Vejnavne med tilknytning til mølledrift – på Stenstrup Overdrev

af Kjeld Damgaard

Da byggeriet på Stenstrup Overdrev blev planlagt i starten af 70’erne, fik de projekterede nye veje alle navne efter Nordskov Mølles forskellige dele. Men det var tilsyneladende ikke noget, der var undersøgt nærmere. Nogle af navnene har slet ikke nogen sammenhæng med Nordskov Mølle.

BROLOFTET
Loftet under kværnene kaldes broloftet, da det er her kværnenes broheste er placeret. I nogle møller var broloftet også  sækkeloft, mens det i andre møller kunne være et separat loft.
Kaldes også undermøllen eller nederste loft.

VINGEN
En hollandsk vindmølle vil som oftest have fire  vinger  der udgøres af to  vingearme . De to vingearme sidder forskudt for hinanden i akselhovedets to armhuller. Man taler derfor om  ydervingen , længst væk fra hatten, og  indervingen tættest på hatten.

OMGANGEN
De hollandske vindmøller kategoriseres – blandt andet – alt efter om de har en  omgang hævet over jorden eller om de har jordomgang. Møllens højde og placeringen i landskabet var afgørende for at få den største nytte af vinden. Jordhollænderen er ofte placeret på en naturlig bakke eller en kunstig forhøjning, hvorpå jordomgangen  er.

MØLLESTENEN
Egentlig hedder det en kværnsten, men ordet møllesten er naturligvis almindeligt brugt.

VINDROSEN
En selvkrøjende hollandsk vindmølle har en vindrose på hatten som driver et automatisk krøjeværk, i modsætning til en svans der skal betjenes manuelt fra jorden. Vindrosen sørger for at hatten hele tiden drejer alt efter vindens retning, så møllen krøjes op i vinden. Vindrosen er monteret på to vindrosebukke modsat vingesiden. Når vinden rammer vindrosen fra siden, drejer den rundt og sætter derved gang i små tandhjul og aksler der er forbundet med tandringen på møllen, der derved får hele møllehatten til at dreje. Når vindrosen kommer i læ og stopper, er møllen krøjet op i vinden. Nordskov Mølle har aldrig haft en vindrose, så navnet er ganske malplaceret her på Stenstrup Overdrev.

MØLLEHATTEN
De ældre møllehatte fra før 1840 var ofte bådformede hvorimod de nyere er løgformede. Den bådformede hat har hanebånd i toppen og krumme spær. Den er asymmetrisk med højest rejsning mod vingerne.

HATHJULET
Det øverste og største hjul i stubmøllen er hathjulet. Det er et kamhjul og er bygget op på samme måde i den hollandske vindmølle og i en vandmølle, ligesom forbindelsen videre til  krondrev   lt kværndrev  og  spilbjælke også er. Hathjulet griber ind i krondrevet, som er et stokkehjulsdrev.
Kaldes også knaghjul eller kronhjul.

VALSEN
I de gamle vand- og vindmøller spillede forarbejdningen af havre en meget lille rolle. En havrevalse blev udelukkende brugt til forarbejdning af havre til dyrefoder. Først i de moderne fabriksmøller fra starten af 1900-tallet blev havren forarbejdet med damp og valsestole til havregryn. Byggrøden blev herefter erstattet af havregrød. Nordskov Mølle har aldrig haft en valse og navnet er derfor ganske malplaceret på Stenstrup Overdrev.

GANGSPIL
Det manuelle krøjeværk på den hollandske vindmølle foregik enten med en krøjevogn eller ved et tandhjulsspil fastgjort for enden af svansen med bolte og skruegjorde. Spillet består af to tandhjul af støbejern, der betjenes med et håndsving. Der er ingen dokumention for, at der har været et gangspil på Nordskov Mølle, så navnets anvendelse kan der sættes spørgsmålstegn ved.
Kaldes også krøjespil, drejespil og meget andet.

STORMLUGE
Hatten er forsynet med enten en eller to stormluger ved akselhovedet. Stormlugerne giver mulighed for f.eks. at reparere vingeakslen eller fastgøre armkilerne, som holder armene fast til akselhovedet.
Kaldes også bagtaplem, fremport, bagport eller sølelem.

KRONDREV
På denne store lodrette aksel sidder flere drev. Det øverste drev, som går i direkte forbindelse med hathjulet, kaldes krondrevet.
Kaldes også bomdrev eller kamdrev.

Rev. 01.04.2021