Hans Steffensen
– flygtningen, der blev lærer i Snekkersten

Kort med danske stednavne fra ca 1860 i Kjeld Damgaards arkiv. Kortet viser den del af Sydslesvig, som Hans Steffensen boede og arbejdede i frem til 1864.
De røde cirkler markerer de landsbyer, som Steffensen havde tilknytning til. Til venstre er Flensborg markeret.

I 1831 blev Hans født i det sydslesvigske sogn Bøl, der ligger i Angel, d.v.s. den østre del af Sydslesvig. Hans forældre hed Asmus Steffensen og Catharina f. Lorentzen. Vi må tro, at familien var dansksindede og dansktalende, men under alle omstændigheder var dansk på stærk retræte i dette område. I gennem 1700-og 1800-tallet var det tyske sprog trængt frem og blevet til dagligsprog for de fleste. En del talte dog endnu dansk og en hel del plattysk (en slags blanding af dansk og tysk). Længst ud mod vest var sproget derimod frisisk.
Dansk sprog i tilbagegang
Forholdene for de dansktalende blev imidlertid stadig ringere. Siden slutningen af 1700-tallet havde kirkesproget været tysk, og derfor betragtedes tysk som ”det fine sprog”. Man var simpelthen blevet vant til, at sproget ved alle kirkelige handlinger var tysk. Og denne udvikling var foregået i flere generationer uden at de danske myndigheder havde fundet anledning til at stoppe udviklingen.
Først med Treårskrigen 1848-50 gik det op for de danske magthavere, at fortyskningen af det ene sogn efter det andet, havde skabt et modsætningsforhold til Danmark som betød, at store dele af den sydslesvigske befolkning følte sig som tyske og ikke havde noget positivt forhold til Danmark – endskønt området jo lå nord for Slesvig by og Dannevirke – og således fra gammel tid havde været et rent dansk område.
 
Antidanske holdninger
Med slaget ved Isted den 25. juli 1850 blev den slesvig-holstenske hær endeligt besejret, men den fremrykkende danske hær blev ikke betragtet som befriere i Slesvig by og de sydligere sogne – tværtimod. I fredsaftalen med Preussen stod, at den danske hær ikke i første omgang måtte krydse floden Ejderen (d.v.s. grænsen mellem Slesvig Holsten) og mange embedsmænd (præster, lærere og offentligt ansatte) flygtede derfor syd for Ejderen af frygt for at skulle stå til regnskab for deres virke under det slesvigsk-holstenske styre i de forgangne tre år.
Opgaven for de danske myndigheder var nu at overtage styret i Slesvig. Til den opgave udnævntes en dansk embedsmand, Frederik Ferdinand Tillisch med titel af ”overordentlig regeringskommissær”. Tillisch påbegyndte en udrensning af lærere, præster m.v., men blev snart bremset af den danske premierminister (datidens betegnelse for en statsminister) A. W. Moltke. Han var nemlig allerøverste ansvarlige og havde også et hensyn til de udenlandske stormagter at tage. Disse overvågede nemlig den danske regerings ageren i et forsøg på at forhindre nye uroligheder.

Skolen i den slesvigske landsby Svendsby i Sørup Sogn. Her virkede Hans Steffensen som lærer i 5½ år indtil han blev jagt bort i 1864.

Dansk sprog i skole og kirke
Den danske regering havde dog den klare holdning, at genforene Slesvig med kongeriget og at give det danske sprog den plads i kirke og skole tilbage, som det i tidens løb havde mistet  eller stod i fare for at miste i mange sydslesvigske sogne. Tillisch var således hurtigt blevet i tvivl om det geniale i at tvinge et hurtigt sprogskifte igennem. Men det blev en anden embedsmand, der blev stillet i spidsen for kirke- og undervisningsvæsenet i størstedelen af Slesvig fra 1. september 1850. Hans navn var August Regenburg. Han var præstesøn fra Aabenraa, og han gik til sagen med stor ildhu. Nu skulle der rådes bod på lange tiders ligegyldighed og forsømmelser i landsdelen.
Men den tysksindede befolkning, i hvis sogne både præst og lærer var flygtet til Holsten, var jo ikke særligt imødekommende overfor en ny dansktalende præst eller lærer. Og dertil kom, at i de sydlige sogne forstod befolkningen stort set ikke dansk. Men selv i de dansktalende sogne havde kirkesproget som nævnt været tysk, så det var også en omvæltning for store dele af befolkningen. Især bønderne i Angel ydede megen modstand og viste en klar antidansk indstilling.
Begrænset succes
At indføre dansk sprog i skolerne gik derimod lettere – i alt fald i de blandede sogne, d.v.s. i de sogne, hvor begge sprog taltes. Børnene her lærte således uden vanskelighed dansk i skolen, især fordi undervisningssproget var dansk. Det var dog også tydeligt, at hvis man havde gennemført sprogskiftet to generationer tidligere, havde det gået endnu lettere – det var med andre ord 50 år for sent.
Regenburg mente imidlertid ikke, at der var grund til at variere kravene til dansk i de enkelte sogne, selvom der rent faktisk var store forskelle fra nord til syd og fra øst til vest. Hans opfattelse var, at der skulle tages fat om ondets rod en gang for alle. Men der var også et andet problem. Man skulle have nye lærere, der både var duelige i dansk, men som også talte tysk. Det viste sig at være vanskeligere end som så. Og så var der også et problem med at skaffe danske skolebøger. Det såkaldte sprogreskript blev derfor fastsat noget tilfældigt – til lokalbefolkningens store utilfredshed – de var jo ikke blevet spurgt.
I 1850 var det danske sprog stort set uddødt i Bøl og omliggende sogne. I de nordfor liggende sogne i Angel var dansk på stærk retur.

