Kvistgaard Idrætsforenings første 50 år

af Kjeld Damgaard

Kvistgaard Idrætsforenings gymnastikold, antageligt fotograferet omkring 1933, idet holdet er fotograferet bag Kvistgaard Kro, der jo indtil Nyrup Skoles indvielse i sommeren 1934 var holdets samlingssted. I bagerste række ses som nr 5 fra venstre “Peter Barber” Pedersen, og som nr 11 i samme række Hans Hansen, foreningens første formand.

Op igennem 1920’erne havde Kvistgaards ungdom naturligvis spillet fodbold og lignende, uanset at der ingen idrætsforening var på det tidspunkt. Man sparkede til en bold på de marker og arealer, der nu tilfældigvis var ledige og som kunne bruges til formålet. Det gjaldt bl.a. det område, hvor nu Lindevangen ligger samt et område bag den daværende Stavfabrik (d.v.s. for enden af vejen “Engen”).

Også i Langerød spillede man fodbold. Her var det dog på en næsten rigtig bane, idet man i Uglesømosen havde lejet en mark af Langerød-bonden Søren Larsen. Drengene sparede således selv sammen til de forskellige udgifter, f.eks. til fodbolde og til den årlige leje af marken. Lejen af marken var dog ret beskeden – kun omkring 25 kr. årligt.

Imidlertid var det i virkeligheden en anden sportsgren, der fik sat gang i foreningsdannelsen. I skolerne var man på den tid begyndt at lægge megen vægt på gymnastikundervisningen – specielt for drengenes vedkommende. Den daværende Nyrup Skole havde imidlertid ikke nogen gymnastiksal – skolen var jo kun en gammeldags skolebygning på nuværende adresse Helsingørsvej 106.

Da der imidlertid var stor interesse for gymnastikken, begyndte man i stedet at anvende salen på Kvistgaard Kro som træningssal. Det gav imidlertid den vanskelighed, at når man ville lave opvisning var der ikke plads nok. I stedet måtte man så bygge et opvisningsgulv i bunden af Vandværksgraven (ved nuværende Vandværksvej). Op langs skråningerne var der således glimrende siddepladser for tilskuerne.

Men i 1931 blev der taget initiativ til at samle de forskellige mere eller mindre organiserede aktiviteter, der fandt sted i Kvistgaard og omegn. Det var bl.a. Hans Hansen og Poul Nielsen, der stod bag. Hans Hansen blev da også foreningens første formand, og foreningens første opgave var da at skaffe økonomisk og praktisk grundlag for de aktiviteter som foreningens skulle drive i de kommende år. Det drejede sig især om redskaber til gymnastik – de var ret dyre og derfor vanskelige at få fat i.

Holdet fra Kvistgaard Idrætsforening, der i 1935 vandt sjællandsmesterskabet i S.B.U.’s B-række. Personerne er øverst fra venstre: Henry Madsen, Holger Larsen, Carl Larsen, Peter Pedersen, Sigurd Johnsen, Svend Rasmussen, Karl Larsen, Sigurd Nielsen, Poul Christensen, Axel Larsen,, Henning Rasmussen og Kaj Olsen.

Herreholdet i Gymnastik i Kvistgaard Idrætsforening ca 1933. Holdet er fotograferet bag salen på Kvistgaard Kro. Øverst fra venstre ses Bernhard Petersen, Marius Johnsen, Knud Olsen, Eigil Andersson, Thor Bentzen, en ukendt, Erik Christoffersen. I forreste række fra venstre: Henry Madsen, Peter Pedersen, Hans Hansen, Larsen, Poul Jönsson, Gillesberg-Rasmussen.

Foreningen søgte derfor i august 1931 om tilskud til den nystiftede Kvistgaard Idrætsforening. Tikøb Sogneråd behandlede sagen den 11. september 1931, men da det var blevet oplyst overfor sognerådet, at foreningen først begyndte at opkræve kontingent fra 1. november 1931, blev sagen udsat, og tilskuddet først bevilget i december 1931.

Gymnastikken var populær, hvilket bl.a. skyldtes lederne. I starten var der bl.a. Peter Pedersen – kaldet “Peter Barber”, der var aktiv som leder. Han trænede hele fem hold på et tidspunkt. Det skete på marken overfor stationen – d.v.s. hvor der nu ligger virksomheder langs Egeskovvejs østre side. En anden leder hed Larsen.

Gymnastikken interesserede også andre end de aktive. Det gav sig bl.a. udtryk ved at nogle indsamlede og syede tøj til gymnastikdragter. Det er baggrunden for, at det var muligt at iklæde stort set alle gymnaster i ens dragter.

Entreprenør Hans Hansen var formand for KIF i de første ca 20 år af dens levetid. Hans tilnavn var “Kong Hans”, hvilket skyldtes hans mange tillidshverv, formandsposter m.v. Han var desuden medlem Frederiksborg Amtsråd i en længere periode repræsenterende Socialdemokratiet.

