Espergærde Centrets historie gennem 50 år
af Kjeld Damgaard
Da advokat Asger Berning og arkitekterne Per Christiansen og Peer Bruun i slutningen af 1950’erne begyndte at arbejde med ideen om at skabe en hel ny bydel vest for Kystbanen på Søbækgaardens jorder, indgik det i planen, at der også skulle etableres et indkøbscenter.
Baggrunden var naturligvis at man forventede at Espergærde-området ville vokse til omkring 12.000 indbyggere og Sognerådet henvendte sig derfor til „Institut for Centerplanlægning” for at få udarbejdet en plan for et nyt bycenter.
I den plan som instituttets arkitekt, John Allpass, udarbejdede i samarbejde med arkitekterne Per Christiansen og Peer Bruun indgik, at centeret skulle udbygges efterhånden som byen voksede. I forbindelse med det første butikstorv var det meningen, at der skulle placeres et såkaldt kollektivhus med restaurant samt møde- og selskabslokaler.
Det var også meningen at der i tilknytning til detailhandelsbutikkerne skulle placeres både børneinstitutioner, bibliotek, apotek, kontorer, posthus, biograf og benzintank.
Byggeriet startede i 1963 med landsretssagfører Husted Andersen som bygherre.
I januar 1964 vedtog Tikøb Sogneråd at der skulle etableres en parkeringsplads til 120 biler. Det var den første del af Søbækgaard Centret som det blev kaldt inden det stod klar til indflytning.
Første etape på 1.600 m 2 planlagdes til at rumme 10 specialforretninger, et supermarked samt det omtalte 8-etagers kollektivhus. Men her delte vandene sig. I sognerådet var der megen bekymring:
Karl Bøgholm: Et otte-etagers hus føjer sig dårligt ind i landskabet.
Søren Larsen: Et sådant hus vil ikke falde til i omgivelserne.
Jens Olsen: Jeg tror ikke, at det er billigere at bygge i højden.
Frimann Westh: Det er synd at gennemføre dette byggeri.
I den følgende tid mødte idéen om et højhus på Søbækgaards jorder så voldsom modstand, at byggeriet blev udsat. Og da første etape af byggeriet i november 1964 stod klar til indflytning var det
kun to lave fløje. Kollektivhuset var udsat til 2. etape, men inden denne etape blev igangsat, var kollektivhuset helt fjernet fra planerne.
Der var stor interesse for at komme til at drive forretning i Espergærde Centret. Allerede længe inden åbningen var alle lejemål optaget.
De første forretninger, der åbnede i Espergærde Centret blev et vaskeri („Øresund”) og en farve- og tapetforretning („Forsman”). I løbet af få dage åbnede yderligere en række andre forretninger: HB-supermarked (efter at IRMA havde sagt nej tak til at flytte ind i lokalerne), Børnetøjs Messen, Tærsbøls Isenkram, Thorsens grønthandel, Butikscenterets Bageri, Schous Sæbehus og en filial af Handelsbanken.
Sidstnævnte bankfilial blev allerede i 1962 etableret i en interimistisk træbygning på statsbanernes areal ved Kløvermarken – men led hurtigt under de meget trange forhold. Under ledelse af fuldmægtig Ib Christensen kunne man så den 9. december 1964 flytte ind i det nye center.
2. etape omfattede de øvrige butikker omkring Vester Torv samt butikkerne ved Øster Torv. På Vester Torv etableredes foruden de allerede nævnte butikker også følgende: Espergærde Hobby og Legetøj, Per Reumert, Espergærde Elektrikerne, Den Perfekte Brille, Slagtermester J. Jensen, Klestrups Boghandel, Konfekture og Chokolade forretning, Nørgaards Damekonfektion og Henning Munk Vin og Tobak. På Øster Torv etableredes Helsingør Dampvaskeri og renseri, Sir Herreekvipering, Junior Drengetøj, Blizzard Ung Mode, IP Sko og Lædervarer, Royal Bo Møbler og Tæpper, Thorsen Blomster, Privatbanken, Favør Supermarked, Bondestandens Sparekasse, Pladebaren og Restaurant De tre Sild.
De fleste af disse forretninger var taget i brug i efteråret 1967, mens de sidste, bl.a. Favør først stod klar i foråret 1969.
En mindre udvidelse skete lige udenfor Vester Torv. Her blev der i 197X opført en bygning på en grund ejet af Jens Bernsen fra Humlebæk. Bygningen blev ikke tegnet af Per Christiansens tegnestue, således som det egentlig var blevet bestemt. Den kom til at rumme lægehus, et apoteksudsalg (Fredensborg Apotek) samt i alt 8 lejligheder i bygningens 1. etage.