Brevet, dateret 6. april 1864, hvori Hans Steffensen blev afskediget – og dermed stod uden job og uden bolig – og uden udsigt til at kunne få et andet i arbejde i nærheden.

Hans Steffensen
Men nu tilbage til Hans Steffensen, som jo voksede op i Bøl sogn. Han må have haft ret gode evner. I alt fald optræder han som hjælpelærer i Stenbjerg (ved Flensborg Fjord) i perioden 1847-51. I 1847 var han imidlertid kun 16 år, så der må have været noget naturtalent over ham. Og det ser ud til, at han fik en mulighed for at udvikle sit talent ved at komme på seminarium. Det skete i 1851, hvor han blev optaget på præstegårdsseminariet i Lyngby (ved Grenaa på Djursland). Her gennemførte han på to år læreruddannelsen med karakteren ”udmærket god”, hvilket var topkarakter og en karakter, der kun uddeltes til højst en enkelt elev på hver årgang. Hans forhold på seminariet havde været ”meget rosværdigt” hedder det blandt andet.
Hans første ansættelse var på en privatskole ved Viborg. Skolen blev kaldt ”Fabriksskolen” og var tilknyttet virksomheden Brunshaab, der på den tid var en klædefabrik. Senere fabrikerede virksomheden pap. Hans Steffensen virkede kun et års tid som lærer her. I 1854 blev han hjælpelærer i Grumtoft Skole i Sydslsesvig. Ved afskeden i Brunshaab fik han en anbefaling med fra stiftsprovst Ursin i Viborg, dateret 14. november 1854: ”Efter ved den Lejlighed jeg har haft til ved en Skolevisitats at lære at kende Steffensens Duelighed og Flid, eftersom Fabriksskolens Børn, uagtet den særdeles knappe Læretid, aflagde meget gode Prøver paa Fremgang i de forskellige Discipliner, er det mig kjært at  kunne, da han desuden fører et skikkeligt Levned, anbefale ham til den Befordring han Attraar.”
Lærer i Sydslesvig
Som nævnt blev han kaldet til lærer i Grumtoft. Her er uddrag af ordlyden af hans ansættelsesbrev: ”Wedell-Wedellsborg og Hansen, Kirkevisitatorer i Flensborg Provsti, har i Kongens Navn antaget Hans Steffensen af Bøl til at være fast Andenlærer i Grumtofte Degneskole. Han skal være hans Majestæt Kong Frederik den syvende huld, tro og lydig … undervise den ham betroede Ungdom i at læse, bede, synge, skrive og regne, overhovedet i alle vedtagne og foreskrevne Lærergenstande, fremfor alt i den christelige Religion efter Luthers lille Katekismus … vise Agtelse og Lydighed mod den ham foresatte Præst …” Brevet er dateret i oktober 1856.
Her i Grumtoft Degneskole hed hovedlæreren (førstelæreren) Henning August Karstens – og han var tysk uddannet og dermed ikke ”duelig” i det danske sprog. Han var dog ikke blevet afskediget, men pålagt at få en dansktalende hjælpelærer eller ”elementarlærer”, som man kaldte det i Slesvig. Man kan godt forestille sig, at forholdet mellem de to lærere måske ikke har været det mest hjertelige. Men vi kender ikke til detaljer herom.
I 1858 kommer han så til nabosognet Sørup, hvor han også er hjælpelærer i et halvt års tid. Her var hovedlæreren den dansk uddannede Jens Peter Kloster, men det var ikke lette vilkår de to lærere havde. Det fremgår således, at der var megen modstand mod den danske skole og i det hele taget meget vanskelige arbejdsvilkår. Det bekræftes også af den kendsgerning, at der i perioden 1850 til 1860 var ikke færre end 17 forskellige hjælpelærere!

