Sofus Larsen var Danmarks første kiropraktor. Han ejede i en årrække Hovgaard i Tibberup, men foruden at være landmand, havde han også en baggrund som elektroingeniør, sproglærer i kinesisk samt en uddannelse i USA som kiropraktor. Men som kiropraktor i Danmark blev han kaldt ”prygledoktoren” – og behandlet stærkt fjendtligt af den traditionelle lægestand.
af Kjeld Damgaard
Kiropraktik er i dag en anerkendt behandlingsform, som 6-7% af den danske befolkning benytter sig af hvert år. Men sådan har det ikke altid været. Faktisk er det kun godt 100 år siden, at kiropraktikken kom til Danmark, og det skete ikke uden vanskeligheder.

Den unge Sofus Larsen som marinesoldat.
D. D. Palmer
Det hele begynder i USA den 18. september 1895, hvor den canadisk fødte David Daniel Palmer, grundlagde kiropraktikken. Fortællingen er, at en gadefejer ved navn Harvey Lillard i flere år havde haft nedsat hørelse. Han opsøgte D.D. Palmer og fortalte, at lidelsen var opstået samtidig med, at han under en foroverbøjning havde følt et knæk i nakken. Palmer fik ham til at lægge sig ned på gulvet og udførte et hurtigt stød med sine hænder på det sted, hvor Harvey Lillard havde fortalt, at han havde følt knækket. Efter dette kunne Lillard atter høre.
Behandlingen blev kaldt kiropraktik efter det græske ord cheir (hånd) og praktos (udført). I 1897 åbnede Palmer verdens første læreanstalt ”The Palmer School of Chiropractic” i Davenport i Iowa. Den blev senere videreført og udvidet af sønnen Benjamin Josva Palmer. Og det var den skole, som danskeren Sofus Larsen besøgte under 1. verdenskrig.

”The Palmer School of Chiropractic” som den så ud i begyndelsen af 1900-tallet. Skolen ligger i Davenport i Iowa – og det var her Sofus Larsen blev uddannet som kiropraktiker i 1919.
Hans Sofus Larsen
– blev født i 1880 i Hørup Sogn i Viborg Amt. Hans forældre var proprietær Hans Larsen og hustru Anna Sofie f. Madsen, som ejede gården Dalsgaard i Hørup. Forældrene flyttede dog kort efter til Aarhus, hvor faderen ernærede sig som auktionsholder.
Som ung aftjente Sofus sin værnepligt ved marinen, kom på Søværnets Underofficersskole, hvorfra han blev hjemsendt i oktober 1901 som ”oversøminør”. Herfra flyttede han til Jens Juels Gade i København – og benyttede sig tilsyneladende ikke af fornavnet Hans, men foretrak Sofus, som ifølge kirkebogen stavedes med ”f”, skønt det ofte er skrevet med ”ph”, hvilket han tilsyneladende også selv gjorde. Hans videre uddannelse var til elektroingeniør. Herefter blev han ansat af det tyske firma ”Siemens-Schuckertwerke”. Af dette firma blev han udsendt til Kina for bl.a. at stå for anlæggelsen af kraftværker, pumpestationer m.v.
I 1907 blev han i Hong Kong gift med Ella Wrem, som havde ikke færre end 4 mellemnavne: Claudine Orine Fohlmann Finchenhoff. Sofus Larsen kendte formentlig Ella via broderen, den tidligere soldaterkammerat, Alexis Wrem, som han var på underofficerskolen sammen med.
Trådløs telegrafi
Sofus Larsen interesserede sig tidligt for en ny opfindelse i de år, nemlig trådløs telegrafi, også kaldet radiotelegrafi. På et tidspunkt blev han tilsyneladende i stand til at erhverve sig koncessionen på denne teknologi i Kina. Udover dette lærte han sig kinesisk så godt, at han var i stand til at undervise i kinesisk for de udstationerede europæere. På et tidspunkt blev han tilsyneladende ansat af den kinesiske stat – det nævner han selv i et senere interview. Livet i Kina var i øvrigt præget af den store fattigdom, som kineserne levede under. For en europæer betød det, at huset var fuld af tjenestefolk – og husets frue stort set ikke lavede andet end at brodere – medens manden passede sit arbejde. Medens parret opholdt sig i Canton fik de i 1908 en søn, Knud Arild Larsen, som senere blev uddannet til landmand.

