af Kjeld Damgaard

Dette hus på Gl. Tibberupvej nr 29 er et af de få huse i Tibberup, som i det ydre stadig står nogenlunde urørt – hvis man ser bort fra en tilbygning og en modernisering foretaget i 1990’erne. Huset er her fotograferet omkring 1965.

I starten af 1800-tallet havde Tibberup været igennem 30 års store forandringer. I 1773 ophævedes således hoveriet – det betød, at tvangsarbejdet på Krogerup ophørte. I 1776 blev landsbyen udskiftet, hvilket indebar, at jorderne blev samlet omkring den enkelte gård i stedet for at være spredt ud over hele området. Efterfølgende blev en enkelt gård, den senere Egegaard, flyttet ud af landsbyen. Og i årene umiddelbart efter år 1800 indledtes et reelt udsalg af gårdene. Det betød, at de hidtidige fæstebønder nu blev selvejere, hvilket gav dem mulighed for at udvikle og modernisere deres gård som de ville.

Husmændene forblev dog i op mod 100 år endnu som fæstere under Krogerup. Det betød, at husmændene ikke ejede deres egne huse, men måtte betale en afgift af huset og den evt. have, der var til huset.

Landsbyens gårde
Landsbyen bestod i begyndelsen af 1800-tallet af 7 gårde i selve landsbyen, hvoraf den ene, dog var delvist flyttet ud, nemlig Egegaarden. Desuden var de to små gårde, der lå østligst i landsbyen også blevet slået sammen til en, der også i 1810 var blevet flyttet ud af landsbyen. Det var den såkaldte Tibberupgaard. Derudover var der ved Strandvejen Møllegaarden, som ikke må forveksles med den nuværende Tibberup Møllegaard. Det navn har den først fået midt i 1800-tallet, da mølleren flyttede bopæl fra den oprindelige gård, der lå øst for Strandvejen til den nuværende. Den gamle Møllegaard er siden blevet kaldt Christiansminde og senere endda Humlegaard (der ikke må forveksles med det senere behandlingssted, der ligger syd for kommunegrænsen).

Derudover var der omkring 10 små eller mindre husmandshuse i landsbyen. Byens indbyggere var alle mere eller mindre tilknyttet landbruget. Ganske vist var der enkelte andre faggrupper, bl.a. en møller, men også han var jo dybt afhængig af landbruget.

Tibberup Mølle fotograferet kort efter århundredeskiftet, d.v.s ca 1903. Endnu på den tid lå møllen meget ensomt i landskabet.

Nye tider
Den nye struktur i landsbyen gav mulighed for bønderne at drive landbruget på en ny og bedre måde. Men det forhold, at de gårde og huse lå meget tæt på hinanden i landsbyen gav dog stadig anledning til nogen problemer, bl.a. var det svært at erstatte gamle umoderne bygninger med nye. Det førte i slutningen af 1880’erne til at de to sammenbyggede gårde Grøndalsgaarden og Hovgaarden blev adskilt. Det skete på den måde, at Hovgaarden simpelthen flyttede ud af byen. En helt ny gård blev bygget på et areal nordøst for landsbyen tæt ved Hovvej. Derved kom gården også til at ligge nærmere sine jorder.

Tilbage i landsbyen var nu kun tre gårde: Grøndalsgaarden, Grøngaard samt Krogagergaard. En enkelt mindre landbrugsejendom opstod dog allerede midt i 1800-tallet, da en parcel af Hovgaarden blev udstykket til det man kalder et parcellistbrug, d.v.s. lidt større end et husmandsbrug. Den lille ejendom blev kaldt Landlyst og lå ved Hovvejen lige nord for Krogagergaard.

Skomager Nielsen
I landsbyen lå dog som nævnt flere husmandshuse. De tilhørte i op imod 100 år endnu Krogerup. Et af husene – nuværende Gl. Tibberupvej nr 29 – stammer antagelig helt fra 1700-tallet. I alt fald den østligste del – opført i bindingsværk, med fremspringende bjælkehoveder og højtsiddende vinduer med små ruder. Her boede i slutningen af 1800-tallet skomager Nielsen, om hvem det fortælles, at han deltog i 3 års krigen, og efter sin hjemsendelse havde søgt om tilladelse til at nedsætte sig i Tibberup som skomagermester. Amtmanden ville imidlertid ikke give tilladelsen af hensyn til de allerede eksisterende skomagere. Men så fortalte Nielsen, at Frederik den 7. ved hjemsendelsen havde sagt, at hvis de senere i livet skulle komme ud for høje herrer, der stillede sig i vejen for dem, skulle de bare komme til kongen… hvorpå amtmanden fik sagen ordnet på 8 dage!

Af andre håndværkere bør nævnes Tibberup Smedje, som lå på nuværende Sandvejen. Den blev oprettet i 1854 og eksisterede ikke så længe. En erindring af en lokal borger fortæller om hvorledes smeden blev grebet af Indre Mission i 1880’erne og til sidste lukkede smedjen og blev vækkelsesprædikant. Smedekonen holdt så søndagsskole for omegnens børn.