Henning Rasmussen var KIF’s anden formand fra midt i 50’erne til midt i 60’erne.

 

Fodbolden havde ikke for gode kår i starten. Man kom ganske vist ind under Sjællands Boldspil Union, men nogen rigtig bane havde man ikke. Man spillede fortsat på marken i Uglseømosen, skønt den egentlig var for kort efter de gældende mål. Men SBU havde godkendt den, og så hjalp det ikke, at de andre hold rasede over, at skulle spille i en mosehul. Fodboldtræneren havde sig tilbudt sin assistance. Han hed Bech Nielsen og boede da i Langstrup. Han var hovedårsagen til, at fodbolden fik en forholdsvis stor succes allerede i de første år.

I mellemtiden var en ny Nyrup Skole imidlertid blev bygget. Det var i 1934 og fra nu af kunne man benytte både en idrætsplads, en gymnastiksal samt dertil hørende omklædningsrum. Det betød for gymnastikkens vedkommende, at man endelig fik rigtig gode forhold. En ny lærer ved Nyrup Skole, Harry Andreasson, var tillige meget aktiv som gymnastikleder. Han var også manden bag en slags udvekslingsture, der blev arrangeret til Rends i Sønderjylland. Turene var mest selskabelige og omvendt kom der også sønderjyder her til Nordsjælland som led i disse arrangementer.

Fodbolden gik over al forventning. Allerede i 1935 blev man sjællandsmester i B-rækken. Som følge heraf rykkede man op i A-rækken og spillede her i 1936, men kunne ikke klare sig og måtte derfor atter rykke ned i B-rækken. I 1937 kom man igen i finalen i B-rækken, men tabte da til Søndre Køge. Med til dette billede hører, at beboerne i Kvistgaard var meget interesseret i disse kampe, og fulgte spillerne både på ude- og hjemmebane. Ved udekampe i f.eks. Holte eller Roskilde kunne interesserede fra Kvistgaard godt fylde 7 af datidens busser. Drengene fra omegnen var også meget aktive. På et tidspunkt havde man således omkring 50 drenge til fodboldtræning.

Med ibrugtagningen af Nyrup Skoles gymnastiksal kunne man også begynde på at spille badminton. Man spillede bl.a. turneringer med kommunens øvrige klubber under en privat etableret union, kaldet TKBU – Tikøb Kommunes Badminton Union.

Annonce i Helsingør Dagblad den 12. oktober 1934.

Damerne var især aktive håndboldspillere. Dengang var det udelukkede markhåndbold – ingen haller eller sale var store nok til dette spil. Damehåndboldspillerne spillede i en lang årrække i håndboldens B-række, senere i C-rækken.

Naturligvis holdt KIF også fester. De afholdtes som oftest på Kvistgaard Kro. Fastelavnsridning blev afholdt hvert år – dog formentlig kun til 1949. Det efterfølgende år måtte man aflyse og intet tyder på, at arrangementet siden har været afholdt i Kvistgaard. Forklaringen var, at der efterhånden ikke længere var heste på gårdene.

Udflugter, skovture og lignende holdtes også med stor succes i idrætsforeningens regi. Bl.a. var der ture i hestevogn omkring Esrum Sø og cykelture til Hornbæk Strand.

Hans Hansen var formand i hele perioden, og da han hold op, overtog hans svigersøn, Henning Rasmussen formandsposten. I starten af 1960’erne oplevede foreningen en kort opblussen, bl.a. efter initiativ af byens daværende unge frisør, Bent Madsen. Men interessen for foreningen svigtede i midten af 60’erne. Leder- og trænermanglen blev meget udtalt – og på et tidspunkt diskuterede man endog sammenlægning med Espergærde Idrætsforening.

Baggrunden for dette forslag var, at Tikøb Kommune da havde købt gården Sindshvile og dens jorder. Planen var da dér at etablere et stort nyt idrætsanlæg for hele den sydlige del af den daværende Tikøb Kommune. Dette anlæg kom – som man vil vide – aldrig op at stå og i stedet byggedes Sydkystens Idrætsanlæg ved Snekkersten.

Grundlovsfesten den 5. juni 1974, hvorefter Kvistgaard Idrætsforening blev gendannet. Stedet er hjørnet af Munkegaardsvej og Porthusvej – før arealet blev bebygget. Her havde Kvistgaard Ungdoms Klub anlagt en midlertidig fodboldbane.

 

I juni 1967 holdt Kvistgaard Idrætsforening en ekstraordinær generalforsamling, bl.a. med forslaget om en sammenlægning med EIF. Det blev imidlertid forkastet, men det blev dog vedtaget at tage spørgsmålet op igen, såfremt Sindshvile-anlægget blev en realitet. Men så langt kom man aldrig. Efter sæsonen 1967 døde aktiviteterne helt ud, og i de efterfølgende 7 år var der i realiteten ikke en eksisterende idrætsforening i Kvistgaard. Den sidste formand, Stig Jensen, flyttede tilmed fra byen – og hele organisationen faldt fra hinanden.