Det nygifte par fotograferet til ”Five o’clock tea” på verandaen i deres hjem i Kina. Bemærk rækken af tjenestefolk i baggrunden.

Sofus Larsen og hustruen Ella f. Wrem ses her i deres dagligstue i Canton i Kina – formentlig omkring 1908.
Ved udbruddet af 1. verdenskrig ser fremtiden imidlertid ikke så lys ud for den lille familie. Dels p.g.a. krigen, men især fordi Sofus Larsen led af stærke mavesmerter som følge af et mavesår. Samtidig lykkedes det dog Sofus Larsen at sælge koncessionen på den trådløse telegraf til den kinesiske stat for et ikke helt ringe beløb. Hvor meget Sofus Larsen fik, står hen i det uvisse, men det står klart, at han siden da ikke nød nogen økonomiske bekymringer. Ogderfor var i stand til at yde ganske betydelige gaver til sin søn, Knud.
Sygdomshelbredelse
Vi lader herefter Sofus Larsen selv fortælle. Det gjorde han i et interview i avisen ”Klokken 5” i 1923:
”Jeg var oprindelig Ingeniør og ansat i den kinesiske Stats Tjeneste. En Dag opdagede jeg, at mit Helbred var stærkt undergravet af en ret fremskreden Mavesygdom. Jeg havde et stort Mavesaar, og alle Behandlinger i Kina var frugtesløse. Jeg rejste derfor tilbage til Europa og søgte Mavespecialister baade i England, Tyskland og Frankrig, men li-gemeget hjalp det; man trøstede mig med, at jeg nok kunde leve et halvt Aar endnu; men saa var det forbi.
Jeg rejste saa til Amerika, hvor jeg fik Forbindelse med en Chiropraktiker, der undersøgte mig. Efter Undersøgelsen udtalte han, at jeg snart skulde blive rask. Efter nogle faa Behandlinger mærkede jeg stærk Bedring, og den Dag var ikke fjern, da jeg var fuldstændig befriet for den Mavesygdom, som Lægerne i Europa havde erklæret for uhelbredelig.”

