af Kjeld Damgaard

Stenen med indskriften 1697 er en såkaldt domænesten, der skulle markere familien Rostgaards domæne i området omkring Krogerup. Stenen lå indtil 1940’erne på modsat side af Tibberup Gade (= nuv. Gl. Tibberupvej).



Tibberup i ældre tid

Hvad ved vi om Tibberup i middelalderen? Desværre uendeligt lidt. Tibberup nævnes første gang i den såkaldte “Æbelholtbog” – en bog omhandlende Æbelholt Klosters besiddelser. Det sker i 1314 og af skrivelsen fremgår det, at en adelsmand, Jacob Bosøn, skænker en gård i Tibberup til Æbelholt Kloster, for at munkene dér kunne bede for ham.

I 1370 nævnes Tibberup i Roskildebispens Jordebog, hvoraf det fremgår, at de bispesædet da ejede en stor gård, to mindre gårde og to husmandssteder i Tibberup. Tibberup har altså ikke tilhørt Esrum Kloster således som de fleste andre landsbyer i omegnen.

Alligevel nævner Esrum Klosters Brevbog en enkelt indbygger i Tibberup i 1458. Det er “oldingen” og “dannemanden” Jes Hemmingsen, der sammen med 11 andre skal mægle i en strid om skellet mellem Veksebo og Danstrup landsbyer. Men vi ved i øvrigt ikke hvad Jes Hemmingsen lavede eller levede af, kun at han og Oluf Hemmingsen i 1466 tillige optrådte som tingsvidner i en sag om lensforhold på Gurre.

Kong Frederik II (1559-88), der var en ivrig jæger, boede i Tibberup hos Jørgen Degn, som dér bestyrede en gård, som tilhørte Københavns Slot. Vi ved også, at samme Jørgen Degn i 1573 indrettede en bolig for den fuglefænger, som Frederik II havde fået sendt fra sin svoger, kurfyrst August af Sachsen (gift med Frederiks søster Anna). Omtrent samtidig nævnes at Anne Bilde, enke efter adelsmanden Jens Brade, ejer 2-3 gårdsæder i Tibberup.

Af jordebogen over Kronborg Len fra 1588-89 fremgår, at der i Tibberup da var 7 fæstere, men måske den syvende blot var boelsmand eller husmand.

Svenskernes hærgen i Tibberup
Efter svenskekrigene 1658-60 så forholdene i mange landsbyer i Nordsjælland ikke godt ud. For Tibberups vedkommende nævnes i en indberetning fra 1660 følgende:
1. Oluf Fynboes gård var uden besætning, ganske øde og kun en enkelt længe brugelig.
2. Peder Jensens gård er ganske øde og der findes kun 3-4 skamferede fag af et bindingsværkshus.
3. Boil Lauridsens gård har et stuehus med fire nedfaldne vægge.
De øvrige gårde har besætning, men er ganske ødelagte, bl.a. er døre, vinduer, lofter, tage eller vægge ødelagte. Desuden er gærdene omkring gårde og marker ødelagte, skovarealerne er ganske forhuggede, kun underskoven er nogenlunde intakt. Og endelig tilføjes det, at der ikke er sået noget sæd overhovedet på Tibberups marker. I 1664 nævner en oversigt over skatteforhold, at Tibberup har 5 gårder, der alle giver en bådsmandsskat på 3 mark og 12 skilling.

For Tibberups vedkommende sker der imidlertid det, at byen i 1672 sammen med bl.a. Mørdrup bliver tillagt det lille privatejede gods, Krogerup, efter svenskekrigenenes afslutning. Ridefogeden, Hans Rostgaard, fik som bekendt denne ejendom som tak for sin indsats under svenskekrigene. Hermed indledtes en periode på over 200 år, hvor Tibberup havde tilknytning til Krogerup. For Tibberups vedkommende var der tale om 5 gårde og 1 bol (=lille gård), men landsbyens stand var nok stadig ikke for god – kun 12 år efter krigens afslutning.

