Denne overskrift skal beskrive den udvikling, der har været for det sted, der nu kendes som gården Kvistgaard – men som oftest benævnes ”Kvistgaard Hovedgaard” – for at skille den fra stationen Kvistgaard og byen Kvistgaard.

Det ældste, kendte kort over Munkegaarde er tegnet i 1788 – før beslutningen om at nedlægge landsbyen. Desværre mangler en del af kortet, men selve landsbyen ses tydeligt, ligesom Qvistens Aas er tydelig angivet lige vest for Kongevejen. Kortet er drejet, så det er blevet nordvendt.
Efter reformationen i 1536 overgik klosterets ejendomme til kongens eje – d.v.s. statens. Munkegaarde var i 1681 skrumpet ind til kun 2 gårde – gårdmændene var dengang Jørgen

Dette kortudsnit angiver samme område som ovenfor – blot i 1979. Bl.a. ses Kelleris Hegns nordgrænse, Kongevejen og det meste af Munkegaardsvej at være uændret. Munkesø er dog i mellemtiden næsten forsvundet – og store dele af arealet er i dag bebygget med boliger og erhvervsvirksomheder.
Andersen og Hans Jensen. Vi ved, at driften af de to gårde skete i tre vange, nemlig hhv. Birkevangen (mod nordøst – delvist det nuværende Munkegaarde Hegn), Heine Vangen (ant. mod vest – det senere Krogenberg-område) og Kelleris Vang.
Men landsbyen blev alligevel ikke helt nedlagt, selvom det meste af jorden blev tillagt Nyrup landsby. En lille gård samt nogle huse blev tilbage, og byens jorder blev kraftigt beskårede. To nye skove opstod, nemlig Kelleris Hegn og Munkegaarde Hegn. Munkegaarde Hegn blev til en indhegnet skov og en mindre del af arealerne mod vest blev inddraget til Krogenberg Hegn.

På en lille høj sydvest for gården står endnu denne sten, som har givet navn ikke blot til gården, men også til station og by.
På Niels Olsens jord – der hvor senere ejendommen ”Baunegaard” (Krogenbergvej 1) – blev bygget, anlagde han således en ”Kantøffel-have”, og fandt hurtigt på nye redskaber og maskiner til driften af denne afgrøde. Blandt andet opfandt han en slags kartoffel-plov, som han fik megen ros af hos Det Kgl. Landhusholdningsselskab, hvortil han indsendte tegninger af opfindelsen. Og sandsynligvis var disse opfindelser og ideer også en medvirkende årsag til, at Niels Olsen allerede inden udskiftningen fik de øvrige bønder i Nyrup til at dyrke kartofler i fællesskab på en indhegnet mark.

Kortet viser Nyrup landsby i 1788. Landsbyens seks gårde lå endnu tæt langs landbygaden (= nuv. Krogenbergvej). Længst til højre ses tydeligt den nyanlagte Kongevej mellem Hirshholm og Helsingør. Øverst til højre ses Nyrup Runddel (= nuv. Nyrup kryds). Mellem byen og Kongevejen ses den mark, hvor Niels Olsen dyrkede kartofler – efter at have fået idéen af kartoffeltyskerne i Reerstrup. Niels Olsens gård – der efter udflytningen fik navnet Qvistgaard – ses midt i byen med initialerne N.O.
I 1809 overtog kaptajn Jens Jensen Berg Qvistgaard og fandt formodentlig stuehuset for ringe. Han byggede derfor en helt ny hovedbygning på 17 fags længde og 16 alens dybde. Et fags længde varierede en del, men var typisk omkring 2 alen (= ca. 1,25 m). Vi kan altså se, at hovedbygningen havde ydre mål på ca. 21 x 10 meter – altså en ret stor bygning efter datidens forhold. Men nu også en bolig indrettet til beboelse udenfor bondestanden – som det hed i de tider.

