af Kjeld Damgaard

Danstruplunds hovedbygning fotograferet omkring 1907 – før ombygningen. Håndkoloreret foto.

Efter de store jordreformer i slutningen af 1700-tallet kunne de fire gårdmænd i Lille Esbønderup kalde sig selvejere. De var blevet herrer over deres egne bygninger og jorder og historien skulle vise, at det her, som alle andre steder, var en disposition, der førte til en god udvikling ikke bare i landbruget, men i samfundet som helhed.

Husmandssteder
Men der var også kommet en ny type beboere til Lille Esbønderup. Ganske vist havde der i 1700-tallet været 2 små gadehuse i byen, men begge beboere havde ikke andet jord end en have. Jordreformerne havde medført at der også blev udstykket 4 husmandssteder i ejerlavet. De fire husmandssteder tillagdes et jordtilliggende, som de kunne dyrke – men disse blev først selvejere ca 40 år senere. Kun et af disse husmandssteder findes stadig.

De fire huslodder var:
1. I sydvestre ende af lodden, i Brede Krat på Brede Agrene (næppe oprettet).
2. I nordvestre ende af Dambirket lodden på Dambakke Agrene (= matr. nr. 7), “Petersminde” (Nuværende adresse: Fredensborgvej 33)
3. I nordvestre ende i Dambirket på Djævle Agre og Degne Agrene (= matr. nr. 6), “Kirkedamshus” (nedlagt).
4. I nordøstre ende af lodden ved Fægyden. (= matr. nr. 5), “Pedersminde” (nedlagt).

Hvert lod fik 3 tdr. land jord (til takst nr. 12) – og i øvrigt blev bemærket, at både huslod nr. 2 og 3 skulle have vejadgang via Tikøbs jorder. Lodden nr 1 ser ikke ud til at være blevet til noget – den blev hurtigt lagt ind under Landlyst.

Blommeaas, der egentlig er opkaldt efter “Kornblomst-marken”, er her fotograferet i 1957 fra sydøst.

Parcelliststedet Hald
Siden er udstykket et husmandssted på Kathøjvej – tæt ved hvor matr. nr. 5 oprindelig lå. Det skete i 1861 – og stedet findes stadig. Samme år opstod også et parcelliststed “Højen”, på Fredensborgvej 31. Men allerede i 1848 blev der bygget et andet parcellistssted på arealer, der var for størstepartens vedkommende var udstykket fra gården Blommeaas. Parcelliststedet kom til at hedde “Hald” og ejendommen findes stadig. Som eksempel på hvorledes en sådan lille landbrugsejendom var indrettet, gengives her en beskrivelse fra 1848: Stuehuset, der lå mod nord var 9 fag langt og 10 alen dybt (= ca 11 x 6 meter). Det var bygget af “Wellervande”, forsynet med stråtag og indrettet til stue kammer, køkken (incl bageovn) spisekammer samt forstue. Mod vest lå et udhus, der var indrettet til lo, lade, stald og foderlo. “Wellervande” betød, at væggene var opført som lerstampede mure.

Landlyst
Udflyttergaarden Landlyst fik derimod allerede hurtigt et helt andet omfang og størrelse. Unge Peder Hansen havde ikke magtet at overtage ejendommen som selveje, og nedlagde fæstet i 1798. I 1799 overtog købmand John Good fra Helsingør og det er ham, der i 1805-06 lader den kun 17-18 år gamle gård delvist nedrive for at genopføre den i en højere standard. Af Landlyst har vi en beskrivelse fra 1806, hvori det nye stuehus beskrives til at være ca. 24 x 9,5 meter – altså 3,5 gange større end parcellistens stuehus. Landlysts hovedbygning rummede da også 10 værelser, som alle havde gibslofter, engelske vinduer og hollandske døre. I forlængelse heraf var der hestestald, og mod nord en udlænge indrettet til kostald, karlekamre og foderlo. I syd lå et sidehus indrettet til bryggers, bageovn, borgerstue samt 5 små værelser. Mod øst lå en bygning, der var indrettet til både lo og lade.