Den stolte fader med sønnen, Knud i 1911.
Uddannelsen
”Under Kuren havde jeg besluttet at ville bringe Kendskab til denne vidunderlige Helbredelsesmetode hjem til mine Landsmænd i Danmark. Jeg lod mig derfor indtegne paa Den chiropraktiske Højskole i USA, og efter et Aars Uddannelse, bestod jeg Eksamen, hvorefter jeg rejste hjem.”
Efter hjemkomsten bosatte familien Larsen sig på Rosenvej 7 i Gentofte, og kort efter indrettede Sofus Larsen en klinik i en ejendom i Vendersgade 23. Imidlertid var det ikke tilladt for Sofus Larsen at praktisere med mindre, der var en uddannet læge til stede under behandlingen. Den læge, der blev en del af klinikken i Vendersgade, hed Jens Schilder (1874-1941) og havde interesseret fulgt Sofus Larsens arbejde igennem en periode – ikke mindst fordi de var i familie. Sofus Larsen, som i pressen blev kaldt ”dr. Larsen”, fik senere følgeskab af sin svoger Alexis Wrem, der også havde gennemgået uddannelsen til kiropraktor i USA.
Lægelig modstand
Det var imidlertid langt fra alle læger, der så med velvilje på den nye behandlingsform. Tværtimod stødte Larsen ind i anklager for kvaksalveri. Og adskillige andre anklager bl.a. om, at patienterne blev pryglet med riskviste – en historie, der fortsatte i flere år, og som endda også blev hæftet på andre kiropraktorer. Baggrunden var imidlertid en iagttagelse nogle havde gjort ved klinikken i Vendersgade. Her lå nemlig i baggården en kurvemager – og da nogen havde set, at der blev kørt en vognladning riskviste ind i gården, troede vedkommende, at de skulle bruges i Sofus Larsens klinik!
Fra lægeligt hold var ordene kradse – især fra Lægeforeningen, hvis formand ikke lagde fingrene imellem: ”Jeg mener, at det er Humbug. Set fra et lægesynspunkt er Chiropraktikken urimelig og mangler ethvert videnskabeligt Grundlag”.
Der blev fra Lægeforeningens side adskillige gange rejst sager ved retten, hvor man krævede kiropraktorerne dømt for kvaksalveri. I 1921 blev Sofus Larsen således dømt (efter at sagen var trukket ud i 1½ år) for kvaksalveri ved byretten og idømt en bøde på 40 kr! Sofus Larsen anmodede dommeren om at forhøje bøden, således at det blev muligt at anke sagen til landsretten. Det nægtede dommeren. Sagen var rejst af Sundhedsstyrelsen
I 1923 rejstes en sådan sag ved retten i Aarhus mod en kvindelig kiropraktor – i pressen kaldt en ”Mirakeldoktor”, Maren Christine Nielsen. Hun blev dømt skyldig ved byretten, men sagen kom for Landsretten, hvor dommen blev stadfæstet, og hun blev idømt en bøde på 200 kr. Retten vurderede nemlig, at ved at tage patienter i behandling så udsatte hun disse for fare ved, at de blev unddraget lægekyndig behandling. Det er værd at bemærke, at retten med andre ord ikke vurderede værdien af eller resultatet af behandlingen.

Læge Jens Madsen Bernhart Schilder blev uddannet læge i 1899 og startede samme år praksis i København. Fra 1920 drev han kiropraktisk klinik sammen med Sofus Larsen i Vendersgade i København, hvilket han fortsatte med – med andre samarbejdspartnere – frem til sin død i 1941.
Forsvar for behandlingen
Avisen ”Klokken 5” havde i forbindelse med den heftige debat et interview med læge Jens Schilder, som forklarede, hvad metoden gik ud på:
”Et sygt Menneske, der maaske i lange Tider har søgt Læge uden at være blevet helbredet, kommer til os og anmoder om Hjælp. Vedkommende lider – for at tage et af de almindeligt forekommende Tilfælde – af Ischias. Jeg som læge undersøger Patienten, stiller en Diagnose, og i de fleste Tilfælde tager jeg et Fotografi af Rygsøjlen for at konstatere, om nogle af Ryghvivlerne har forskudt sig. Som De maaske ved, gaar alle Legemets Nerver gennem Rygsøjlen og derfra ud til de forskellige Legemesdele og Indvolde. Hvis nu der er en Forskydning eller Fordrejning af nogle af Hvirvlerne – saa vil Nerverne komme i Klemme og blive sat ud af Funktion, og den Legemesdel, hvortil disse Nerver hører, vil blive irriteret og syg. Ved at bringe Hvirvlen eller Hvirvlerne tilbage paa deres naturlige Plads kommer Nerverne atter i Funktion, og Sygdommen forsvinder. Selve Behandlingen er meget nem og praktisk, idet man med Tryk og Vridninger tvinger Hvirvlerne tilbage i deres rette Leje.”

