af Kjeld Damgaard
Vejen hed oprindelig Hellebækvej – en vej der strakte sig fra Mørdrupkrydset og til Hellebæk. Men med ibrugtagningen af Skindersøvej mellem Kongevejen og Nygaard, blev den gamle vej opdelt i flere mindre enheder – og strækningen mellem Nyrup Hegn og Gurre Korsvej fik navnet Smedebakken. Det vedtoges af Helsingør Byråd den 2. juni 1980 uden forudgående forespørgsler hos beboerne. Denne ændring trådte i kraft den 1. oktober 1980.
Det første vi kender om ejendommen er, at daglejer og husmand, Peter Nielsen i 1834 har fået lov til at bygge et dobbelthus på bakken lige ved vejen mod Gurre. Ejendommen tilhørte imidlertid endnu gården Sølyst (d.v.s. nuværende Nyrupgaard) i Nyrup. Peter Nielsen var i følge folketællingen 1834 gift med Maren Jensdatter, begge var da 33 år og tilsammen havde de den to-årige datter Ane Kirstine Pedersdatter. På dette tidspunkt ses ejendommen ikke navngivet.
Den 1. april 1834 lod ejeren af Sølyst eller Peter Nielsen ejendommen assurere. Bygningerne blev beskrevet således: Stuehus i nord, 6 fag langt, 10 alen dybt, bygget af Wellerwande (d.v.s. lerstampet), tækket med rør, indrettet til stue, kammer, køkken med skorsten og bageovn, lo. 4 fag bræddeloft. Stuehus i øst, 7 fag langt, 8 alen dybt, bygget af egebindingsværk med rørtag, indrettet til 2 stuer, 2 kamre og køkken med skorsten. Begge huse var forsvarlig mod ildsvåde og ikke tidligere forsikret.
I 1867 overgik den daværende lejer, husmand Peder Jensen, til selveje – og i tiden frem til 1921 ejedes stedet af skiftende husmænd og jordbrugere.
I 1930 ses for første gang ejendommens nuværende navn ”Smedebakken”. Navnet kendes ikke fra andre kilder, hverken dokumenter eller kort, før da. Og da der ikke på noget tidspunkt har boet en smed i ejendommen, er det ikke muligt at fastslå navnets oprindelse. Fra 1858-59 boede Peter Jensen i ejendommen. Han betegnedes i de officielle papirer som husmand og daglejer, men også som hjulmand. En hjulmands arbejde er jo ikke smedearbejde, men måske kan hans virke alligevel have været årsag til navnet ”Smedebakken”. Alle øvrige lejere og ejere i perioden 1934 til 1921 benævnes i kilderne som husmænd eller jordbrugere, men i brandforsikringsprotokollen fra 1887 og frem til 1923 nævnes et værksted i forbindelse med ejendommens indretning. Men desværre ikke hvilken form for værksted. Imidlertid har det næppe været en smedje, da disse var brandfarlige i særlig grad og derfor ville være nævnt særskilt.
En anden mulighed er, at det er ejerparret Erik og Margrethe Wulff, som har fundet på navnet efter deres overtagelse af ejendommen i 1928. Og at navnet et taget helt ud af det blå, fordi de syntes, at det lød godt?