Mørdrupskolens første år
af Kjeld Damgaard
I løbet af 1950’erne og i starten af 1960’erne byggedes der mange nye boliger især på Tibberups og Mørdrups jorder. Børnetallet steg drastisk og behovet for en ny skole blev større og større.
Tikøb Sogneråd drøftede ivrigt placeringen af en ny skole, og valget faldt i 1961 på et areal, der lå tæt på det kommende Søbækgaard Center, som Espergærde Centret kaldtes i starten.
I 1958 vedtoges en ny skolelov, der afskaffede forskellene mellem de landsby- og de købstadordnede skoler. I stedet indførtes den tre-årige realskole og i den forbindelse måtte Tikøb Kommune atter revidere sin skoleordning. I den nye plan indgik Nyrup Skole ikke – eller sagt med andre ord: Nyrup Skole skulle helt nedlægges. Planen stammer fra november 1959 og blev vedtaget to år senere. I denne plan indgik, at Hornbæk, Espergærde og den nye skole i Mørdrup skulle være eksamensskoler, Hellebæk, Nygaard og Snekkersten 7-klassede skoler, Tikøb 5-klasset medens Nyrup skulle nedlægges.
Efter yderligere mange protester fra Nyrup-Kvistgaard-området blev planen ført ud i livet den 1. august 1963. Nyrup skole blev dog ikke formelt nedlagt – i stedet blev elever og lærere fra Nyrup Skole overført til nye bygninger. Disse bygninger kaldtes nu for Mørdrupskolen. Derved opnåede man også, at førstelærer Peter Jensen automatisk kunne fortsætte som skoleleder – nu blot med titel af skoleinspektør. Der var imidlertid en del andre lærere, som godt kunne have tænkt sig at have søgt netop denne stilling – så de protesterede over, at stillingen ikke var blevet opslået. Undervisningsministeriet gik ind i sagen og forlangte at stillingen skulle opslås, således at alle havde mulighed for at søge den. Efter at Tikøb Kommune havde gennemgået ansøgerne skete miraklet imidlertid: Af de mange, mange ansøgere til den attraktive stilling, så valgtes – Peter Jensen!
Mørdrupskolen indvies
Mørdrupskolen bestod på indvielsesdagen den 12. august 1968 kun af 1. etape – d.v.s. fløjen langs Rugmarken og halvdelen af fløjen langs Nørremarken. Foruden eleverne fra Nyrup Skole overførtes elever fra hhv. Espergærde og Tikøb skoler (6. og 7. klasser). Lærerne var hhv. nyansættelser og lærere, der blev overflyttet fra skolerne i Espergærde, Nygaard og Hornbæk skoler.
Endnu prægedes området af at være et nybyggerområde. Selve vejen Rugmarken var ganske vist færdig, men der var endnu intet bygget langs vejen. Nørremarken var ført igennem fra Mørdrupvej, men sluttede omtrent hvor stien til byggelegepladsen starter. Idrætspladsen med fodboldbanerne var ikke anlagt og når der var gymnastiktimer (idræt) foregik undervisningen på et græsareal på den gamle gartnergrund (d.v.s. omtrent der, hvor Nørremarkens Fritidshjem senere blev bygget).
Mørdrupskolen var i øvrigt indrettet på den måde, at 1. klasserne startede i den ende af skolen, der lå ovenover cykelkælderen. Efterhånden som eleverne blev ældre, flyttede de længere hen ad gangen, hvor 4. og 5.klasserne havde klasseværelser lige før aulaen. De store klasser havde så deres klasseværelser på den anden gang på den anden side af aulaen. På denne gang lå også fag lokalerne, for hhv. håndarbejde, geografi, fysik og formning. Midt imellem de to nævnte arealer var der indgang fra aulaen til de tre sidste faglokaler: Husgerning, træsløjd og metalsløjd.
Fra aulaen gik der tillige en stor trappe op til 1. sal. Her var der en stor balkon og derefter var der skolekontor, inspektørkontor samt lærerværelse, bogdepot m.v.
Anden etape
Anden etape af skolen blev færdig allerede i august 1965. Det var den laveste del af fløjen langs Nørremarken. Her var der også faglokaler, bl.a. til maskinskrivning og musik foruden bibliotek og i kælderen tillige teatersal. De 8 almindelige klasseværelser rummede herefter eleverne på 8.-10. klassetrin.
Stadskoleinspektør Kaj Eusebius Jacobsen måtte imidlertid allerede i årsberetningen for skoleåret 1966/67 skrive følgende:
“På grund af den store tilflytning til den sydlige del af Tikøb kommune er presset på lokalerne på Mørdrupskolen blevet så stærkt, at skolekommissionen har anset det for nødvendigt at foretage en midlertidig flytning af visse klasser fra Mørdrupskolen til Espergærde skole.”
Skoleinspektør Peter Jensen havde fra starten haft Ib Bentsen som viceskoleinspektør, men da han i 1967 blev udnævnt til inspektør på Aalholmskolen ved Hillerød, så måtte der findes en ny. Det blev Egon Madsen, der havde været lærer på skolen fra dens start. Imidlertid havde skolen på dette tidspunkt 855 elever og der blev brug for at udnævne endnu en viceinspektør. Denne blev udnævnt et par måneder senere – og navnet var Mogens Rude Andersen.