Skaberen af Krogerup Gods, Hans Rostgaard, som fra 1672 og cirka 130 år frem ejede hele Tibberup landsby. Hans Rostgaards lille gods kom efterhånden til også at omfatte Mørdrup landsby samt Humlebæk og Espergærde fiskerlejer samt strøgods, bl.a. Ørsholt og Fiskerboden (Paulinelyst) ved Snekkersten.

Matriklen 1681
Vi går derefter frem til Matriklen af 1681, som omhandler Tibberups daværende 6 gårde, hvoraf de to egentlig var to halvgårde – en betegnelse man dog ikke skal lægge for meget i, da flere gårde på den tid blev ændret til halvgårde for at spare skat. De fire gårdmænd med en gård hver var da: Mads Nielsen, Bodel Laursen (antagelig den samme som nr. 3 gårdmand i 1660), Ole Hansen samt Hans Jørgensen og Jens Eskildsen, der delte en hel gård. Desuden var der de to halvgårdmænd Jens Andersen og Olle Pedersen. Og endelig omtales en enkelt husmand Peder Svendsen.

Byens skel omtales da – her gengivet i et moderniseret sprog: Byens skel strækker sig mod syd til Krogerups Mark, og mod nord til Mørdrups Mark og Tammosen. Mod øst strækker skellet sig til stranden og mod vest til Toelts, Nyrups og Munkegaards Marker og skellet dannes af Stildambækken, Vielandsbækken, Heyredsbækken og Limslette Bækken.

Tibberup havde ingen overdrev, hvorimod der hørte fiskeri til byen. Et enkelt ålestade var delt mellem Oluf Hansen, Jens Eskildsen, Hans Jørgensen og Bodel Hansen. Byens tre marker var hhv. Strandvangen (mod Øresund), Tuekærs Vang (mod nord og nordvest) og Landevejs Vang (mod sydvest).

Kvægpest i Tibberup
Blandt de ulykker som ramte Nordsjælland i starten af 1700-tallet var også kvægpesten. Den var egentlig brudt ud i Skaane, men selv om man forsøgte sig med afspærring af kysten, importforbud m.v., brød den alligevel pludselig ud i Horserød midt i oktober 1722. For at dæmme op for sygdommen og forhindre at den skulle brede sig, dekreterede myndighederne, at alle angrebne dyr skulle skydes og graves ned. Desuden skulle alle hunde i landsbyerne tillige skydes for at undgå at de gravede dyrene op og spredte smitte.

Alligevel kom sygdommen også til bl.a. Tibberup, hvor der ved den afholdte “inkvisition og eksekution” af amtmand Gram, viste sig kun at være to køer og tre kalve tilbage i hele landsbyen. Man udstedte derefter også forbud mod at besøge hinanden samt særlig forbud mod at komme i hinandens kvægstalde.

I december 1722 blev der posteret vagter ved de angrebne landsbyer – og denne afspærring var så effektiv, at folk begyndte at lide nød. Imidlertid ser det ud til at foranstaltningerne bar frugt. Godt et års tid senere ses ikke flere udbrud af sygdommen i Nordsjælland.

Tibberups skole
På kronens gods blev der i starten af 1720’erne oprettet en række skoler for distrikternes børn. Disse distrikter kaldtes rytterdistrikter, fordi de hver skulle stille et antal ryttere til hæren. De skoler, der blev oprettede, blev derfor kaldt rytterskoler. Tibberup (og Mørdrup) var jo imidlertid ikke længere krongods, men tilhørte Krogerup Gods. Ejeren af Krogerup Gods, fru Conradine Revenfeldt,
ville imidlertid ikke stå tilbage for kronen, så hun lod også oprette en skole i Tibberup. Det skete omkring 1742 og den eksisterede frem til 1786, hvor den lukkede fordi der ikke kunne skaffes en lærer.

