af Kjeld Damgaard
I 1771 findes den første nøjagtige fortegnelse over Tibberup landsbys erhverv. Af denne fremgår, at landsbyen havde 8 gårdmænd og 13 husmænd. Husmændene havde ofte et andet erhverv som snedker, skrædder, væver, skomager eller daglejer ved landbruget. De kunne ikke leve af at være husmænd alene. Desuden var der ganske få andre i landsbyen med andre erhverv: en møller, en hyrde og et par soldater.
De oprindelige 6 gårde var nu blevet til 8 gårde, men i forbindelse med udskiftningen af Tibberup Landsby i 1776 synes der at have været 11 gårde – i al fald blev der nummereret 11 gårde i alt. Gård nr. 10 synes dog aldrig at være blevet opført. Måske den blev opgivet og jorderne tillagt de andre gårde – men desværre er udskiftningsforretningen for Tibberup Landsby ikke bevaret, så det står hen i det uvisse. Også omkring gård nr. 8 knytter der sig en vis usikkerhed. Denne synes ret tidligt at være blevet slået sammen med gård nr. 7 – og det er netop den gård, der senere flytter ud af landsbyen og bliver navngivet “Egegaarden”.
Gård nr. 7 lå østligt i landsbyen – mellem Krogagergaard og Grøndalsgaarden. Begge disse er nu forsvundet, men gården lå på nordsiden af landsbygaden lige overfor den endnu eksisterende Grøngaard. Hvis gården var der i dag, ville den nuværende adresse være Gl. Tibberupvej 42-44. Udskiftningen af Tibberup Landsby foregik som en slags stjerneudskiftning, hvilket indebar, at de fleste gårde kunne blive liggende og ikke skulle flytte ud af landsbyen. Det skete imidlertid for gård nr. 7, der som nævnt først efter udflytningen blev navngivet Egegaarden. De fleste af gårdens gamle bygninger blev revet ned og genopført helt oppe ved grænsen til Mørdrups jorder. De tilbageblevne bygninger blev inddraget af Krogagergaard. Præcis hvornår gården er udflyttet er usikkert. Gårdens bygninger blev første gang forsikret i 1794, men det ses ikke hvor gården da lå.
I starten af 1800-tallet solgte ejeren af Krogerup Gods imidlertid de fleste af sine gårde fra. For Egegaardens vedkommende skete det i 1806, hvor den første selvejer blev den hidtidige fæster Anders Olsen. Gården var da udflyttet af landsbyen og i forbindelse med afhændelsen af gården i 1811 blev ejendommen nyforsikret og det fremgår heraf, at stuehuset i nord var på 16 fag, at det var opført af lerklinede vægge og havde stråtag. Huset var indrettet med to stuer, et kammer samt et køkken med skorsten samt en bageovn. Desuden var der et hus i syd indrettet til lade, port og stald. Det vestre hus var indrettet til lo og lade samt vognport. Der var på den tid næppe en længe i øst – i al fald var den ikke forsikret.
I perioden 1811-19 ejedes gården af to helsingoranske købmænd, hhv. Gradmann og Ellah, men da gårdmand Ole Larsen i 1819 overtog gården indledtes en lang periode, hvor gården var i samme families eje. Gårdens bygninger er opført og ændret gennem mere end 100 år. I 1878 ses ejendommen – foruden stuehuset – således bestående af en længe med vognport, en længe med stald og lade, en længe med kostald og lo samt en længe med vognport. Ejendommen var med andre ord nu udbygget til en firelænget gård samt yderligere udbygget med en længe imod vest. Stuehuset blev antagelig fornyet i 1892 og den gamle kostald nedrevet i 1907 og erstattet med en hestestald samme sted.
Da Ole Larsens oldebarn Andrea Olsen i 1959 solgte gården til Tikøb Kommune var det ud fra den erkendelse, at der ikke længere var nogen i familien, der kunne drive ejendommen videre. Andrea Olsen havde ikke børn og da Tikøb Kommune netop på den tid viste interesse i at opkøbe jord til byudvikling på Sydkysten, så var salget en realitet. Andrea Olsen betingede sig dog ved salget, at hun kunne blive boende så længe hun ville. Derfor boede hun endnu på gården, da der i starten af 1970’erne blev stillet forslag om at omdanne gårdens bygninger til et slags forsamlingshus. Og derfor endte Andrea Olsen som den første “kommunale opsynsmand” af Egegaarden.
Rev. 03.04.2021