Snekkersten Skole (på nuværende Parkvej) blev opført i 1794-95 af såkaldt ”wellervande”, som man skrev dengang – d.v.s. lerstampede vægge. Det betød, at murene var op til 1 meter tykke.

Enelærer i Svendsby
I samme sogn ligger landsbyen Svendsby. Her fik Hans Steffensen i august 1858 ansættelse som enelærer. Skoledistriktet blev betegnet som et meget vanskeligt og stridbart skoledistrikt. Året før Hans Steffensens ansættelse var der således ikke færre end 5 privatlærere i skoledistriktet – altså tysksindede forældre, der ikke ville sende deres børn i den danske skole. Alligevel betegnedes børnene generelt som velforberedte ved visitatsen. I 1860 var provst Aleth Hansen på visitats og vurderede Hans Steffensen som en udmærket dygtig lærer.
Krigen 1864
Med krigsudbruddet i 1864 forandredes forholdene ganske hurtigt. Især ved hærens tilbagetrækning fra Dannevirke den 6 februar stod det hurtigt klart, at der ville komme nye forhold for det sydlige Slesvig. Allerede midt i februar blev de første tiltag taget til at fjerne sprogreskriptet og ændre undervisningen til alene at være tysk. Mange steder blev der indkaldt til offentlige møder, hvor de danske lærere og præster måtte stå for skud – en slags folkedomstol, som førte til flere øjeblikkelige fyringer eller suspenderinger. Og der var ingen udsigt til, at dette skulle blive anderledes i månederne efter. Det blev i alt fald lysende klart ved den danske hærs nederlag hhv. ved Dybbøl og på Als. Og ikke mindst ved den danske regerings og kongens manglende lyst til at opgive dele af Slesvig, således som flere mæglingsforsøg lagde op til efter våbenstilstanden. Det kunne have ført til en grænse nord for Slesvig by og syd for Flensborg, men resultatet blev som bekendt katastrofalt. Danmark mistede hele Slesvig – inklusive Nordslesvig, som næsten udelukkende var dansktalende og dansksindet.

Foto fra ca 1871 af den lille lærerfamilie i Snekkersten. Man ser Hans Steffensen med hustruen Anna og sønnen Christian. Sidstnævnte blev i 1891 teolog og sidenhen sognepræst forskellige steder, senest i Tryggelev-Fodslette sogn på Langeland indtil pensioneringen i 1933.

Afskedigelsen
Hans Steffensen havde valgt – på trods af de vanskelige vilkår – at blive på sin hjemegn og fremme det danske sprog og danskheden i almindelighed helt frem til den preussiske okkupation. Men nogen tak fik han ikke for sin indsats af de nye magthavere. Her er uddrag af et brev fra den allerede afskedigede sognepræst Immanuel Barfoed i Sørup, dateret den 16. marts 1864: ”Hr. Hans Steffensen har været Skolelærer i Svendsby her i Sognet i 5½ Aar, men vil sandsynligvis blive fordrevet. Han kan udmærket godt Tysk – ligesaa godt som Dansk – men han har dansk Sindelag …. Han har sjældne Lærergaver og udmærkede Kundskaber, den hæderligste Karakter … det er min Overbevisning, at han som en ualmindelig dygtig, tro og hæderlig Mand snart vil finde Ansættelse ved en Skole i det egentlige Kongerige”.
Og ganske rigtigt: Det nye tyske Kirkevisitatorium i Flensburg Provsti skrev tre uger senere, den 6. April: ”Da Lærer Hans Steffensen i Schwennsbye i Følge sin Erklæring, som den 23de i forrige Maaned er angivet til Protokollen, har nægtet at medvirke til at indføre Forordningen af 19. Februar dette Aar angaaende Indførelsen af tysk Kirke- og Skolesprog, saa afskediges han herved fra sit Embede i Overensstemmelse med en Skrivelse fra den øverste Myndighed i Hertugdømmet Schleswig.” Brevet var naturligvis på tysk – og afspejler i øvrigt også fortyskningen af de lokale stednavne.
Ligesom alle øvrige dansksindede blev han altså afskediget uden pension og uden udsigt til at kunne få nyt job i nærheden. Enkelte lærere fik mulighed for at nedsætte sig i Nordslesvig, hvor preusserne accepterede dansk sprog i skolen.
Flugt via Hamborg
Hans Steffensen stod imidlertid ikke bare uden ansættelse, men også uden bolig, da et lærerembede dengang jo også indebar, at man fik embedsbolig. Hvad gør man så? Ja, så bliver man flygtning! Han valgte at drage til Danmark, der dengang ikke havde problemer med at modtage folk på flugt. Han og hustruen måtte derfor forlade hjemstavnen over hals og hoved og rejse over Hamborg og Lybæk til København. Her blev han tilbudt en lærergerning, men takkede nej – han ville hellere være lærer på landet. En kort tid opholdt han sig i Holbæk, men udner opholdet her søgte han embede i Snekkersten og blev kaldt hertil kort tid efter.
 
