Espergærdes biograf fotograferet i 1927. Det var her impresario Valdemar Hansen og hans datter Karen Hansen satte en stribe mere eller mindre gode film på plakaten i 47 år.
Den daglige drift af biografen blev efter nogle år overladt til Valdemar Hansens datter, Karen Hansen. Hun blev valgt blandt 12 ansøgere som den, der skulle drive Espergærde Biografteater videre, fordi hun allerede havde bevist sine gode evner til at fremskaffe gode film.
Fotograf Sophus Juncker-Jensen var landligger i Espergærde, men en meget engageret landligger, der også investerede i grunde og nye huse. På hans initiativ og med hans penge, blev der i 1923-24 bygget en ny biograf i på hjørnet af daværende Stationsvej og Gefionsvej. Biografen overlevede helt til 1970.
Impresario og teaterleder Valdemar Hansen (1866-1940) var manden, som søgte kommunen om bevilling til at starte en biograf i Espergærde. Hans erfaring som tidligere teaterdirektør garanterede for hans kunstneriske baggrund.
af Kjeld Damgaard
En biografannonce fra marts 1970 – Espergærde Biografs sidste sæson.
(Nordsjællands Ugeblad, 12. marts 1970).
Samarbejdet mellem den noget koleriske Sophus Juncker-Jensen og den næsten selvudslettende Valdemar Hansen førte i 1923-24 til bygningen af en ny biografi Espergærde på hjørnet af den vej, der da blev kaldt Stationsvejen (nu Mørdrupvej) og Gefionsvej (nu Gefionsbakken). Det blev imidlertid aldrig nogen strålende forretning. Det, der skulle have været et kunstens mekka, blev fyldt med trivielle film, der alligevel meget sjældent trak tilstrækkeligt publikum til at fylde salen.
Valdemar Hansen var nemlig i besiddelse af en biografbevilling, men havde ingen penge at bygge for. Sophus Juncker-Jensen havde ingen bevilling, men til gengæld penge til byggeriet. Bygningen skulle være et kunstens tempel i „pompeiansk“ stil – inspireret af Juncker-Jensens oplevelser på rejser bl.a. til Korfu. Derfor var gavlen udført med fine ioniske pilastre og i den græske tympanon lod han kunstneren Thor Bøgelund udføre en fresco med et Gefion-motiv. Juncker-Jensens datter fik jobbet med at spille til stumfilmene i biografen – hvilket hun klarede mådeligt. Imidlertid spillede hun kun under de første 4 akter af filmene, der dengang var på 5 akter. Årsagen var, at hun var nødt til at gå på det tidspunkt for at nå sidste tog til København, hvor hendes bopæl var!
Biografen blev nedlagt i 1970.
Ved ombygningen i 2005 kunne man endnu se nogle af de gamle, originale dekorationer fra starten af 1920’erne, da bygningen blev indrettet til biograf. (Foto aug. 2008)
I 1971-72 blev den gamle biograf ombygget til kirke for Missionsforbundet. Dette kirkesamfund anvendte stedet frem til 2005.
Rev. 23.02.2021