Landlyst i 1831
Fra  1831 findes en beskrivelse af ejendommen og dens drift. Den gengives her i sit originale sprog og det fremgår at ejendommen der på gårdens jorder dyrkes mange forskellige afgrøder:
“Landlyst i Lille Esbønderup, der ejes og drives af hr. Ferral, ligger i Midten af sine Marker, omgiven af 3 Fiskedamme, ½ Miil Nord for Fredensborg.
Bygningerne, der ere et grundmuret Stuehuus og 4 Udhuse af Muur og Bindingsværk, afgive en god og bequem Bopæl; de ere assurerede for 9.600 Rigsbankdaler Sølv. Ved Gaarden er en smuk Have. Gaarden staar for 3 Tønder, 6 Skjæpper, 3 Fjerdingkar, ¾ Album uprivilegeret Ager og Engs Hartkorn med et Areal af 52 Tønder Land Ager og 8 Tønder Land Ovedrev, der indeholder fortrinlig godt Tørveskjær; Jordene er boniterede til Taxten 12. Den aarlig Udsæd, 6 Tønder Rug, 8 Tønder Byg, 12 Tønder Havre, foruden 4 Tønder Havre bladet med Vikker, giver sædvanligen 8 Fold. Der lægges 30 Tønder Kartofler og avles 40 Læs Høe. 1 Tønde Land anvendes til Raps. Der holdes 4 Heste, 12 Køer og 6 Sviin. Sædfølge: Første Aar Kartofler, hvortil gjødes; 2. Byg; 3. og 4. Kløver eller Vikker; 5. Rug; 6. Boghvede eller Spergel; 7. Havre; hvorefter Jorden udlægge stil Græs. Præste-Tienden er accorderet til 1 Tønde Rug og 2 Tønder Byg aarlig. Kirke-Tienden svares paa den i Sognet sædvanlige Maade. De Kongelige Skatter med Konge-Tienden, Jordebogsafgivten etc. Beløbe sig til 60 Rigsbankdaler. Bankhæftelsen er betalt.”

Gården Sallerud fotograferet fra luften i 1936, medens gården endnu var firlænget og havde sin oprindelige indkørsel fra Danstrupvej, der ses til venstre i billedet.

Landlyst ekspanderer – og skifter navn
Med Hans Chr. Jørgensens overtagelse af Landlyst i 1837 begynder de store ændringer imidlertid. Først opkøbte han nemlig nobeoejendommen Kasserud – en gård, der hørte til Jonstrup. Senere købte han også en gård i Endrup, Enghavegaard. Begge gårde blev nedlagt og jordene lagt sammen med Landlysts – og dermed var arealet vokset til omkring 200 tdr.ld. Ejendommen fik senere også sit eget mejeri ligesom der i en årrække også var et mindre teglværk på ejendommen.

I december 1899 blev der givet en kgl. bevilling til den daværende ejer af Landlyst. Han havde nemlig ansøgt om tilladelse til at ændre navnet til “Danstruplund” – hvilket ikke kunne ske uden tilladelse. Årsagen var, at militæret skulle kunne regne med sine kort, hvorpå der var opført gårdnavne, og så kunne det ikke nytte, at gårdejerne gik og lavede navnene om i tide og utide. Loven blev i øvrigt først ophævet i 1992. Egentlig var der tradition for at den største gård i byen blev opkaldt efter landsbyen, som f.eks. Sauntegaard, Borsholmgaard og Nyrupgaard. Måske har ejeren ikke syntes om “Esbønderupgaard” – i al fald foreslog han Danstruplund – uanset, at gården ikke ligger i Danstrup og at den aldrig har haft jorder i Danstrup, der i øvrigt ligger i et nabosogn.

Danstruplund i 1900-tallet
Omkring 1915 ombyggedes hovedbygningen, hvorved den kom til at fremstå i to hele etager. Men allerede i 1906 var gården blevet forsynet med egent gas- og elektricitetsværk. Omkring 1910 opførtes tillige et varmtvandsanlæg – noget ret sjældent for den tid. Gårdens vandværk blev i øvrigt allerede da drevet ved elektricitet. Initiativtager til alle disse forbedringer skyldtes manufaktur-grosserer Emil Hjort. Den efterfølgende ejer, Joachim Prahl, lod i 1926 hele den 2½ ha store have omlægge og forny. Så stor en have krævede mandskab og en uddannet gartner blev ansat. Allerede i 1917 var der blevet bygget en bolig for gartneren – en fin lille villa lige syd for Danstruplund.

Senere i århundredet var Danstruplund ejet af familie Egeskov. Murermester Holger Egeskov havde sin bopæl i Skotterup, først senere flyttede familien til Danstruplund. Sønnen drev i denne periode gården som forpagter. I 1983 gik ejendommen ind i en ny æra, da Klaus Helmersern købte gården og indrettede den til hovedkontor for tøjfirmaet Carli Gry. De gamle avlsbygninger blev nedrevet eller omforandret til lager- og kontor for koncernen. I den forbindelse med jorderne frasolgt – ny ejer af disse blev Carl Bruun på Esrumgaard. Fra 2001 til 2006 stod ejendommen tom, og i 2010 blev ejendommen atter sat til salg.

Foto fra Engerups gårdsplads ca 1895. Længst til højre ses daværende bestyrer af gården, Johannes Chr. Jensen. Nr 4 fra venstre er hans hustru Jørgine Jensen, der allerede i 1900 blev enke og som i 1909 købte gården. Hun blev dog i 1916 gift med Anders B. Jensen, der var født på nabogården Sallerud.