Snekkersten gamle skole
Snekkersten Skole lå dengang på nuværende Parkvej i Snekkersten. Skolen var bygget i 1794-95 og var en typisk skole for den tid. En senere beretning (fra 1842) fortæller om skolen:
”Snekkersten Skole er beliggende paa en Bakke i Tikjøb Sogn ved det Fiskerleje, hvoraf den har faaet Navn, ¼ Miil syd for Helsingør. Den bestaar af et grundmuret Vaaningshus, hvori der – foruden en Skolestue paa 6 Fag og et smukt lille Kammer paa Loftet – er Dagligstue, Sovekammer, Pigekammer, Kjøkken og Spisekammer. Udhuset er Bindingsværk, 9 Fag stort, og indrettet til Loe, Lade, Stald og Tørvehus.
I skoledistriktet er 30 Gaardeiere, 128 Parcellister og Huusmænd, hvoraf 43 er Fiskere. Hartkornets Størrelse er omtrent 100 Td. Middeltallet af skolesøgende Børn i de sidste 5 Aar er 120. Den faste Løn er 10 Td. Rug, 12 Td. Byg og 1 Td. Havre in natura, 50 Rbd. kongelig Skoleløn. Brændsel og Fourage er det reglementerede efter Skoleforordningen af 29. Juli 1814. Offer og Accidenser andrage omtrent 100 Rdl. Aarlig. Skolelodden, der udgør 5 Tdr. Land, geometrisk Maal, er middelgod Jord og beliggende ved Skolen. Der kan aarlig græsses 1 Hest og 2 Køer. Kaldsretten tilhører Amtskoledirektionen.
Anm.: Af Fiskerne ydes i Almindelighed 6 á 8 Lispund Aal om Aaret, dog er dette ikke bestemt, men afhængig af deres gode Villie.”
Denne beskrivelse var dog fejlagtig på et punkt: Huset var ikke grundmuret, men derimod lerstampet, hvorfor skolen da også blev kaldt ”Lerskolen”. Men ellers var det stort set de forhold, som Hans Steffensen fik tilbudt i 1864.

Det ældste skolefoto, der kendes fra Snekkersten Skole, er dette fra 1879 – formodentlig af ældste klasse, d.v.s. ca halvdelen af skolens elever. Hans Steffensen ses i bageste række. Desværre kender vi ikke elevernes navne, men der er jo tale om mange fiskerbørn fra hhv. Snekkersten, Skotterup og Espergærde. Børnenes sammenbidte ansigter hænger sammen med, at de p.g.a. lange lukketider i kameraet, skulle sidde stille ret længe, for at billedet ikke blev uskarpt.

