Om bogtrykker Egmont, fabrikant Kaastrup-Olsen og billedhugger Jarl =
Historien om Jarlens Grund i Tibberup.
af Kjeld Damgaard
Endnu i slutningen af 1890’erne var der stadig landbrugsdrift på store strækninger langs Strandvejen ved Tibberup. Og ”Strandvejen ved Tibberup” er jo den strækning som vi i dag kalder ”Gammel Strandvej”. Men netop i disse år gik det stærkt med udstykningerne. De lokale landmænd – hhv. ejerne af Christiansminde, Tibberup Møllegaard og Tibberupgaard – havde travlt med sælge jordene langs Strandvejen.
Og altså også den ejendom, som vi i dag kalder ”Jarlens Grund”. Gårdejer Christian Mauritzen solgte således i 1894 denne ejendom til et konsortium under ledelse af fire personer: Louis Hansen, L. Gudme, A. Mathissen og M. Holm. Dette konsortium ser ikke ud til at have gjort noget ved grunden. 10 år senere trådte Gudme ud af investeringen, men først i 1913 solgte de øvrige ejendommen igen, antagelig med en god fortjeneste.
En kendt landligger i Tibberup
Køberen var den fremgangsrige københavnske bogtrykker, Egmont H. Petersen, der i 1904 havde påbegyndt udgivelsen af ugebladet Hjemmet. Egmont H. Petersen kendte udmærket området, for familien havde i flere år holdt sommerferie på Tibberup Mejeri, der lå på nuværende Tibberup Møllevej. Som så mange andre ”lå man på landet” og under opholdet her har familien naturligvis fået kendskab til denne grund, der jo både rummer en højtliggende del og en lavtliggende del ned mod stranden.
Om Egmont H. Petersen havde tænkt sig at bygge en sommervilla til sig selv, vides ikke. Men i alle fald nåede han det ikke, for han døde allerede i 1914 og selvom hans enke beholdt grunden fik hun heller aldrig bygget på den. I 1919 solgte hun i stedet parcellerne (der var to) til den ikke helt ringe pris af 100.000 kr.
Den nye ejer var grosserer Sophus Kaastrup Olsen. Han byggede i 1920 et hus på den tomme grund, der allerede dengang var helt skærmet af levende hegn både mod vejen og naboerne. Det nye hus kaldte han for ”Ebbasgave” – altså en gave til hustruen Ebba.
En energisk ung mand
I 1911 henvendte en ung, energisk mand ved navn Sophus Kaastrup Olsen sig til grosserer Louis Poulsen. I USA havde han fået øjnene op for at elektricitet nok ville komme til at spille en fremtrædende rolle i fremtiden.
Da nu Louis Poulsen ved siden af sin propfabrikation havde nogle elektrotekniske agenturer som interesserede Sophus – og denne havde titusinde kroner, som Louis var interesseret i – endte det med, at Sophus Kaastrup Olsen købte sig til kompagniskab og et ”& Co.” i grossistvirksomheden i Nyhavn 11. Få år senere blev han eneejer af Louis Poulsen & Co.
Som kulturradikal fritænker og direktør i Louis Poulsen & Co. var Sophus Kaastrup Olsen en utraditionel igangsætter og visionær leder. Skønt han levede af købmandskab, var han altid lige oppositionslysten, en kombination der virkede både inspirerende og provokerende.
Kaastrup-Olsens indsats for PH-lamperne
Han forstod vigtigheden af en dybere mening med det, han gjorde, og søgte uimponeret af tidens strømninger at føre sine ideer ud i livet – og havde det ikke været for Sophus, havde PH-lamperne næppe eksisteret i dag.
Sophus Fonden er en dansk lysfond grundlagt i år 2000, der har til formål at fremme og højne lyskvalitet i bred forstand. Fonden virker ved økonomisk at støtte projekter og initiativer, der på en engageret og visionær måde eksperimenterer med lys og vores opfattelse af lys.
Støtte uddeles efter ansøgning, og ansøgninger vurderes løbende af en uvildig uddelingskomité. Fonden har en kapital på 10 millioner kroner, som uddeles over de næste 20 år.
”Sophus Fonden” administreres af Louis Poulsen Lighting A/S.
