Usikker oprindelse for stengrotten bag spejderhytten “Querqus”
af Kjeld Damgaard
Stengrotten ved Flynderup, som utvivlsomt har eksisteret siden første halvdel af 1800-tallet. Foto 2010.
Der er faktisk ikke nogen sikker forklaring på stengrotten bag spejderhytten ved Flynderup, men baggrunden for opførelsen er antagelig den såkaldte “romantiske periode” (fra omkring 1800-1870), hvor det var på mode at indrette haveanlæg på en måde, så der var sammenhæng mellem naturen og mennesket. I praksis skete det bl.a. ved at etablere små fredfyldte steder, som “øen i søen” længere nede mod Egebæksvang, eller grotter som den ved det såkaldte Præstebjerg bag Spejderhytten. Ideen var, at man kunne finde hvile og ro efter lange spadsereture i den store have eller gårdens omgivelser.
En tilsvarende – men langt større grotte – byggedes f.eks. af kong Frederik VII (i 1853) ved Skodsborg Sanatorium, hvor den endnu kan ses tydeligt fra Strandvejen.
Selve grotten er bygget af sten – sandsynligvis indsamlet fra markerne i nærheden. Ifølge en gammel avisartikel fra 1881 eksisterede grotten i Jørgen Rasmussens ejertid 1856-69 – og det fremgår indirekte, at Jørgen Rasmussen ikke havde bygget den. Altså må den have været ældre. En rimelig antagelse er det derfor, at den er opført i første halvdel af 1800-tallet.
Under besættelsen 1940-45 ejedes Flynderupgaard af Svend Nielsen, der var direktør for filmselskabet Palladium. Han anvendte grotten til opbevaring af film i krigsårene, da han var bange for om tyskerne ville beslaglægge eller ødelægge de danske film, som Palladium havde optaget. Det er en teori, at betontaget stammer fra den periode.
Rev. 12.04.2021