Den gamle lærer går af
Skolens lærer fra 1851 til 1864 havde været Knud Henrik Broust, som var født i år 1800. Han var derfor 64 år gammel i foråret 1864, men ved dårligt helbred og havde allerede i omkring 10 år haft hjælpelærere. Men i foråret 1864 forværredes sygdommen og han tog sin afsked.
Som ny lærer kaldedes Hans Steffensen, der flyttede ind med sin hustru, Anna Dorthea f. Schwennsen. Hun var født i Bønstrup i Flensborg Amt i Sydslesvig, og var tilsyneladende tysksproget fra barnsben. I alt fald beretter ældre familiemedlemmer, at hun aldrig lærte at tale rigtig godt dansk. Hun blev af familien kaldt en ”holstener”, men var altså fra det nordlige Sydslesvig.
Efter to år i Snekkersten fik de sønnen Christian (egentlig Johan Christian Steffensen), men de følgende to sønner overlevede ikke fødslen, så Christian blev enebarn.
Snekkersten Skole var en almueskole, d.v.s. at skolegang for alle børn i skoledistriktet var gratis – betalt af sogneforstanderskabet (senere kaldt sognerådet). Børnenes forældre kunne dog vælge at have en privat ansat lærer i hjemmet, men det var naturligvis kun de allerrigeste, der havde den mulighed. I de sidste årtier af 1800-tallet opstod desuden enkelte private skoler, hvortil forældre kunne sende deres børn. Det skete også i Snekkersten Skoledistrikt, hvor Skotterup Pogeskole (nu Strandvejen nr. 246) blev oprettet i 1877. En pogeskole var egentlig en slags forskole for de mindste børn, men efterhånden undervistes også ældre børn.
Men det var Hans Steffensens skole på Parkvej, der havde langt de fleste børn. Skoledistriktet omfattede i 1857 i alt 76 børn. Det bestod af følgende byer og bebyggelser: Snekkersten by, Kronborg Teglgaard, Skotterup by, Espergærde by, Rørtang by, Mørdrups udflyttersteder østen for byen (d.v.s. Mørdrup Strandvang incl. Tipperup Mølle), Borupgaard, Flynderupgaard, Lille Borup, Hjortespring og Teglstruphus.
Som man vil se var skoledistriktet ganske stort, men befolkningstætheden ganske lille. Og man kan også bemærke, at Espergærde fiskerleje hørte med til skoledistriktet i Snekkersten. De øvrige dele af Mørdrup og Tibberup hørte derimod til Nyrup Skoledistrikt.
Den 30. juli 1889 skrev Helsingør Avis en jubilæumsartikel i anledning af Hans Steffensens 25 års virke i Snekkersten Skole. I denne artikel hed det bl.a. at han ”stedse samvittighedsfuldt og nidkjært havde røgtet sin Gjerning. Han er en af de faa, som man nok tør sige om, at han aldrig har havt en Fjende, men kun Venner, hans Hjertensgodhed og beskedne Optræden har gjort ham afholdt af store og smaa, og sin Lærervirksomhed har han stedse omfattet med Kjærlighed og Troskab.
I Morges blev der bragt Jubilaren en Morgenhilsen med Musik og Sang af Snekkersten og Skotterup Sangforening. Samtidig overraktes ham en Jubilæumsgave, og talrige Lykønskninger have Egnens Beboere i dag  bragt den afholdte Jubilar, ligesom der langs Kysten flages i Dagens Anledning.
I Aften bliver der i Skotterup Kro arrangeret et Festmaaltid til Ære for Jubilaren. Hertil har Tilslutningen været saa stor, at man ikke har kunnet efterkomme Alles Ønsker om at deltage i Festen.”
Ved festen på Skotterup Kro fik Steffensen overrakt et ur som gave – efter festtalen af sognepræset Carlsen fra Tikøb.
Den 21. april 1895 blev Hans Steffensen pensioneret og dermed ophørte også muligheden for at blive i boligen i Snekkersten. Anna og Hans Steffensen valgte at flytte til Randers, men i 1898 videre til sønnen, Christian, der i mellemtiden var blevet uddannet teolog og ansat som sognepræst i Vilsted ved Løgstør. I år 1900 flyttede hele familien til Hald præstegård ved Randers. Her døde Hans Steffensen i 1913.
Ny Snekkersten Skole
Befolkningstallet på Sydkysten voksede kraftigt i slutningen af 1800-tallet. Fiskerfamilierne fik selskab af flere familier med andre erhverv – ikke mindst håndværkere og handlende, som skulle servicere de mange landliggere, der i større og større tal slog sig ned i området.
Selvom der samtidig blev bygget en ny skole ved Espergærde, som kunne aflaste søgningen til Snekkersten, så var det ikke tilstrækkeligt. En ny skole måtte bygges og den blev placeret ved Rørtangvejen (nuv. Klostermosevej). Den nye skole stod færdig i 1897 og den nye lærer, der havde afløst Hans Steffensen kunne nu forlade den gamle skolebygning og flytte ind i den nye skole, hvor der også var embedsbolig i bygningen.
Den nye lærer hed Johan Pedersen og var født på Gøl ved Aalborg i 1867, og blev derfor kaldt ”Jyden”. Han var førstelærer ved Snekkersten Skole fra 1900, da der også her kom en lærerinde. Han blev pensioneret i 1933, men mange har måske kendt hans datter, Thyra Pedersen, der virkede som lærer ved hhv. Espergærde Skole og Mørdrupskolen i perioden fra 1927 og frem til sin pensionering i 1969. Også sønnen Knud blev lærer – hans ansættelse var ved Hornbæk Skole fra 1921 til 1947.

Rev. 29.04.2021