Kort over egnen – dateret år 1800. Kortet er drejet 90 grader for at gøre det nordvendt – og dermed mere sammenligneligt med de øvrige kort i denne artikel. Kongevejen mellem Hirschholm og Kronborg ses tydeligt, ligesom Nyrup landsby syd for Nyrup Sø. Resterne af Munkegaarde landsby ses lige nord for Munkesø og de to kartoffelgårde eller tyskergårde ses til venstre. Gården Kvistgaard er ligeledes tydeligt angivet helt tæt på Kongevejen.
Desværre er det ikke lykkedes at lokalisere brandtaxationerne for tiden 1872 til 1898, så det er ikke muligt at finde et nærmere årstal for, hvornår den imposante stenlade er opført. Alt tyder imidlertid på, at den først kan være opført i 1870’erne af den foretagsomme ejer på den tid, bagermester Ernst Ludvig Lichtenberg.

Der findes ingen billeder eller malerier af Qvistgaard i 1800-tallets begyndelse. I stedet får man et lille indtryk ved at se dette uddrag af et kort fra 1816. Den oprindelige firlængede gård ses tydeligt. Mellem gården og Kongevejen ses en bygning = det nye stuehus bygget i 1812.
Det enlige hus syd for gården var indrettet til smedje.
Kort efter kl 11 juledag opdagede en af tjenestepigerne, at Ole stod med – hvad hun troede var en stav – i den anden ende af gårdspladsen. Kort efter hørtes et brag, og Ole styrtede om. Han havde skudt sig selv – af kærestesorg!

Thorvald Gundestrup (1836-95) var søn af en grosserer i København. Han var ejer af Qvistgaard i perioden 1857-61, men fra 1862 begyndte han at drive boghandlerforretning i Odense. Han forhandlede både bøger. papir samt især handel med musikinstrumenter. Efter at have afhændet boghandlen fortsatte han med især fortepianoer og orgler. Medens han boede på Qvistgaard var han gift med Juliane S. Krog (1838-67).

Ernst Ludvig Lichtenberg (1830-1907) var oprindelig uddannet bager, ved hvilken profession han slog sig ned i Helsingør. Han slog sig snart på landvæsenet og købte som kun 31-årig gården Kvistgaard. Han lod Stenladen opføre og oprettede tillige Kvistgaard Teglværk. Hans gode evne til at bedømme landejendomme førte ham ind i Østifternes Kreditforening, hvor han fra 1890 var direktør. Som følge af dette job, overtog Lichtenbergs søn den daglige drift af Kvistgaard Hovedgaard.
Valdemar Jenssen havde store planer for egnen. Allerede i 1899 havde han således planer om at oprette et hotel eller gæstgiveri i nærheden af Kvistgaard Station. I første omgang

På skydeskiven fra Skydeselskabet i Helsingør blev der i 1880 malet dette lille billede af Kvistgaard Hovedgaard – set fra Kongevejen. Bemærk udlængen til venstre. Den var oprindelig opført med samme murværk som den modsatte ende af bygningen endnu er.
fik han nej af Tikøb Sogneråd, men Valdemar Jenssen var ikke en mand, der gav op så let. Han skrev en ny ansøgning, hvori han særligt fremhævede bevillingens betydning for det udsalgssted af gødning, som Kjøbenhavns Renovationsselskab havde etableret ved Kvistgaard Station. Ønsket om en kro eller lignende ved Kvistgaard Station var ledsaget af en erklæring fra ikke færre end 60 landmænd fra omegnen, der støttede forslaget.
Imidlertid kunne Jenssen ikke præsentere en underskrevet kontrakt, som han havde sendt til Polen, men ikke fået retur.

På dette kort fra 1898 ses teglværket tydeligt placeret syd for Munkegaardsvej og vest for Nordbanen. Søerne sydvest herfor var da fyldt med vand og i stedet havde man påbegyndt lergravning på den såkaldte ”Kongevejsmark”. Her ses en vej, der på det første stykke er identisk med Jernbanestien. Senere anlagdes et tipvognsspor på strækningen, og da lergravningen ophørte, løb lergraven fuld af vand og blev til den såkaldte ”Laksedam”.

