Det brolagte stykke vej i Egebæksvang
Af Kjeld Damgaard
Historien om det brolagte stykke af Søvejen gennem Egebæksvang er ikke fuldt belyst, men noget kan vi dog stykke sammen, så der danner sig et billede af baggrunden og historien.
Man skal erindre, at den vej vi i dag kalder Strandvejen slet ikke tåler sammenligning med 16-1700-tallets veje. Skulle man køre fra København til Helsingør kunne man vælge to veje. Dels via Hirschholm (Hørsholm) og videre ad den gamle Kongevej, hvoraf endnu findes brolagte rester i Nyrup Hegn. Eller også kunne man vælge at køre ad den sandede, visse steder uvejsomme Strandvej, som ikke nød samme bevågenhed fra myndighedernes side som den officielle Kongevej inde i landet.
Men Strandvejen var kortere og også her var der bedesteder (= kroer) langs vejen, så mange valgte denne rute. Og måske har interessen for denne strækning da også været så stor, at kongen på et tidspunkt har tænkt, at nu må der ofres noget på vejens vedligehold.
På et kort fra 1713 skrives der ”Königs Weg” på strækningen nord for Espergærde. Det er måske korttegnerens påfund, men det kan også skyldes, at kongen rent faktisk har bidraget til vejens forbedring. Vi kender imidlertid ikke til hvornår og på hvis foranledning at de ca. 100 meter brolagt vej parallelt med den nuværende Søvej er blevet anlagt.
Måske kan der dog være hjælp at hente i Kronborg Lensregnskaber fra 1639-40. Her omtales (transskriberet til nutidsdansk:) ”hans majestæts kørevej, som nu gøres i stand”. Det kan muligvis være Strandvejen og brolægningen gennem det nuværende Egebæksvang. På den tid var der nemlig ikke skov på strækningen – hvorimod den for længst forsvundne landsby Egebæk drev jorderne – hvilket også forklarer endelsen –vang, der jo betyder et dyrket areal.
Det forhold, at der var led over vejen lige nord for Espergærde fiskerleje kan muligvis også betyde, at kongen forbeholdt sig vejen for sig sine ansatte embedsmænd. Omvendt var der ofte led ved alle byskel, for at holde uvedkommende og kvæg væk fra landsbyen om natten.
Endnu en indikation på kongens bevågenhed er bygningen af Egebæksbroen – altså den bro, der fører Søvejen over Egebækken i skellet mellem Espergærde og Skotterup. Denne bro eksisterede i alt fald i 1713, hvor den er omtalt. Den nuværende bro er opført i 1774 af stenhugger Morten Ulrich. Prisen kender vi også: 58 rigsdaler, 5 mark og 12 skilling. Denne bro er med andre ord også opført efter ordre fra en central administration – så vejen må jo have betydet en del, når man ofrede, hvad der svarede til en halv årsløn for en murersvend. Til gengæld står broen der endnu – og tilmed er broen nu fredet ligesom Egebækken på det pågældende sted.
Det brolagte stykke blev i nyere tid første gang afdækket i 1968. Det skete under medvirken af Nationalmuseet, der dengang anslog, at vejen var anlagt omkring i slutningen af 1600-tallet. Dengang oplyste skovvæsenet, at vejen ikke ville få lov at gro til igen. Men det holdt nu ikke længe – så skjulte diverse gevækster atter brolægningen, der jo ligger langs den nuværende vej, og derfor ikke bliver brugt. Siden er vejen frilagt bl.a. af et hold spejdere – vistnok i 1980’erne – men også dengang holdt frilægningen kun kort.
Atter i 2017 er strækningen blevet fritlagt – og man kan nemt danne sig et indtryk af datidens vejforhold.
Rev. 17.04.2021