Storm P. illustrerer her, at kiropraktoren af nogen opfattedes som prygledoktor.
Den offentlige debat
På spørgsmålet om hvorfor mange læger forsøger at bekæmpe behandlingsmåden, svarede Jens Schilder, at det var på grund af ukendskab til metoden – og at det ikke var muligt for Jens Schilder, at komme til orde i f.eks. ”Tidsskrift for Læger”, som ikke ville optage svar på de angreb, der havde været.
Dr. Schilder havde tilbudt, at lægeforeningens kredsformand i Helsingør, Gabriel Tryde, kunne få lov at gennemse 1500 røntgenfotografier og 1500 journaler, men denne havde end ikke svaret. Schilder noterede, at ”Lægeforeningen har forfulgt os og skældt os ud for Bedragere, bl.a. ved at fortælle at vi intet Røntgenapparat havde; det, vi fotograferede med, var en tom Kasse, der kunde frembringe en snurrende Lyd”.
Sofus Larsen bekræftede: ”Jeg tror, at hvis Lægerne virkelig vilde undersøge den chiropraktiske Behandling til Bunds, saa vilde de komme til det Resultat, at man ikke paa nogen Maade kan forsvare at bekæmpe den. Lægerne kan jo gøre nogle Forsøg for at kontrollere om det vi siger, er rigtigt eller urigtigt.”

Larsens villa i Gentofte havde adressen Rosenvej 7 – og er her fotograferet i nyere tid, nemlig i foråret 2017.
Dr Trydes mening
Den offentlige omtale af kiropraktor Sofus Larsens klinik fik den konsekvens, at endnu flere patienter søgte klinikken. Men det ændrede ikke Sundhedsstyrelsens formand, Gabriel Trydes mening om sagen. På spørgsmålet, om hvad han mente om kiropraktik, svarede han: ”Det jo er en amerikansk Metode, men fordi Amerikanerne sluger den slags raat, behøver vi jo ikke at gøre det. Teorien om Fordrejninger af Ryghvirvler og derpaa følgende Tryk paa forskellige Organers Nervebundter, er Sludder altsammen. En Rygsøjle kan ganske vist blive skæv, fordi den ene Sides Muskler er svagere end den andens, men at dette skulde foraarsage Sygdom i Organerne er det rene Digt.”
I interviewet med Dr. Tryde spørger journalisten ham, hvorfor Lægeforeningen ikke ekskluderer Dr. Schilder eller tvinger ham til forlade Klinikken, hvis Tryde mener, at det hele er Bedrageri? Tryde mente ikke, at Schilder var medlem af foreningen, men et hurtigt telefonopkald bekræftede, at det var han – til Trydes store forbløffelse: ”Det er umuligt, det finder Dansk Lægeforening sig ikke i.”
Året efter blev Schilder faktisk ekskluderet. Og i Ugeskrift for Læger, hed det, at ”Ingen Læge, der dyrker Kiropraktik, kan være Medlem af den Almindelige danske Lægeforening”.

Sofus Larsen som midaldrende.
Hovgaard og Rolighed
I 1930 købte Ella og Sofus Larsen ”Hovgaard” i Tibberup. Ejendommen var da en landbrugsejendom, og selvom Sofus Larsen ejede en fornem amerikansk bil af mærket REO, så sluttede den daglige kontakt med klinikken. Den blev ført videre af Jens Schilder.
I 1919 – før afrejsen fra USA – fik Ella og Sofus en efternøler, Svend, men desværre døde han som kun 12-årig i 1932. Allerede inden da havde Sofus Larsen imidlertid vist sin økonomiske overlegenhed. Da sønnen Knud fyldte 18, fik han som gave en Harley-Davidson motorcykel. Og da han fyldte 21 fik han som uddannet landmand, foræret gården ”Rolighed” ved Mørdrup! Og faktisk skyldtes det alene Knuds indgreb, at det ikke blev en meget større gård. Faderen ville nemlig forære ham ”Sindshvile” ved Kvistgaard, men Knud mente, at det ville blive for uoverskueligt.
Og måske havde han netop så meget selvindsigt, at han har vidst, at han ikke ville kunne binde an med det. Som yngre havde han svært ved at komme op om morgenen, så faderen, der jo var elektroingeniør, konstruerede et overdimensioneret ringeapparat, som han kunne fjernbetjene via telefonen. Og som familien udtrykker det: ”Knud havde andre interesser end landbrugsdriften”, hvorfor det var heldigt, at han havde folk til at passe den daglige drift af gården.