Vi kender ikke placeringen af skolen, som må antages at have ligget i selve Tibberup landsby. Vi kender imidlertid lidt til de meget dårlige vilkår, som skolen havde. Sandt at sige havde skolen kørt på pumperne længe. Den afsatte kapital til skolens drift var alt for lille og lærerne i flere tilfælde ikke særligt kyndige.

I 1794 blev der imidlertid bygget ny skole ved Hovvej, men da skolen skulle dække både Tibberup og Mørdrup landsbyer, blev den placeret lige nord for skellet mellem Tibberup og Mørdrups jorder. Skolen eksisterede her kun i et par år, og denne gamle skolebygning er desværre også væk, idet huset brændte i 1937.

På dette kort fra 1810 er vist gårdenes oprindelige placering i landsbyen. Derudover lå to gårde helt ude ved kysten (Møllegaard og Christiansminde) – de er ikke med på dette kort. Navnene på gårdene blev først fastlagt i forbindelse med udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, men enkelte navne er først opstået senere. På kortet ses den oprindelige placering af Egegaarden, Hovgaarden og Tibberupgaard. Alle tre flyttede ud af landsbyen i løbet af 1800-tallet og Enggaarden blev nedlagt efter at være blevet sammenlagt med Tibberupgaard. Krogagergaard brændte i 1938, Grøndalsgaarden blev nedrevet i 1969, Hovgaarden i 1988. Tilbage er kun Grøngaard, som dog brændte i 1950 og kun delvist er genopført. Vejene på kortet er farvede på følgende måde: lyserød = Tibberup Gade (nuv. Gl. Tibberupvej), Grøn = Hovvej, Orange = Kellerisvej, Blå = vejen mod stranden (nuv. Vestre Bomvej, Ved Bakkedraget, Gl. Brovej, Tibberup Møllevej), Gul= Krogerupvej (nuv. Sandvejen).

Tibberup Mølle
Hvornår kom der første gang mølle i Tibberup? Ja, vi ved med sikkerhed, at der i 1681 ikke var mølle i byen, idet matriklen fra det år dels ikke nævner en mølle, dels udtrykkeligt fortæller, at Tibberups bønder fik malet enten på Nive Mølle eller i Helsingør.

Men samme matrikel har et par meget interessante oplysninger, som kan tydes som om, at der må have været mølle på stedet før 1681. Den af Tibberups tre vange, der strækker sig fra landsbyen og ned mod Øresund, kaldes naturligvis for Strandvangen. Men denne vang var jo igen delt op i 12 åse, der så igen var opdelt i agre. Alle åsene havde navne, og blandt disse navne finder vi dels “Mølleslette Aasen”, dels “Møllebjergs Aasen”. Desuden omtales under afsnittet “eng” en “Møllebjerg Eng”.

Disse navne er næppe opstået ved en tilfældighed – og især forekomsten af ordet “Møllebjerg” betyder, at man kan udelukke evt. forvekslinger med tidligere og for længst forsvundne vandmøller. Da netop Tibberup Mølle ligger på et “bjerg”, kan vi tillade os at tro på, at der har været vindmølle på toppen af møllebakken i en kortere eller længere periode. Teorien kan dog – endnu ikke – understøttes af dokumenter fra den tid. Med andre ord, vi har kun de nævnte stednavne at hænge teorien op på.

I 1697 byggedes imidlertid en ny mølle på bakken ved Øresund. Det var en såkaldt stubmølle, den eneste vindmølletype, man kendte på den tid. Det var den mølle, som svenskerkongen i år 1700 brugte som pejlemærke ved sit invasionsforsøg af Danmark, og som ved den lejlighed blev brændt af. Hvornår en ny mølle blev opført er uvist, men stubmølle var der på stedet indtil 1870, da den blev afløst af den nuværende hollandske mølle.

