En Tikøb-enklave i Helsingørs Overdrev
Af Kjeld Damgaard
Hvordan det er gået til, at Kronborg Ladegaard langt tilbage i tiden regnedes som en del af Tikøb Sogn, skønt området lå midt i Helsingørs Overdrev, er ikke ganske klarlagt. Og det bliver måske vanskeligt, fordi det på en måde fortaber sig tilbage i en tid, hvorfra vi har meget få kilder.
Et svagt billede tegner der sig måske alligevel. I 1489 havde kong Hans ganske vist skænket Overdrevet omkring Helsingør til byens borgere, og i 1586 havde kong Frederik II atter præciseret dette. Men det kunne jo tyde på, at arealerne indtil da ikke havde været henregnet til Helsingør Købstad.
Endnu langt op i 1600-tallet var der tvivl om hvorvidt Marienlysts og Kronborgs arealer hørte med til købstaden eller til Kronborg amt (- og dermed Tikøb Sogn), og i løbet af 1700-tallet forhandledes adskillige gange med Tikøb sogn om grænsen til denne.
Imidlertid er der ikke tvivl om, at Kronborg Ladegaard og hele dens areal fra gårdens opførelse i 1660’erne regnedes som tilhørende Tikøb Sogn. I Tikøb Sogns kirkebog, der starter i 1683, er en af de allerførste indførsler en barnedåb i Tikøb Kirke juledag 1683. Barnet er Peder Nielsens datter, Kirsten, fra Ladegaarden ved Helsingør. Blandt fadderne er i øvrigt Hans Rostgaard, som var forpagter af Ladegaarden.
Kort fortalt ændres enklavens status imidlertid med tiden, idet der i 1819 sker det, at Ladegaarden flyttes fra Tikøb Sogn til Sct. Olai Sogn i Helsingør. Årsagen var, at beboerne på Ladegaarden syntes der var for langt til Tikøb Kirke. I 1835 ændres Ladegaardens status atter, idet ejendommen henlægges under Helsingør Købstads jurisdiktion og politi.
Men først i 1876 sker det store skridt. Hele ejendommen, samt de udparcellerede arealer, henlægges fra Tikøb Kommune til Helsingør Købstad. Det sker samtidig med Meulenborgs overgang fra Tikøb Kommune til Helsingør Købstad. Derimod forbliver Kronborg Teglgaard i Tikøb Kommune, så købstaden slap ikke helt af med ”de tikøbske enklaver”.
Rev. 02.03.2021