af Kjeld Damgaard
Espergærde Brugsforening og Købmandshandel med den uundværdlige benzinpumpe fra Det Danske Petroleums Selskab udenfor. Ejendommen blev taget i brug som Brugsforening i februar 1913, men før da havde der i en kort periode været en anden brugsforening formentlig i ejendommen Strandborg på hjørnet af Mørdrupvej og Strandvejen.
Allerede før læbæltet omkring Helsingør blev ophævet i 1920 havde lokale handlende fundet sammen i en brugsforening – det var nemlig lovligt at etablere en forretning hvor kun medlemmer kunne handle. Næsten al anden handel var beskyttet af læbæltet, således at de forretningsdrivende i Helsingør var beskyttede mod konkurrence. Det skete første gang i 1910, hvor bl.a. cykelhandler Theodor Christensen og murermester Christian Petersen står bag en brugsforening, hvis uddeler var Edvard Larsen. Om denne forretning startede i Strandborg, der blev bygget i 1910 står hen i det uvisse. Måske lå forretningen et andet sted, men noget tyder på, at denne første brugsforening ikke gik særlig godt. Der var flere retssager om manglende betaling, og i 1911 ser det ud til at være slut med forretningen. Edvard Larsen fortsatte imidlertid med at drive forretning – nu som købmand i Strandborg.
Den 29. juli 1912 sammenkaldtes en række lokale personer fra hhv. Snekkersten og Espergærde områderne til et møde i Mørdrup Forsamlingshus. Ved mødet enedes man om at starte en ny brugsforening for Espergærde og Snekkersten. Til bestyrelsen valgtes Hans Olsen, Martin Andersen Nexø, J. Thyssen Hansen, Ejnar Basse, J. Hansen Kragenæs, Carl Hansen, Arendt Frederiksen og Frank Sørensen.
Mødedeltagerne skød penge i projektet og allerede i september samme år kunne arbejdet gå i gang efter at man havde købt en grund til formålet på Mørdrupvejen af fotograf Juncker-Jensen. De lokale håndværkere, der også var medlemmer af brugsforeningen arbejdede hurtigt – og allerede den 20. februar 1913 kunne man åbne forretningen.
I 1915 var der 200 medlemmer og forretningen gik godt. Allerede i 1922 ændredes forretningen, således at også ikke-medlemmer kunne handle i forretningen, og omsætningen steg yderligere.
Gennem de følgende årtier blev forretningen drevet i konkurrence med Espergærdes øvrige butikker og købmænd – og det var mange: Foruden de fire købmænd i Mørdrup også en i Tibberup samt yderligere 3 i Espergærde. Alligevel var der tilsyneladende grundlag for alle forretninger – i alle fald indtil Espergærde Centret dukkede op.
Det blev også indirekte dødsstødet for Espergærde Brugsforening, som uventet fik konkurrence fra Hovedstadens Brugsforening (HB), som uden aftale med den lokale brugs lejede sig ind i det nye center.
Det er klart at denne konkurrence ikke bekom brugsforeningen på Mør-drupvej særlig godt.
Espergærde Brugsforening fotograferet omkring 1960.
I 1969 måtte man nødtvunget lægge sig sammen med Helsingør Brugsforening, men allerede to år efter – i april 1971 – lukkede forretningen, da bestyrelsen indså at det var sidste chance hvis det hele skulle afvikles uden underskud.
Men allerede inden brugsforeningens døre åbnede første gang, var der dog andre typer forretninger i det gamle bycentrum. I Strandborg indrettedes i stueetagen en række butikker, bl.a. en cykelforretning, drevet af Theodor Christensen. Og på Strandvejen nr. 352 var der tillige en barbersalon ret tidligt i århundredet. Lidt længere mod syd – på Strandvejen 356 – lå W. Lunds konditori fra 1908.
Brugsuddelerens hustru. Grethe M Jensen bag disken i forretningen.
Brugsuddeler Einer Bang Jensen.
Rev. 23.02.2021