Sallerud
Da gårdmand Ole Jensen i 1794 overtog Sallerud havde gården allerede været i familiens fæste antagelig i adskillige årtier. Gården har siden da gået i arv fra generation til generation op igennem 1800-tallet. I 1904 overtog Niels Peter Jensen således gården og efter hans død i 1933 enken Anna Jensen. Hun lod dog en niece og hendes mand, Svend Frederiksen forpagte gården. I 1947 havde gården 52 tdr. ld. og besætningen var på 4-5 heste, 14 køer, 9 ungkvæg, 1 so og 18 svin. Svend Frederiksen overtog senere gården og gården var da i familiens eje frem til 1990, da Niels Erik Frederiksen solgte til nuværende ejer, Lis Jensen.

Blommeaas
Gården Blommeaas var i samme families eje i al fald fra 1863 frem til 1984, da Georg Peter Eriksen afhændede gården til Erik Jeppesen. Nuværende ejer er Søren Pedersen.

Engerup
I en slags folketælling fra 1771 optræder gårdmand Hans Jørgensen. Han var far til Peder Hansen (den ældre), som i 1787 fik lov til at lade sin gård blive i landsbyen. Efterkommere af Hans Jørgensen drev gården i mere end 150 år.

Når en ny generation skulle overtage gården, var det skik og brug at de gamle fik en såkaldt “undertagskontrakt” – i nyere tid kaldt en aftægtskontrakt. En sådan undertagskontrakt blev udfærdiget i 1861, da gårdmand Ole Pedersen afhændede gården til sønnen Jørgen Olsen. Og i den blev det fastslået hvad sønnen og hans efterkommere skulle levere til Ole Pedersen og hans hustru Johanne Marie Jensdatter så længe de levede. Dels skulle de have lov at bo i en længe på gården, dels skulle de have leveret en række daglige fornødenheder. Disse ting var nøjagtigt beskrevet m.h.t. størrelse, omfang, leveringstid o.s.v. og omfattede korn, oksekød, lammekød, ost, kartofler, heglet hør, blår, gæs, smør, mælk og æg samt frugt. Desuden ildebrændsel i form af tørv og bøgebrænde, en årlig portion penge samt tøjvask og kørsel 4 gange om året. Endelig skulle den unge gårdejer sørge for læge og medicin i sygdomstilfælde og fornøden pleje samt en “anstændig og ordentlig begravelse”.

Parcelliststedet Hald fotograferet i 1957, medens ejeren hed J. L. Nikolajsen. I perioden 1947-54 var gården ejet af samme ejer som Engerup og var blevet drevet sammen med denne. Nuværende ejer, Dorte Sommer, arvede ejendommen i 1991.

Det var jo en tid, hvor man ikke havde nogen form for offentlig hjælp – og det var derfor vigtigt, at de to pensionister sørgede for at sikre sig selv og sin fremtid.

Engerup i nyere tid
Gården fortsatte i familiens eje frem til 1929, da gårdejer Anders B. Jensen p.g.a. hustruen Christines alvorlige sygdom måtte opgive driften og sælge. De havde ellers haft en stor omgangskreds og deltaget aktivt i sognets sociale liv. Anders Jensen var desuden meget interesseret i heste og sammen med andre gårdejere ejede han Frederiksborghingsten “Juvel”, som stod opstaldet på Engerup.  

Fra 1943 til 1964 hed ejeren Anna Lønberg-Holm f. Laurizen. Hendes mand, Aage Lønberg-Holm, var ingeniør indenfor skibsbygning, medens hun var datter af skibsreder Lauritzen. I perioden 1943 til 50 blev gården drevet v.hj.a. en bestyrer. Det var Anders Olsen og hustru Ingerid f. Hansen. Bestyrerparret fik 250 kr om måneden for at drive gården med markdrift (korn og roer) samt heste, køer, grise, ænder og høns. Desuden var der en have, der skulle passes. Hustruen var selvfølgelig med i driften, bl.a. med malkningen. Aage Lønberg-Holm havde i et mindre omfang været involveret i modstandsbevægelsen og opholdt sig derfor ikke altid i hjemmet på Engerup, som de i øvrigt kun anvendte i sommermånederne. Gestapo ransagede da også på et tidspunkt gården, men uden at finde ham. Til sidst blev han dog fængslet af tyskerne, men slap ud igen. Familien flygtede herefter til Sverige – til gengæld måtte bestyrerparret huse to af hans fægselskammerater – to sabotører, som sad og ordnede våben i et værelse på gården. Efter besættelsen fandt Ingerid og Anders Olsen da også ud af, at der var gemt ammunition på gården.

Luftfoto af Danstruplund ca 1960 medens gården endnu var i landbrugsmæssig drift og der var tilknyttet et gartneri til ejendommen. Gartneriet ses til højre – denne ejendom er i dag udstykket og er en selvstændig ejendom.

Fra 1972 havde gården samme ejer som Danstruplund og jorderne blev i en periode drevet fra nabogården. I dag er ejendommen indrettet til hesteejendom og der er bl.a. bygget en ridehal samt en ny stald. Jordtilliggendet anvendes som folde samt ride- og springbaner og ejerparret siden 2006, Lotte og David Holm afholder bl.a. militarystævner – hestesportens triatlon.

Rev. 04.03.2021