Det var derfor indlysende at opkalde fonden efter Sophus Kaastrup Olsen
”Ebbasgave” bygges
Men tilbage til Tibberup. I 1920 stod det nye hus færdigt. Det var opført af arkitekterne Th. Henningsen og Ole Falkentorp, der tillige tegnede husets møbler. Sidstnævnte kendes også som arkitekten bag Hotel Astoria ved Hovedbanegaarden. I spisestuen udførte maleren Niels Hansen to dekorationer og på kaminen i dagligstuen modellerede billedhugger Svend Rathsach et relief af en springende hjort.
Det var delvist lokale håndværkere, der opførte huset: Murermester Nielsen-Kaas i Snekkersten og tømrermester Harald Tjellesen fra Espergærde. Desuden deltog snedkermester Henning-Petersen, Holte og malermester Gøtke fra København.
Ny ejer og nyt navn til huset “Strandhave”
Kaastrup Olsen havde ejendommen indtil sin død i 1938, hvorefter ejendommens mest berømte beboer overtog ejendommen. Hans navn var Viggo Jarl og han var allerede da om ikke verdensberømt – så europaberømt – for sine helt fantastiske skulpturer.
Historien om Viggo Jarl er næsten klassisk: Han ville være kunstner – til sin faders store fortrydelse. Faderen var konferentsråd Vilhelm Jørgensen, der var gift med Anna Plenge. Vilhelm Jørgensen var dybt involveret i flere store danske industriprojekter og havde bl.a. købt fabrikken ”Øresund” sammen med en anden lokal industrimand, nemlig G.A. Hagemann fra Borupgaard.
Om Viggo Jarls baggrund
Fabrikken ”Øresund” – senere kaldt ”Øresunds Chemiske Fabrikker” – blev dog endnu senere bedst kendt under navnet ”Kryolitselskabet Øresund”. Firmaet udvandt på Grønland mineralet kryolit, som man især anvendte til fremstilling af aluminium, men også til alun, soda og emaljefremstilling. Det var i slutningen af 1800-tallet en fantastisk forretning for investorerne, da kryolit nærmest kun findes på Grønland, hvor firmaet havde eneret.
G.A. Hagemann var ved århundredeskiftet blandt Danmarks allerrigeste mænd, og Vilhelm Jørgensen havde også sit på det tørre. I Viggos barndomshjem på Østerbro kom mange af datidens kendte mennesker: politikeren og teologen D.G. Monrad, industrimagnaten G.A. Hagemann, billedhuggeren H. Bissen, maleren P.S. Krøyer, erhvervslederen C.F. Tietgen, lægen Niels Finsen, skuespillerinden Johanne Louise Heiberg, præsten og digteren N.F.S. Grundtvig, kunstneren Th. Willumsen samt mange flere. Det har utvivlsomt formet Viggos videre udvikling, men allerede som 6-7 årig begyndte han at modellere og tegne. Faderen var som sagt – ikke begejstret. Han mente ikke at det var et arbejde for en voksen mand. Alligevel fik han undervisning af to af datidens kendte kunstnere, Anders Bundgaard og Stephan Sinding.
På trods af dette måtte Viggo Jarl indlevere sit første arbejde til Charlottenborg-udstillingen i 1900 – uden faderens vidende. Og det blev vendepunktet, Viggo, der sammen med sine søskende i 1901 skiftede navn til Jarl, rejste samme år til Paris for dér at udvikle sit formsprog. Hans uddannelse kom således fortrinsvis til at finde sted i Frankrig, hvor han stort set boede fast fra 1903 til sin død. Det blev især den naturalistiske ynglingefigur, der vandt hans interesse, og det især billedhuggerarbejderne af unge mænd han i dag huskes for.
Viggo Jarls berømte kunst
Men også andre arbejder bør nævnes: ”Ung mand med slanger” fra 1908 kan i dag ses på Statens Museum for Kunst, gruppen ”Maratonløberen” fra 1920, der i dag kan ses på Aarhus Stadion samt 5 af statuerne ved Marmorkirken i København, mindesmærket for Niels Finsen samt en portrætstatue af C.F. Tietgen, der kan ses i Kongens Have i Odense. I alt kendes 120 større værker indenfor statuer, portrætbuster og relieffer.