Disse latrinvogne er de oprindelige, der kørte fra Lersøen og til Kvistgaard Station i 1890’erne. Disse latrinvogne var udformet efter tysk forbillede og blev senere overført til Amagerbanen hvor de er fotograferet omkring 1910. Latrinvognene blev efter 1906 brugt til udkørsel af latrin alene på Amager.

Annonce i Helsingør Avis den 7. november 1896.
Liebmann-familien

Annonce om auktion i forbindelse med salg af ejendommen i 1896.

Valdemar Jenssen blev født i 1856 i Næstved som søn af vejassistent Jens Jenssen og hustru Eline f. Laurberg. Som ganske ung blev han skriver på godskontoret på Skjoldenæsholm, men måtte p.g.a. en øjensygdom opgive arbejdet og kom derefter til landvæsenet. Men i 1875 blev han atter ansat ved kontorjobs. I 1879 tog han forberedelseseksamen, blev exam.jur. i 1880 og i 1883 sagfører i Rudkøbing. I 1896 flyttede Valdemar Jenssen til Hestkøbgaard ved Bistrup. Han var i 1882 blev gift med Laura Møller, men hun døde allerede i 1889. I 1890 giftede han sig med Johanne Rasmussen, der stammede fra Skrøbelevgaard på Langeland. I 1902 flyttede parret til Kvistgaard Hovedgaard, som han havde købt fire år i forvejen. Efter afhændelsen af Kvistgaard Hovedgaard flyttede han af helbredshensyn til Italien, men kom i 1911 til Danmark og slog sig ned i Strib. Fra 1913 til 1915 havde han bopæl i København og i perioden 1915-20 havde han sagførervirksomhed i Fjerritslev. Herefter tog han ophold i Genua i Italien, hvor han døde.

Den store stenlade er opført i slutningen af 1860’erne eller i begyndelsen af 1870’erne af Ludvig Lichtenberg. Efter en brand i 1917 genopførtes laden i denne udformning – her fotograferet i 1972. Laden stammer således ikke fra middelalderen, som det har været antydet af diverse forfattere.

På et stort areal grænsende op til den nu nedrevne naboejendom, ”Kellerishus”, blev der omkring 1920 plantet en hel del æbletræer. Heraf var en del Filippa-æbler – og det var ikke så sært: Gårdens ejer på det tidspunkt, Borghard Johannsen, var nemlig bror til Filippa-æbletræets ”moder”. Datteren af læreren i Hundstrup på Sydfyn, Filippa Johannsen såede således omkring 1880 et par kerner fra et æble, hun havde fundet i skoven. Da det efter nogle står klart, at det er et meget fint æble, som træet bærer, bliver der bl.a. sendt en kurv med æbler til kongen og faderen begyndte en opformering af æblesorten.
Allerede i 1888 tildelte Det kgl. Danske Haveselskab sit certifikat af 1. klasse til træet. I samme anledning blev Filippa-æblet anbefalet til plantning i haver og opnåede på kort tid en stor udbredelse i Danmark. Træerne på Kvistgaard Hovedgaard, der utvivlsomt stammede fra søsterens og faderens planteskole, har imidlertid nu måttet lade livet. I stedet er der opført bygninger til skolebrug på arealet.
– idet tankerne hos Rudolf Steiner i sin tid var, at disse tre sider af elevernes evner gensidigt styrker hinanden.