Den daværende Kvistgaard Ungdoms Klub forsøgte i 1972/73 at genskabe idrætsforeningen, men disse forsøg løb ud i sandet. En nytilflyttet beboer, Ole Winter, syntes imidlertid at der manglede noget i byen, da han kom til byen i 1973. Han dannede derfor et udvalg, bl.a. med daværende inspektør ved Kvistgaard Kro, Sven Erik Møller, tidligere træner i KIF, Bent Madsen samt medlemmer af Kvistgaard Ungdoms Klub, bl.a. Ole Topp, Kjeld Damgaard og Carsten Christensen. Udvalget arrangerede en grundlovsfest den 5. juni 1974 på den daværende mark ved K.U.K.-huset (nuv. adresse Munkegaardsvej 70). På denne dag arrangeredes nogle show-kampe mellem et oldboys- og et drengehold samt mellem et oldgirlshold og et pigehold i fodbold.  Hensigten med arrangementet var primært at måle interessen for en idrætsforening, sekundært at samle penge ind til en ny opstart af KIF. Arrangementet var en stor succes og gav et overskud på 1.400 kr.

Der blev derfor indkaldt til en generalforsamling, hvor KIF atter skulle gendannes. Ole Winter blev valgt til formand, Sven Erik Møller til kasserer og i øvrigt kom bestyrelsen til at bestå af Benny Jørgensen, Anni Madsen, Jytte Mathiassen, Christian Voxted og Mogens Tiufkær. Allerede få måneder senere nedlagde Ole Winter imidlertid sit mandat og Benny Jørgensen blev formand. Ny i bestyrelsen blev Bent Madsen.

Kvistgaard Cup blev i de første år afviklet på banen i Nyrup. Her ses en situation fra turneringen i sommeren 1979.


En af bestyrelsens første opgaver var at finde ud af hvad foreningen egentlig skulle hedde. Problemet var, at det hedengangne idrætsforening i 1967 havde efterladt sig en gæld til SBU. Og SBU ville nu kun tillade at foreningen fik sit gamle navn igen, såfremt denne gæld blev indfriet. Man besluttede efter nogen overvejelse at betale det forholdsvis beskedne beløb – og dermed kunne man atter ibrugtage det eneste naturlige navn for foreningen: Kvistgaard Idrætsforening.

Nyrup Skole blev herefter igen rammen om foreningens aktiviteter, men der skulle ikke gå lang tid, før forholdene dér viste sig alt for utidssvarende. Som en løsning på de omlædningsproblemer man bl.a. havde, fik foreningen 1976 to skurvogne, der hidtil havde været benyttet i Snekkersten. Det hjalp noget på forholdene i den voksende forening. I 1978 nåede man således op på i alt 8 tilmeldte hold i fodbold.

Imidlertid var byens foreninger allerede i 1975 gået sammen og havde dannet Kvistgaard Lokalråd, hvis opgave det blev at tale hele byens og alle foreningernes sag. En af rådets opgaver var da, at gøre kommunen opmærksom på de ringe forhold der eksisterede for idrætsforeningen. Lokalrådet lod derfor udarbejde planer for et nyt idrætsanlæg samt et dertil knyttet fælles foreningshus for samtlige byens foreninger.

Placeringen havde kommunen angivet ved at vedtage en lokalplan i 1977-78, men penge var der ikke bevilget til formålet. For at få gang i sagerne gik foreningerne under lokalrådet – altså også KIF – sammen og arrangerede en fest for hele byen: Kvistgaard Byfest. Det skete første gang i 1975 – og overskuddet fra disse fester skulle hjælpe med at få gang i byggeriet af det nye idrætsanlæg og foreningshus.

Og der blev faktisk sat gang i byggeriet. I sommeren 1981 – samtidig med at foreningen kunne holde 50 års jubilæum – kunne kan indvie første del af det nye anlæg. Det blev imidlertid en skrabet løsning. Kun underetagen af fælleshuset blev en realitet. Her var omklædningsfaciliteter og ikke ret meget andet. En kommunal sparerunde i 1980 havde nemlig sparet 1. salen væk – udskudt den på ubestemt tid.

Borgmester Ove Thelin assisteret af KIF’s daværende formand, Anni Jensen, klipper snoren over til det nye idrætsanlæg i august 1981.


I skuffelse og protest over denne besparelse trak formanden, Benny Jørgensen sig tilbage og Anni Jensen blev ny formand. Det var således hende, der den 8. august 1981 sammen med borgmester Ove Thelin kunne indvie det nye anlæg.

 

Rev. 16.04.2021