Viggo Jarl ejede dog adskillige ejendomme også i Danmark, bl.a. i Aarhus. Og fra 1938 altså også ejendommen ”Strandhave” i Tibberup. Her opholdt Jarl sig imidlertid kun om sommeren, men ikke blot på sommerferie. På grunden indrettede han også et atelier, som han flittigt benyttede. Dette atelier er i øvrigt den eneste af bygningerne, der står tilbage i dag.
”Godt ved muffen”
Når han kom til Danmark havde han ofte sendt sin yacht i forvejen, og det flotte skib kunne så pryde kysten ud for Tibberup under Jarls ophold på Strandhave. Jarl havde i tidens løb to forskellige fartøjer – først et sejlskab og dernæst en motor-yacht, men selv med dette mindre skib som han ejede ved sin død, var der en fast firemands-besætning. Yachten blev anvendt til ture i de danske farvande i sommermånederne.
Jarl havde nemlig ingen økonomiske problemer. Dels havde han opnået et ganske godt ry som billedhugger, dels havde han arvet et ganske betydeligt beløb fra sine forældre. Han ejede betydelige aktieposter i flere selskaber, bl.a. Kryolitselskabet Øresund. Udover ”Strandhave” ejede han en større villa på ”la Croisette” i Cannes samt en villa på øen ”Ile la Marguerite” ud for Cannes. Til illustration kan nævnes, at Strandhaves indbo i 1955 blev vurderet til 2 mio. kroner – et anseeligt beløb på den tid, hvor et almindeligt parcelhus nemt kunne erhverves for 40.000 kr.
Vigo Jarls Kollegium
Da Viggo Jarl døde i marts 1965 efterlod han sig ikke nær familie. Han havde ingen børn selv og hans to brødre og søster var også døde. Måske håbede eller ventede nevøerne og niecerne på en pæn arv, men de blev i givet fald snydt. Kun ganske få kunstgenstande endte hos familien, resten blev realiseret og anbragt i ”Viggo Jarls Fond”. Fonden havde det primære formål, at lade opføre et kollegium for kunst- og naturvidenskabs-studerende i Nærum. Både grund og arkitekt var udpeget på forhånd – ligesom Viggo Jarl allerede havde godkendt skitseprojektet.
Tikøb Kommune var interesseret i at købe Strandhave, idet idéen var at give Espergærde Sejlklub mulighed for at etablere sig med både og evt. café og bestyrerbolig på ejendommen. Men kommunen blev overhalet indenom af fabrikant og direktør Abildgaard fra Løvens Kemiske Fabrikker. Han lagde nemlig en købesum på 2 mio. kr. på bordet og det kunne kommunen ikke hamle op med.
Den sidste private ejer
”Strandhave” skulle nu benyttes som sommerbolig for hans datter, Jytte Abildgaard – og der blev lagt store planer for om- og udbygninger af ejendommen. Ægteparret Rasmussen, der havde været ansat hos Jarl havde fortsat opsynet med ejendommen og boede der endnu. De blev tilbudt at beholde jobbet, men efter kort tid tabte Jytte Abildgaard øjensynligt interessen for ejendommen, der fik lov at forfalde mere og mere. Også parken blev ikke vedligeholdt og til sidst opgav Rasmussen ævred og flyttede fra ejendommen.
Herefter gik det stærkt. Ejendommen plagedes af indbrud og hærværk og blev overnatningssted for diverse tvivlsomme personager. I 1972 truede bygningen med at styrte sammen og Helsingør Kommune måtte nu tvinge Jytte Abildgaard til at sælge. Dagen efter overtagelsen blev ejendommen revet ned.
Kun Viggo Jarls gamle atelier overlevede denne periode – og står fortsat sydligst på grunden. Bygningen anvendes af Espergærde Teaterforening.
Efterfølgende blev grunden renoveret og indrettet til jolleplads for Strandhave Jollelaug – og ”Jarlen” blev endda i en periode i 70’erne anvendt til friluftskoncerter. Det var dog ikke til alle naboers tilfredshed – og i dag er aktiviteterne på stedet mere stilfærdige.
Rev. 03.04.2021