August Liebmann (1864-1952) var skuespiller og debuterede på Det kgl. Teater i 1890. Han optrådte hovedsageligt her eller på Dagmarteatret – i slutningen af sin karriere dog også på Folketeateret. Liebmann optrådte også i provinsteatrene på turné bl.a. med Poul Reumert, Bodil Ipsen og Liva Weel. I mange år var han tillige hyppigt anvendt i Statsradiofonien.
Han lå ofte på landet i Nordsjælland, bl.a. i Hellebæk, og købte i 1928 Kvistgaard Hovedgaard, som han dog overlod til sønnen at drive.
Skolens værdier

Fra haven på Hovedgaarden i sommeren 1941. Forrest den søndre længe – til højre gavlen af stuehuset. I baggrunden ses længst til venstre Karen Hansen f. Roikiær, deres to børn samt to gæster.

Lizzie og Valdemar Hansen var ejer af Kvistgaard Hovedgaard fra 1937, men boede på Nybogaard, som de også ejede. Nevøen, Vilhelm Hansen, drev Hovedgaarden frem til 1957. Valdemar Hansen var søn af en tømrermester, blev handelsuddannet og drev grosserervirksomhed. Allerede i 1906 – som 36 årig – blev han direktør for De forenede Glasværker, en post han beholdt til 1949. Desuden var han medlem af Sø- og Handelsretten. Valdemar Hansen døde i 1951, Lizzie Hansen i 1971.
Steiner skolen lægger vægt på et tæt samarbejde med forældrene. Der afholdes typisk 4 forældremøder årligt, konsultationer og skole/hjem-samtaler foregår 1-2 gange på hvert klassetrin, og samtaler mellem forældre og lærere afholdes efter ønske og behov. Hver klasse vælger to forældrerepræsentanter, som udgør et naturligt kontaktled mellem forældrene og klasselæreren. Forældrene deltager i mange af skolens tilbagevendende begivenheder: julebasar, påskefest, sommerafslutning, høstfest, skuespilfremførelser, koncerter og andre former for elevoptræden. Rengøring, vedligeholdelsesopgaver og klargøring af klasseværelser udføres i fællesskab.

Lizzie Hansen var datter af konsul Georg Fife, der igen var ud af en berømt karetmagerfamilie. Familien stammede fra Skotland, men havde fra 1796 bygget kareter til bl.a. det danske kongehus. En karet bygget til C. F. Tietgen blev i begyndelsen af 1900-tallet købt af Lizzie Hansen – tilbage til familien, som man sagde. Kareten blev herefter anvendt til bryllupskørsel og andre særlige begivenheder i familien. Når den ikke var i brug, var den placeret i et særligt lukket rum på Kvistgaard Hovedgaard. Her stod vognen helt frem til midten af 1960’erne, da Lizzie Hansen forærede den fornemme vogn til Teknisk Museum i Helsingør, hvor den stadig kan beses.
På billedet er Tietgens fornemme karet i brug ved Vilhelm Hansens bryllup med Karen Roikier i 1939 på Nybogaard.
-1681- Ole Nielsen ?
Mouritz Olsen
-1757 Ole Mouritzen
1758-1768 Lars Andersen
EJERE:
1854-1857 Jacob A. Zøylner

På hel traditionel og gammeldags manér er gårdens traktorer her linet op i december 1971 foran Stenladen. Bag rattet ses fra venstre Karl M Jensen, Peter Poffler og Kjeld Damgaard.

Margaretha (kaldet Margit) og Frederik Elgaard fotograferet i 1976. Frederik Elgaard (1905-88) var landmand og kom til Borsholmgaard i 1949 som forpagter. Fra 1957 til 1974 ejede parret Kvistgaard Hovedgaard, men drev i en lang årrække tillige Esrumgaard. Margit Elgaard f. Helander (1917-92) var født i Finland, men kom som ung til Danmark umiddelbart efter krigen. Efter at have solgt Kvistgaard Hovedgaard i 1974 drev Fr. Elgaard gårdens jorder videre indtil 1981/82, da landbruget endelig afvikledes i forbindelse med forvalter Karl Jensens sygdom og død.
1981- Rudolf Steiner Skolen

Kvistgaard Hovedgaard set fra den såkaldte “Markvej” – indkørslen fra Stationsvej.