Tibberup Mølle
Den håndværker i byen, der havde højst anseelse var dog mølleren. Tibberup Mølle havde ligget på samme sted siden engang i 1600-tallet, men blev dog i 1870 ændret fra en gammeldags stubmølle til en såkaldt hollandsk vindmølle. Allerede i 1914, da skibsreder Carl overtog Møllebakken var møllen forfalden og der var tanker om at lade den nedrive – imidlertid ofrede Carl en masse penge på renoveringen, hvilket formentlig er årsagen til at den fortsat eksisterer og ikke har lidt samme skæbne som mange andre vindmøller.

Billedet viser et udsnit af den produktion, som firmaet Torben Keramik fremstillede i perioden 1950-1991.

I 1975 overtog Helsingør Kommune møllen, der i mange år er blevet benyttet af familien Szabad til kunstnerværksted og galleri. Møllen har siden 2009 været i Ann og Søren Anker Nielsen’s eje og anvendes nu til bolig for familien. Det er ejerens plan at åbne delvist for adgang bl.a. til møllens hat via en ydre trappe. Om det blev muligt er endnu ikke afgjort.

Keramikværkstederne
I ejendommen som nu har adressen Gl. Brovej 2 lå i mange år et kendt keramisk værksted, kaldet Torben Keramik. Men i virkeligheden startede det et andet sted, nemlig på Ny Strandvej 32B. I 1937 købte Inger og Axel Petersen en kuperet grund mellem gasbeholderen og Ny Strandvej. Her byggede de et lille hus hvor der var værksted i den ene ende. I værkstedet fremstillede de allehånde brugskeramik, fade, tallerkener, krus, vaser… Og kaldte det for Humlebæk Keramik fordi postdistriktet dengang var Humlebæk.

Af parrets seks børn, blev de tre keramikere. Det var Carl “Calle”, Kaj og Ingvard  “Sofus”. Det var Kaj, der senere – i 1955 – overtog virksomheden, der på sit højeste havde fire drejeskiver i gang. Store vaser blev senere firmaets specialitet – og en cremegul farve indgik næsten altid i motiverne. Firmaet lukkede i 1970, da plastic og fabriksfremstillede varer udkonkurrerede Humlebæk Keramik.

Men allerede længe før da – i 1950 – havde sønnen Calle, oprettet sit eget værksted her på Gl. Brovej 2. De startede med at købe et ottekantet sommerhus, der lå her på grunden. Calle havde et vandrebrev på livstid og var et stort handelstalent. I slutningen af 40’erne byggede Calle og hustruen Astrid huset og her var der værksted i kælderen. I starten forhandlede Calle mest fremmede varer, men da der var god afsætning på keramik, blev der efterhånden ansat flere personer til fremstilling af “Torben-Keramik” – opkaldt efter parrets søn, Torben. Torben Keramik afsatte varerne i det danske sommerland, bl.a. i Hornbæk, Rørvig og på Fanø, hvor der var udsalgssteder. Torben Petersen overtog værkstedet i 1981, men flyttede i 1991 til Møn, hvor der fortsat bliver fremstillet Torben Keramik.

Her på hjørnet af nuværende Gammel Brovej og Ved Bakkedraget indrettede købmand Noach Engdahl i starten af 1920’erne en købmandshandel. Han drev den frem til 1959. Senere blev forretningen flyttet til hjørnet af Ny Strandvej, hvor der i dag er portugisisk vinhandel.

Landliggerne
I 1900 startede mejerist Niels Jensen et privatmejeri på Tibberupvejen – nuværende Tibberup Møllevej. Han fik etableret en ret god forretning med 6 leverandører med i alt 125 køer. Foruden fruen, der var uddannet mejerske, havde han en assistent, tre kuske og 4 mælkedrenge ansat. Mælken solgte Niels Jensen dels fra adressen, dels fra tre salgsvogne, der kørte rundt i omegnen. Mejeriet fortsatte frem til 1932, da Niels Jensen solgte stedet. Den nye ejer var prokurist – og mejerimaskiner mv blev fjernet.

Men selvom Niels Jensen havde en udmærket forretning. så var det også for Niels Jensen nødvendigt at udleje til sommergæster. Og her er det jo interessant, at sommergæsten gennem mange år var bladudgiveren Egmont Petersen. Han blev  så glad for området, at han i 1913 købte en grund ved Strandvejen, som han ville bygge et sommerhus på. Han nåede imidlertid aldrig at bygge fordi han døde året efter. Og den grund han købte? Ja, det var jo den grund, som vi nu kender som Jarlens Grund.

