af Kjeld Damgaard

Annonce i Berlingske Tidende, maj 1906 – som mange andre søgte man efter landliggere, som kunne bidrage til at økonomien kunne forbedres.

Nørregaard (også kaldt Slagtergaard) blev som den eneste af Borsholms gårde flyttet ud af landsbyen som følge af udskiftningen i 1783-84. Den daværende fæster var Ole Andersen, der i 1762 havde overtaget fæstet efter faderen Anders Olsen. Ole Andersen overtog i 1793 gården til selveje og gården fortsatte i familiens eje frem til 1876, da jægermester Henrik Jessen fra Rosendal købte gården.
Gårdens placering helt oppe ved skellet til Saunte har medført at mange fejlagtigt har betragtet gården som tilhørende Saunte. Men navnet Nørregaard hentyder jo netop til, at gården ligger nordligst af Borsholms gårde.
Gården er brændt to gange – begge gange som følge af ildspåsættelse. I en periode omkring 1. verdenskrig drev Agner Barfods datter pensionat på gården. Jorderne blev allerede da drevet af Sauntegaard, men i 1972 blev de

Nørregaard, foto 1952.

meste af gårdens jorder fast tillagt Sauntegaard. Gården har igennem hele 1900-tallet været meget i handlen.

Otto Mathiasen nedskrev omkring 1920 sine erindringer om Nørregaard også kaldt Slagtergaard:

Midt imellem Havegaard og Højgaard lå et hus som Søren Andersen solgte til Krog for 1300 kr., og hvoraf jeg byttede mig til det halve af jorden, så vi fik den nuværende nedkørsel til haven, da huset lå helt sammenbygget med vores ladelænge.

De forrige ejere af dette hus var Peter Søren-Justesen og Niels Strømberg. En søn af Justesen faldt i krigen i 1849. Han hed Jens Justesen og var skomager. Det hus var egentlig hovedbygningen til Nørregaard, men kaldtes dengang for Slagtergaard, men ved udskiftningen blev gården flyttet ud til dens nuværende plads.

Nørregaard ejedes først af en mand, som hed Lars Olsen og konen hed Bente. Sønnen, Hans Larsen, fik den herefter. Hans kone hed Peternille, og der var 4 børn. Lars, Peter, Stine og Marie. Hans Larsen solgte gården til jægermester Jessen fra Rosendal for 32.000 rdl., hvilket svarer til 64.000 kr. Hele familien flyttede til København, hvor datter, Marie, kom ulykkeligt af dage, ved en petroleums-forbrænding.

Gården brændte, da en røgter, som kaldtes Børstelars, stak ild på den. Den blev imidlertid bygget op igen og solgt til Hans Haar. Det blev en fin gård, men en nat kom en af karlene fuld hjem, gik op på loftet og stak ild på, og da brændte alle bygningerne, undtagen stuelængen. Derpå blev den bygget op igen med dens nuværende udseende.

Nørregaards stuehus fotograferet i juni 2015.


Haar havde 3 døtre, Karen, Ulrikke og Henny. Haar døde imidlertid pludselig og enken solgte gården til sadelmager Næhr fra Tikøb, for 60.000 kr. Næhr havde den i nogle år, men solgte den så til Nilausen, hvorved Næhr tabte nogle tusinde kroner. Nilausen solgte den efter nogle års forløb til Barfod. Han havde den nogle år, og solgte den igen til Pesche Køedt. Han var der i tre år og solgte den så til den nuværende ejer af Sauntegaard, Hall. Han fik 200.000 kr, hvilket nok bliver den største pris i mange år.

For tiden er hovedbygningen udlejet til frk. Barfod for 3.000 kr årligt. Hun driver pensionat i bygningen. Selve gården drives under Sauntegaard. Halvdelen af jorden er indelukket med folde til løsgående kreaturer, og på engene er der brugt mange penge til dræning, men gården er ikke de penge værd, som der er givet for den sidst.

 

 

Rev. 19.02.2021