Tibberups gårde
Antallet af Tibberups gårde ligget ret stabilt fra middelalderen og op til slutningen af 1700-tallet. I skemaet over beboerne fra 1771 ses imidlertid 8 bønder, 1 møller og 12 husmænd.
De oprindelige 6 gårde var således nu blevet til 8 gårde. På matrikelkortet over byen fra 1810, ses således imidlertid 9 gårde. Ifølge nummereringen af gårdene burde der imidlertid være 11 gårde i alt. Men der knytter sig dog nogen usikkerhed til både gård nr 8 og gård nr 10, som ikke synes at være blevet oprettet. På kortet fra 1810 ses de daværende placeringer af de 7 af gårdene.

De oprindelige seks gårde lå alle i selve byen, og det gjorde de også efter udskiftningen, undtagen gård nr. 7 (nuværende Egegaarden), som flyttedes ud af byen og helt op ved skellet til Mørdrups jorder (til dens nuværende placering). Den næsten manglende udflytning skyldtes, at jordenes udskiftning blev foretaget (næsten) ved en såkaldt stjerneudskiftning, der indebar, at gårdene kunne blive liggende i landsbyen og have deres jorder liggende i “vifte-form” ud fra landsbyen.

Det betød, at byens udseende stort set forblev uændret efter udskiftningen. De oprindelige husmandssteder – der var 12 husmænd i 1771 – kan stort set genfindes på kortet fra 1810, hvor der er 12 huse (med numrene fra 12 til 23 incl.). På stedet hvor gård nr. 7 (“Egegaarden”) oprindeligt lå, ses ikke opstået nogen husmandssteder. Snarere ser det ud til at nabogården, nr. 4 (“Krogagergaard”) inddrager nogle af bygningerne og resten af gårdtomten til en udvidelse af denne gård.

Nede ved stranden ligger i 1810 to gårde, dels gård nr. 9 (den oprindelige møllegaard, senere kaldt “Christiansminde”), dels den nuværende “Tibberup Møllegaard”, gård nr. 11. De to gårde, nr. 1 og nr. 2 (“Enggaarden), ligger på dette tidspunkt stadig i selve landsbyen.

Krogerup sælger ud
Krogerup Gods havde allerede i 1773 afskaffet hoveriet for Tibberups bønder – det var ganske vist et år senere end Mørdrups bønder, men meget tidligt i forhold til de fleste andre private godser. Men fortsat ejede Krogerup Gods jo alle ejendommene i Tibberup landsby. Imidlertid havde ejeren omkring år 1800, Adam von der Maase, en del at se til. Han var nemlig officer og bl.a. adjudant for kronprinsen. Det betød, at han søgte om tilladelse til at sælge ud af bøndergodset, fordi han ikke havde tid til at passe sit landbrug. Han får tilladelsen og fra 1801 begynder han at sælge ud. I Tibberup sælges de  enkelte gårde til selveje således:

Matr. nr. 1  (Tibberupgaard) 1851
Matr. nr. 2  (Enggaarden) 1846
Matr. nr. 3  (Grøngaard) 1809
Matr. nr. 4  (Krogagergaard) 1806
Matr. nr. 5  (Grøndalsgaarden) 1809
Matr. nr. 6  (Hovgaarden) 1809
Matr. nr. 7 (Egegaarden) 1806
Matr. nr. 9 (Christiansminde) 1806
Matr. nr. 11 (Møllegaarden) 1807

– hvorimod de fleste husmandssteder fortsat tilhørte Krogerup endnu i op imod 100 år endnu. Jordarealer, som Krogerup ejede, blev endnu langt op i 1900-tallet udlejet til de lokale gårdejere.

Disse længer på Grøndalsgaarden i Tibberup var af betydelig alder, da de i 1969 blev revet ned. Bygningen længst til venstre var et husmandssted – helt sammenbygget med gården. Disse bygninger afspejler tydeligt 1700-tallets måde at bygge tæt i landsbyerne på.

Rev. 02.04.2021