Kunderne strømmede fortsat til Centret, og det gav mod til at man kunne tro på at kundegrundlaget var i orden. Allerede omkring 1970 begyndtes derfor planlægningen af 3. etape, som skulle ligge nord for det eksisterende. Navnet blev derfor Nørre Torv.
Som en slags kompensation for at Per Christiansen ikke tegnede apotek og lægehus, så fik han noget utraditionelt lov at tegne Posthuset i 1975-76. Normalt var det Postvæsenets egne arkitekter, der gjorde det. Det var ikke mindst Centerforeningens daværende formand, bankbestyrer Ib Christensen, der pressede på for at få afsluttet centeret med disse forretninger, posthus, bibliotek m.v.
Første del af selve Nørre Torv stod færdig i 1977 og rummede Irma og tre forretninger samt Den Danske Bank. Undtagen Irma, lå alle forretningerne mod vest, medens der mod øst i adskillige år kun var en interimistisk væg langs rampen. Anden del blev således først opført adskillige år senere.
Endelig 1982 lykkedes det at få et nyt bibliotek opført. Det blev opført i samme stil som det øvrige center og
blev dermed en naturlig del af centeret. Andre arkitekter ville sikkert have foreslået en mere markant bygning, men bygningen blev allerede fra starten en folkelig succes både visuelt og i forbindelse med brugen.
Endnu manglede 2. del af Nørre Torv. Der var imidlertid stridigheder om hvordan denne del af Nørre Torv skulle se ud – og hvem der skulle bygge den. Per Christiansen mente, at han havde eneret på at tegne alt hvad der vedrørte Centret. Dette kompliceredes yderligere af, at han havde solgt sin tegnstue i 1984 til kompagnonen Carl Svendsen. Per Christiansen kunne dog ikke bevise det, skønt der faktisk lå et dokument fra 1974, der kan tolkes som om, at Per Christiansen havde eneret. Imidlertid endte det med at være arkitekt Gabor Kali, som tegnede den endelige udformning. Dermed røg Per Christiansens idé om en biograf ud af forslaget, og den påtænkte glasoverdækning fik et noget andet udseende.
Denne del kunne tages i brug i oktober 1992. Her blev der indrettet Nissens Café, guldsmedeforretningen flyttede over på denne side og desuden kom en række modeforretninger og lignende. Dermed var centret færdigt – og der skulle ikke udvides yderligere. Troede man.
Flere gange kom ønsket om en glasoverdækning af Vester og Øster Torv op. Det var især Centerforeningen, der havde dette ønske – inspireret af de andre butikstorve, der skød op som paddehatte i de år. Idéen blev skudt ned hver gang, senest i 1994, ikke mindst p.g.a. af en massiv folkelig modstand. Man ønskede at beholde det unikke præg Espergærde Centret har. At Per Christiansen også var imod gjorde jo ikke sagen nemmere for Centerforeningen.
I 1993 søgte Netto-kæden om lov at bygge på Grydemosearealet vest for Hovvej. Imidlertid fik
Centerforeningen overbevist Netto om, at de i stedet skulle bygge i Espergærde Centret. Det startede en omfattende debat om det rigtige i at udvide centret endnu engang. Mange mente bl.a., at der ikke var plads til flere supermarkeder og at antallet af P-pladser ville blive for få. Året efter blev der imidlertid udarbejdet en lokalplan, men skepsissen overfor forslaget var så omfattende, at det først lykkedes at få vedtaget planen ved tredje behandling i byrådet. Og dermed kunne Netto-byggeriet gå i gang i 1995. Samtidig omlagdes p-pladsen, der har indkørsel fra Vestermarken.
Året efter Nettos indvielse lukkede Lavpris Supermarkedet, som havde til huse, hvor Brugsen tidligere havde haft forretning. Så kritikerne fik ret – der var ikke plads til flere supermarkeder i centret. I stedet rykkede Tærsbøls Isenkram ind i lokalerne.
Skønt man nu flere gange havde sagt, at det var sidste udvidelse af centret, kommer der alligevel hele tiden mindre udvidelser og ændringer. Og det er vel naturligt, at der er sådanne forandringer – alting udvikler sig – og også Espergærde centret. Således i 2009 da en ny lokalplan banede vejen for en udvidelse af SuperBest og Netto. Disse udvidelser fandt sted i 2010.
I 2013-14 oplevede Espergærde centret et hidtil ukendt fænomen. I løbet af kort tid stod flere forretninger tomme. Flere forklaringer var inde i billedet: Krisetider, konkurrence fra andre centre, for store huslejer, konkurrence fra internettet. Imidlertid ser det ud til at udviklingen atter er vendt. De fleste tomme butikker er atter udlejet – og stemningen ved 50 års jubilæet genoprettet.
Rev. 07.03.2021