Kongevejen mellem Hørsholm og Helsingør
af Kjeld Damgaard
Alfarveje, hærveje og kongeveje
Rejsen starter i Hørsholm
Vor ”rejse” starter sydligst i det gamle Frederiksborg Amt, nemlig ved det for længst forsvundne Hørsholm Slot skønt strækningen fra Hørsholm Slot til Brønsholm jo egentlig er en del af Kongevejen mellem Hørsholm og Fredensborg.
Her lå Hørsholm Klædefabrik – grundlagt i 1842 – med bygninger, der strakte sig helt bagud til Kammerraadens Vej. Kun huset i Hovedgaden står tilbage – resten er nedrevet, og på arealet ligger nu Trommen m.v. Op imod 200 mennesker var beskæftiget på klædefabrikken med fremstilling af klædevarer til både damer og herrer. Fabrikken satte også på anden måde sit præg på egnen. Man lod bygge et stort antal boliger til de ansatte arbejdere. Flere af disse gamle arbejderboliger kan endnu ses langs Usserød Kongevej, men er efter fabrikkens lukning i 1976 solgt til private.
En af de smukkest beliggende fabrikker må være Usserød Militære Klædefabrik. Med de hvide bygninger, der spejler sig i mølledammen foran, er det svært at forestille sig, at her arbejdede engang mange hund-rede voksne og ligeså mange børn! Det var Usserød Aa, som afgjorde fabrikkens oprindelige
placering. Det skete i 1791 på det sted, hvor fabrikken endnu ligger. Senere opførtes også en fabriksbygning på den anden side af Kongevejen, men den forsvandt i 1920’erne. Fabrikkens mange ansatte betød, at Usserød voksede til en hel lille by, med mange arbejderboliger, købmandshandel, bryggeri o.s.v. Fabrikken lukkede i 1981 – og derefter overtog elektronikvirksomheden ”Søren T. Lyngsø” bygningerne. I nyere tid har flere forskellige virksomheder kontorer i bygningerne. Lidt længere fremme kan man endnu se rester af det tidligere Usserød Bryggeri, som blev grundlagt i 1859 og som i flere generationer blev drevet af familie Christensen.
Brønsholm
Nu går turen videre nordpå forbi de store udstykninger på Brønsholms jorder – her ligger i hundredvis af huse, hvis beboere tror, de bor i Kokkedal, men som altså reelt bor i Brønsholm. Efter bebyggelsen går vejen forbi Vejenbrød og ned i Nivaa-dalen, hvor Nivaaen passeres over den flotte Jellebro, der blev bygget i 1787. Endnu ses Christian VII’s navnetræk på broens sider.
Dageløkke
Efter det såkaldte Humlebækkryds, der nu er ombygget til en rundkørsel, går det atter opad til ”Rishøjbakken”. Her ligger i dag en tidligere proprietærgård, der er omdannet til golfcenteret ”Simons Golf”. Gården er imidlertid en af landsbyen Nybos oprindelige gårde. Den flyttede ud til bakken her efter Kongevejens etablering – og blev nat
urligt kaldt Rishøjgaarden. Senere ændredes navnet til Nybogaard. En af de mest bemærkelsesværdige ejere af gården var lensgreve Ludvig Holstein-Holsteinborg, der senere – i 1870 – blev konsejlspræsident (=statsminister). Han havde i sine unge dage indledt et tæt bekendtskab med Christine Hansen, den lokale møllers datter ved Holsteinsborg – og bekendtskabet fik følger: en lille pige. Da moderen jo ”kun” var møllerdatter, kunne der ikke være tale om giftermål, så i stedet købte lensgreven i 1845 Nybo-gaard og installerede sin veninde og datteren her. Hun blev nu kaldt gårdbestyrer, og lensgreven må jo have været på besøg for at se, hvordan det gik, for året efter var Christine atter gravid. Men igen påtog lensgreven sig faderskabet og holdt både moderen og sognet skadesløst. Senere blev både Christine og lensgreven gift – men ikke med hinanden. Deres fælles børn blev adopteret af Christines nye mand – og Nybogaard atter solgt.
Toelt
Efter på højre side at have passeret endnu en proprietærgård, Sindshvile, kommer man ad Kongevejen op over Hellegaardsbakken, hvorfra man endnu i dag har en vid udsigt over Øresund. På dette sted passerer man Nyrup Skole, der var folkeskole i perioden 1934-1963, men nu er omdannet til børneinstitution. Overfor skolen lå oprindelig endnu en udflyttergård fra Nyrup, der trods store industribebyggelser, stadig kan fornemmes ved det såkaldte Nyrupkryds. Her lå Nyrup Runding – en rund plads, som skulle markere, at her svinger vejen mod nordøst og går i en ret linje til Helsingør. Her støder Kongevejen fra Frederiksborg (=Hillerød) til – og de to veje forenes til én vej.
Den senere postdirektør og generalmajor Ernst Frederik von Walthersdorff havde tidligere været generalguvenør i Dansk Vestindien og havde i den forbindelse også aflagt et besøg i Nordamerikas Forenede Stater.
På den næste bakketop passerer man igen en rundkørsel. Bakken hedder Hestens Bakke – og havde før i tiden samme betydning for Helsingør som Valby Bakke havde for København. Når man kom udenfor bakken, så var man virkelig på landet! Omvendt omtalte Tikøb-beboerne ofte uforstående helsingoranere som folk, der aldrig havde været udenfor Hestens Bakke – altså med den betydning, at de folk kun kendte livet i Helsingør By!
Her starter Stengade – og så er vi i Helsingørs gamle bycentrum – og det er jo en helt anden historie.
Rev. 07.04.2021