiografiske værk “Morten hin Røde” beskrevet hvorledes han fandt huset, der egentlig slet ikke ligger i Espergærde, men i Mørdrup Strandvang. Det egentlige Espergærde fiskerleje er jo kun ganske få huse omkring Espergærde Havn og i 1904 var området langs Stokholmsvej endnu præget af Mørdrups gårde og de dertil hørende landbrugsjorder – selvom udbygningen allerede da var godt i gang. Det ahistoriske postdistrikt “3060 Espergærde” forleder desværre i dag mange til at tro, at de bor i Espergærde, selvom de reelt bor i Mørdrup eller Tibberup.

Kilderne er dog ikke ganske enige i om hvorvidt huset var færdigbygget da Nexø fandt stedet, som han købte på tvangsauktion ved skøde af 3. september 1904. Under alle omstændigheder blev den venstreorienterede Nexø nu husejer i et temmelig konservativt miljø, og han blev da heller aldrig pot og pande med ret mange af de lokale beboere. Ikke engang den lokale afdeling af Socialdemokratiet syntes særligt godt om ham – han var på nogle punkter for radikal i sin udtryksmåde.

Og den manglende sympati var langt hen ad vejen gensidig. Martin Andersen Nexø har således i “Morten hin Røde” beskrevet Stokholmsvejs beboere og kaldt vejen for “De tossedes Vej”. Allerede her fornemmer vi hvorledes Nexø forhold til naboerne var. Personerne er ganske vist ikke nævnt med de helt rigtige navne, men langt hen ad vejen er det muligt at regne ud hvem beskrivelserne dækker. Og beskrivelserne er ikke altid lige pæne – men reaktionerne har måske været mere afdæmpede, idet bogen først udkom i 1945.

Martin Andersen Nexø mente bl.a. at Stokholmsvej dannede skellet mellem “Guldkysten” (d.v.s. de store villaer langs den nuværende Gammel Strandvej i Tibberup) og så “det rigtige fiskerleje”, som jo var Espergærde. Fiskerne blev foragteligt beskrevet som folk, der ikke længere fiskede, men levede af landliggerne. Naboerne i Espergærde Skole beskrev han som “et romantisk elskovspar, der levede som hund og kat”!

Hans eget ægteskab var dog heller ikke lykkeligt – han blev i 1913 separeret fra sin første hustru og bl.a. af den årsag levede han ikke alle 20 år i villaen på Stokholmsvej. Men efter flere midlertidige fraflytninger kom han tilbage til “Gryet”, som han optimistisk havde kaldt villaen allerede fra starten.

Nexø fjernede sig efterhånden mere og mere fra de socialdemokratiske ideer – og fik mere og mere sympati for de bolsjevistiske tanker, som især Lenin jo var talsmand for. Stor opstandelse indtraf da han i 1920 fik besøg af en sovjetrussisk gesandt – og især da Nexø i den anledning hejste et rødt flag i stedet for Dannebrog. De lokale aviser, som ellers aldrig omtalte Nexø, flød over af forargelse og det fortælles, at en nabo spurgte ham hvad den røde klud dog skulle gøre godt for. Nexø svarede: “Frue, rødt er kærlighedens farve. Der elskes meget i dette hus!”

Villa “Gryet” fotograferet omkring 1906 med Martin Andersen Nexø stående foran huset. I døren ses hans første hustru sammen med deres to døtre.

Faktisk skrev Nexø i 1921 et meget langt digt, hvori netop “Villa Gryet” blev rost i høje toner, så der var næppe tvivl om, at Nexø – på trods af kontroverserne med naboerne – elskede huset og især haven, som han tilbragte megen tid i. Og “Gryet” ligger der såmænd endnu – stadig som nabo til Espergærde Skole. Da Nexø solgte huset i 1924 og flyttede til Bodensøen i Sydtyskland, blev huset overtaget af skibskaptajn Thorvald Larsen og hans hustru Jozepha. Huset blev derfor omdøbt til “Zepha”, men da den lokale kunstner Arne L. Hansen i 1960 overtog huset, fjernede han navnet. Stifteren af Flynderupgaard Museet, Arne Meyling, foreslog den nye ejer at der på huset blev opsat en mindeplade for Nexø, men det ønskede Arne L. Hansen ikke. I stedet opsatte han en rød plade på husets facade. Den skal til evig tid minde folk om “Morten hin Røde”.

M.h.t. Nexøs forfatterskab medens han boede på Stokholmsvej, så er det ganske rigtigt, at “Pelle Erobreren” blev udgivet i perioden 1906-10 – altså medens han boede her. Med i billedet skal dog, at historien havde været mange år under vejs, så romanen er ikke udelukkende skrevet i “Gryet”. Det er derimod større grund til at tro, at hans andet storværk, “Ditte Menneskebarn” blev. Den blev udgivet i perioden 1917-21.

Martin Andersen Nexø blandede sig kun lidt i lokale forhold. Hans navn figurerer dog som en af initiativtagerne til dannelsen i 1912 af “Espergærde- Snekkersten Brugsforening”, hvis ejendom endnu ses på Mørdrupvej nr. 19. Brugsforeningen åbnede i 1913 og lukkede i 1971 og var således en del af det lokale liv i to generationer. Men Nexøs horisont var mere universel og der er derfor ikke yderligere fysiske minder fra Nexøs tid i Espergærde-området.