I det hele taget var der sket en voldsom udvikling i området i de første ti-år af 1900-tallet. Fra at være landbrugsområde blev hele strækningen langs nuværende Gammel Strandvej omdannet til at være villaområde. De fleste villaer var dog alene sommerboliger, som ejerne kun anvendte i sommermånederne. Resten af året stod de tomme. Beboerne tilhørte samfundets top og havde naturligvis deres arbejde i København. Men om sommeren kunne det lade sig gøre at installere familien i sommervillaen og så tage toget til København for at gå på Børsen, på vekselererkontoret eller i grossistforretningen.

Fordi næsten alle villaerne var nye i starten af århundredet, kaldtes området langs kysten i mange år for Ny Tibberup – i modsætning til det gamle Tibberup = landsbyen. Stort set alle disse gamle sommervillaer er i dag omdannet til helårsboliger, men de præger i høj grad området fortsat.

Tibberup Købmandshandel
Som følge af det tiltagende befolkningstal blev der også basis for enkelte butikker. På Gammel Strandvej havde der allerede eksisteret en slagterforretning igennem lang tid, da den tidligere herskabskusk, Noach Engdahl i starten af 1920’erne købte en ejendom på hjørnet af nuværene Gl. Brovej og Ved Bakkedraget. Han udvidede senere butikken og drev den helt frem til 1959. Senere byggede købmand Jørgen Bendtsen en helt ny forretning på hjørnet af Ny Strandvej og Gl. Brovej. Den er senere omdannet til bl.a. møbelforretning og videobutik. Nu drives den som portugisisk vin- og delikatesseforretning.

Landbruget forsvinder

Antallet af Tibberup landsbys mange gårde er således faldet drastisk siden 1700-tallet. Den sidste gård, der blev drevet som landbrug var Grøndalsgaarden, der ophørte i 1964. Hovgaardens og Egegaardens jorder var allerede da bortforpagtede og Grøngaarden havde ikke været drevet som landbrug længe. I 1939 brændte Krogagergaard og dens afløser, Grydemosegaarden, blev drevet som frugtplantage. De tre gårde ved Gl. Strandvej (Tibberupgaard, Christiansminde og Møllegaarden) havde ikke været drevet som landbrug siden starten af 1900-tallet og de øvrige gårde var nedlagt længe før det.

Conrad Nellemann drev frem til 1970’erne et kendt gartneri i Tibberup. De jorder, der blev anvendt til gartneriet er her fotograferet ved vintertide i 1960’erne. Kameraet har været endt mod sydvest og arealet er nu bebygget med vejene Dyremosevej, Fredskovvej og Lysskovvej.

Det var med andre ord allerede i 1950’erne en noget „amputeret” landsby, men flere af gårdene lå endnu som vidner om den svundne tid – skønt de altså blev anvendt til andre formål.

Vejnavnene i landsbyen
Vejen gennem landsbyen – nu kaldt „Gl. Tibberupvej” (skønt der er ikke er en „Ny Tibberupvej”) – var hovedfærdselsåren fra Kvistgaard over Kelleris. Den nuværende Hornbækvej fandtes ikke, så trafikken gik som den havde gjort i århundreder gennem landsbyen. Men forandringer var der dog sket. Allerede i 1920 var den oprindelige jernbaneoverskæring (for enden af nuv. Vester Bomvej) blevet nedlagt og erstattet af en viadukt lidt nord herfor – samme sted som den nuværende Hornbækvejs underføring under Kystbanen. Og i 1934 havde Gl. Strandvej fået en afløser i form af Ny Strandvej, hvorved den oprindelige Tibberupvej blev skåret over også her.

Den oprindelige bygade gennem Tibberup kan således stadig genfindes, men den er nu delt op i mange nye vejstumper og -navne. Vestligst hedder vejen nu Kellerisvej, derpå på en strækning Hornbækvej. Fra Hovvej og mod øst hedder vejen nu Gl. Tibberupvej, men det sidste stykke ned mod Kystbanen hedder nu Vester Bomvej. Øst for banen hedder vejen Ved Bakkedraget (men hed oprindelig Øster Bomvej). Det næste stykke op imod Ny Strandvej hedder nu Gl. Brovej, medens stykket mellem Ny og Gl. Strandvej hedder Tibberup Møllevej.

Villavejene syd for den gamle landsbygade, Lysskovvej, Dyremosevej og Fredskovvej opstod i forbindelse med udstykning af den tidligere Nellemanns Planteskole i 1960’erne. Vejen fra Tibberup mod Krogerup kaldtes naturligvis for Krogerupvej. Først i 1975 blev vejen omdøbt til det nuværende navn: Sandvejen. Ny Strandvej blev etableret i årene 1933-34, men først i 1977 blev den oprindelige Strandvej gennem Tibberup omdøbt til Gammel Strandvej.

Conrad Nellemann drev frem til 1970’erne et kendt gartneri i Tibberup. De jorder, der blev anvendt til gartneriet er her fotograferet ved vintertide i 1960’erne. Kameraet har været endt mod sydvest og arealet er nu bebygget med vejene Dyremosevej, Fredskovvej og Lysskovvej.
(Foto: Rubæk, 1973)

Rev. 02.04.2021