
Udsigt over Horserødlejren i vinteren 1917-18. Man ser udsigten fra Vandtårnet og kameraet er rettet mod syd.

”Lazaretlejren” ved Horserød, som den så ud ved anlæggelsen i 1917.

Den 1. maj 1917 ankom de første russiske krigsfanger til Helsingør. Her ses de førstepå vej ned ad landgangen til en varm velkomst af bl.a. Røde Kors medlemmer.
Øjeblikket er der godt et Hundrede Mand i Arbejde og Fortjenesten er god. Det siges, at hver Tømrersvend er garanteret en Løn af 1 Kr 50 Øre pr. Time. Det er allerede nu meget vanskeligt at indkvartere den store Arbejdsstyrke paa den ret svagt bebyggede Egn, og det Arbejde, man nu er gaaet i Gang med, bestaar i at opføre Sovebarakker og Marketenderi for Arbejderne. Saasnart disse Barakker er færdige, vil der blive søgt yderligere Arbejdskraft, ligesom man til den Tid venter at faa Tømmer og Brædder direkte fra Sverige.”

I sommeren 1917 kunne man på Esrumvej se denne situation, hvor en dansk soldat fra vagtpersonalet cykler ud for den nyanlagte Horserødlejr.

De russiske krigsfanger har været på en gåtur og er på vej tilbage til lejren.
(Foto: 1917)
Nik, en Viften og Vinken med Haanden, det har vi, og det vil sikkert glæde de Fremmede og give dem Haab og Mod paa, at de gaar en god Tid i Møde, nu da de er kommen blandt venligtsindede Mennesker.

Russiske krigsfanger i Horserød, sommeren 1917.
Haand.

Nede ved Gurre Sø anlagdes i 1917 en fiskeplads, som de russiske krigsfanger kunne anvende.
fangerne fra Tyskland var iført sorte kavajer og havde læderfodtøj. Helsing-ør Avis beskriver flere af dem som rene skeletter, flere var på krykker og adskillige lå på bårer. I alt 160 fortrinsvis menige soldater blev denne dag bragt til Horserødlejren. Efter den sædvanlige modtagelse ved landgangen gik turen til Horserød i landauere, idet benzinmangel gjorde automobilkørsel vanskelig.

I maj 1918 forlod de russiske krigsfanger Horserødlejren. Det skete til fods til Helsingør, hvorfra de blev fragtet til Rusland med skib.
maattet forøge Antallet af danske Sygeplejersker. Nu sendes der imidlertid saavel fra Rusland som fra Østerrig Søstre af Røde Kors til Lejrene.

Et eksempel på en af de institutioner, der brugte Horserødlejren som feriekoloni i perioden 1924-41 var De Samvirkende Menigheders Børnehave, der var i Horserød i sommeren 1926.
som overklasse og derfor ikke kunne forvente at give dem nogen god modtagelse.

Postkort med motiv fra Søndagsskolernes Sommerlejr 1931.
var imidlertid ganske kort – men der blev hele tiden fyldt op med nye hold, der til sidst også omfattede amerikanske, belgiske, serbiske og italienske soldater. I alt modtog lejren omkring 2.000 krigsfanger i tidsrummet frem til 21. januar 1919.

Fængselspersonalet opstillet foran “Casinoet” den 29. august 1943 – medens det endnu var usikkert hvad der skulle ske efter den tyske “erobring” af lejren.
bortsælges.

Den tyske specialstyrke, der skulle ”erobre” Horserødlejren den 29. august overså den vestlige del af lejren og 100 fanger undslap. Som straf blev alle danske fængselsbetjente i lejren afskediget.
nede på 1 kr pr barn daglig. Kneb det for forældrene at betale, hjalp komitéen. Børnene blev forøvrigt altid vejet ved ankomsten og ved afrejsen. Successen måltes i hvor meget barnet havde taget på i vægt!

Da de danske kommunistiske fanger havde siddet i Horserødlejren i omtrent et års tid, begyndte modstanden i den danske befolkning at vokse. Ved bruddet den 29. august 1943 besatte en tysk kommando Horserødlejren, men overså hele den vestlige del af lejren, hvorved ca 100 fremtrædende danske kommunister undveg, idet de danske fængselsbetjente bevidst undlod at sige eller gøre noget for at forhindre det. Imidlertid blev den tyske general von Hanneken så vred, at han straks tog til Horserød og på stedet afskedigede alle danske betjente. Disse blev straks gennet ud af lejren – og de ses her på Esrumvejen på vej væk i retning mod Tikøb.
nogles opfattelse at det var en fordel for kommunisterne at sidde i en dansk lejr fremfor en tysk!

Horserødlejren i 1952, da den var overgået til fængselsbrug. Øverst i billedet ses funktionærboligerne, der byggedes for at huse fængselspersonalet.