I disse år var der lærermangel – og der blev ligefrem indført en form for lærer-rationering. I 1968 lempedes reglerne lidt og der kunne i hele kommunen ansættes 7 (syv) nye lærere. Det betød, at man nu kunne begynde at nærme sig en timeplan, der lignede den som var fastsat i undervisningsplanen!
Skoleåret 1968/69 bød tillige på indførelse af de første “rene” skolebusser, d.v.s. busafgange indført alene for skoleelever og tilpasset skolernes ringetider. Det nød især eleverne fra Tikøb- og Kvistgaard-området godt af.
Elevråd indføres
Ungdomsoprøret kom også til Mørdrupskolen det år! Der blev indført elevråd – og efter en famlende start fandt de tre elevråd sine ben og begyndte at komme med selvstændige idéer og initiativer. Frugtsalget i det store frikvarter blev måske ikke den store forretning, men var vel forløberen for den kantineordning, der skulle gå mange år før der blev indført. Kaj Eusebius Jacobsen skrev således om elevrådene:
“På baggrund af tidens ungdomsoprør og den almindelige demonstrationslyst er det en rimelig opgave for skolen at øve eleverne i demokrati, således at forstå, at de bliver fortrolige med demokratiets arbejdsformer og lærer at beherske dem”.
En anden af elevrådets initiativer var at få ændret på de skolegårde, som indtil da kun bestod af en “asfaltørken”, som det blev udtrykt. Til det formål lykkedes det at få sognerådets tilsagn om at kommunen ville yde et lige stort tilskud til etablering af legeredskaber, bænke m.v. som eleverne selv kunne indsamle. Herefter iværksattes en lang række tiltag, hvor af en kæmpe avisindsamling var blandt de større projekter. Projektet lykkedes, men det var først flere år senere, at eleverne fik glæde af forandringerne.
Endnu ved begyndelsen af skoleåret 1969/70 bestod skoleugen af 6 dage – altså var der også skoledag om lørdagen. Elevrådet protesterede over dette, lærerrådet protesterede og forældrene protesterede. Under indtryk af dette blev det et stykke inde i skoleåret besluttet at lørdagen fra og med nytår 1970 skulle være skolefri.
Det gav imidlertid et problem – der var jo lagt skema og det var ikke sådan at ændre midt i et skoleår. Da man jo ikke bare kunne skære lørdagens skemalagte timer væk, indførtes et system, der kaldtes “rullende skema”. Det betød i praksis, at der lørdagsskemaet blev lagt på en mandag i den første, på en tirsdag i den følgende uge og så fremdeles. Det var absolut en nødløsning, men den fungerede i et halvt år.
Cykelkælderen og TKU
Cykelkælderen har sit navn, fordi der oprindeligt var cykelparkering her. Da Mørdrupskolen blev indviet i 1963 blev den brugt til at parkere elevernes cykler i. Det var strengt forbudt at sætte sin cykel andre steder.
Problemet var nu, at der ikke var plads til alle elevernes cykler i cykelkælderen. Der måtte derfor indføres en ordning, så det kun var nogle elever, der havde adgang til cykelkælderen.
Ordningen blev så, at kun de elever, der boede udenfor Mørdrup og Tibberup-området måtte cykle i skole. Alle, der boede nær skolen måtte bogstaveligt “gå” i skole.
For at styre dette system, blev de udenbys elever udstyret med lille rundt nummereret metalskilt, som skulle fastgøres på cyklen. Gårdvagten kontrollerede så dagligt, om alle cyklerne i cykelkælderen var forsynet med et sådant mærke! Og arme den synder, der har formastet sig til at køre i skole uden tilladelse: Cyklen blev inddraget og eleven måtte en tur omkring skoleinspektøren til en skideballe eller eftersidning for at få udleveret sin cykel igen!
Men i 1971 var det slut med cykelkælderen til cykler. Nu overtog ungdomsskolen rummet og indrettede det til klublokale.
Ungdomsskolen var blev oprettet i 1963 i kælderen under Mørdrupskolen. Navnet var dengang TKU (Tikøb Kommunes Ungdomsskole), idet skolen bogstaveligt var for alle unge i hele kommunen. De unge mennesker blev på undervisningsaftenerne fragtet frem og tilbage i specielle ungdomsskolebusser. Ideen om den centraliserede ungdomsskole var udtænkt af formanden for Tikøb Kommunes Ungdomsskolenævn, Peter Jensen – der senere blev inspektør på Mørdrupskolen.
Som leder af ungdomsskolen udnævntes den unge leder af Stenløse Ungdomsskole, Arne Hedegaard – og spændingen var stor da den første indskrivning skulle finde sted: Ville der melde sig nogle unge? Det gjorde der – ikke færre end 393 elever var tilmeldt i den første sæson.
Efter kommunesammenlægningen i 1970 omdøbtes TKU til UM (Ungdomsskolen på Mørdrupskolen), hvilket i 1975 atter blev ændret til EU (Espergærde Ungdomsskole).
Rev. 11.04.2021