af Kjeld Damgaard
At området nu hører til Espergærde Postdistrikt betyder ikke, at stedet er Espergærde. Det er derimod en landsby, Flynderup, der som landsby har eksisteret næsten dobbelt så længe som
Espergærde. Fiskerlejerne er nye, hvorimod landsbyerne lå ca en kilometer inde i landet.
Byen findes således allerede i 1211 – dengang overtaget af Esrum Kloster og bestod da af tre gårde.
1497 skulle Flynderups gårde hver give i fæste til klosteret: 15 skilling, 1 lam, 1 gås, 4 høns. I sommerskat sammen med Rørtang yde en fjerding smør, 2 slættedage, 4 skæredage, 6 skæpper havre samt holde gæsteri.
1577 findes her stadig tre gårde, men strengt taget ved vi ikke om man på det tidspunkt regner Hjortespring (Vesterbrinkhus) med.
Hjortespring lå i Klostervang og tilhørte Helsingørs Hospital eller Kloster indtil reformationen.
I 1681 var der kun en dobbeltgård tilbage i Flynderup + Vesterbrinkhus.
De nuværende tre gårdafsnit er dog ikke et udtryk for demme udvikling, men skyldes nyere forhold.
Gammel Flynderupgaard
I 1803 købte den første privatmand Flynderups to gårde: Konsul Guillaume Simon de Brosseronde. Han lagde dem kort efter sammen til én gård.
I 1803 købte den første privatmand Flynderups to gårde: Konsul Guillaume Simon de Brosseronde. Han lagde dem kort efter sammen til én gård.
1829 brandtaxation fortæller om gårdens daværende udseende: Stuehus i sønder er på 21 fag bestående af 5 værelser, 1 kammer, 2 skorstene, spisekammer og forstue. Udlængerne mod vest og øst er indrettet til lade, lo, stalde og karlekamre samt hakkelseskammer. Den nordre længe var indrettet
til lokum og svinesti. Det er rester af denne ejendom, som endnu ligger nord for den nuværende hovedbygning.
Ny avlsgaard
I 1915 købtes mere jord til gården, således at den nu var på 250 tdr. land. På den tid opførtes den nye avlsgaard nordvest for den nuværende hovedbygning.
I 1915 købtes mere jord til gården, således at den nu var på 250 tdr. land. På den tid opførtes den nye avlsgaard nordvest for den nuværende hovedbygning.
Her indrettedes en stor kostald til 100 køer, hestestald, en tyre- og kalvestald, en svinestald, samt en lade og et pumpehus med dueslag.
Ejer var da Carl Rasmussen og det er hans ejertid frem til 1929, der har givet inspiration til Frilandskulturcenteret. Dette historiske landbrug omfatter bl.a. en bevaringsbesætning med RDM. Desuden en grisebesætning til stor glæde for børnene.
Lige før besættelsen blev laden anvendt til træning af cirkusheste. Et fransk cirkus, som optrådte i Cirkusbygningen. Den 8. april 1940 fik cirkusset en henvendelse fra den franske ambassade om at forlade landet. Det skete i løbet af natten til den 9. april.
Hovedbygningen
I 1835 byggede den nye ejer, overretsprokurator Frederik Hansen en ny hovedbygning med to sidelænger. Han havde opholdt sig i Dansk Vestindien – var ugift – men med en sort husbestyrerinde og to døtre, der var mulatter. Hansen havde efter tilbagekomsten til Danmark en del modgang og fik bl.a. en meget lille bøde. Det gjorde ham til en bitter mand. I sit testamente skrev han således:
I 1835 byggede den nye ejer, overretsprokurator Frederik Hansen en ny hovedbygning med to sidelænger. Han havde opholdt sig i Dansk Vestindien – var ugift – men med en sort husbestyrerinde og to døtre, der var mulatter. Hansen havde efter tilbagekomsten til Danmark en del modgang og fik bl.a. en meget lille bøde. Det gjorde ham til en bitter mand. I sit testamente skrev han således:
Mine saakaldte Venner, der forlod mig, da Vognen begyndte at hælde, testamenterer jeg mit sidste Smil.
En brandtaxation fra 1839: Hovedbygning i syd, med køkken i kælder, en etage med 9 værelser og loft – tækket med rør. Østre længe var lo og lade, den vestre vognskur, karlekamre og kornmagasin. Senere indrettet til bolig. Gården var da på 110 tdr. ld.
Ombygget i 1860’erne. Nu forsynet med takkede gavle.
I 1915 yderligere moderniseret – derfor står dette årstal på bygningen.
Efter Carl Rasmussen solgte i 1929 købtes gården af Svend Nielsen – dir. for Palladium Film.
Rev. 22.08.2024