Efter købet af Hovgaard i 1930 sluttede Sofus Larsens virke som kiropraktor. I stedet helligede han sig landbruget, men den daglige drift af Hovgaard blev varetaget af ansatte. Billedet viser ejendommen i 1937 med Hovvej øverst i billedet.
Sofus og Ella
Sofus døde i august 1940 – kun 59 år gammel. Hans enke overtog derpå gården, men i 1948 overdrog hun denne til sønnen Knud, som fortsatte landbrugsdriften på et lavt niveau. Der var således kun en ko og to heste, og selve den daglige drift af landbrugsjorden overdrog han til en bestyrer, Felix Syska, som var født i Sønderjylland af polske indvandrere. Ella flyttede omkring 1952 til det helt nybyggede ”Skovparken” ved Espergærde Station.
Hovgaard blev herefter beboet af Knud Arild Larsen (f.1908), hans hustru Aase f. Poulsen Dannesbo (1915-2001) samt deres fire børn: Hans, Flemming, Svend og Kirsten.

Glimt fra landbrugsdriften på Hovgaard i 1940’erne. Der renses roer på den mark, hvor i dag ”Hovgaardsparken” er bygget. Personen på billedet er muligvis den mangeårige bestyrer, Felix Syska.
”Krigen mod de kloge Mænd og Koner”
Sådan lød overskriften i B.T. den 1. marts 1923 – og artiklen sluttede med at konstatere, at ”Det er den sidste rest af heksetroen, der nu staar for Fald”. Og krigen mod heksetroen handlede om kiropraktik. Artiklens ordlyd gengives her:
”Den sidste Tid har bragt Afgørelser i en hel Række Kvaksalverisager – Domme, hvis milde Karakter har vakt en ikke ringe Opsigt ude i den store Offentlighed, og som nu ogsaa har givet Anledning til , at de fra de Myndigheder, der fører Opsyn med dette Uvæsen er blevet foretaget en kraftig Aktion for at skabe større respekt om Kvaksalverilovgivningen.
Der skal tages haardt fat –
Der er netop nu gennem Justitsministeriet udsendt et Cirkulære til samtlige Landets Politimyndigheder, hvori det fremhæves, at man anser en Række Domme, der er fældede over Kvaksalverne for alt for mild, og det indskærpes at saadanne Sager ikke afgøres med mindre Bøder eller endog med Advarsler – saaledes som det er sket i gentagne Tilfælde.
Vi spurgte igaar Formanden for Sundhedsstyrelsen, Dr. Tryde om – som det paastaaes – en Opblomstring af Kvaksalvernes Virksomhed havde gjort dette Skridt nødvendigt. Der er, sagde Dr. Tryde, ganske bestemte Tilfælde fra den sidste Tid, der er den direkte Foranledning til at vi har taget Affære.
Det er store, meget omtalte Sager, som alle vil have hørt om, og nogle af dem omfatter bl.a. den saakaldte Chiropractise, der synes at have et meget stort Publikum.
Det er en meget nærliggende Betragtning, at den lemfældige Maade, der tages paa disse alvorlige Sager, kun kan give Anledning til at denne Form for Udøvelse af Lægevirksomhed florerer.
Vi har derefter foretaget en Henvendelse til Justitsministeriet, der altsaa nu har taget vor Henstilling til Følge.
Kvaksalverisager behandles som rene Politisager, og kun i Tilfælde, hvor der er Brug for særlig Sagkundskab raadspørger man os.

Dr. Gabriel Tryde
Kvaksalveriet florerer
– Er Kvakslaveriet i Opgang eller i Tilbagegang? – Jeg ved det ikke bestemt – men jeg tror dog ikke, at det er blevet bedre trods alt det Oplysningsarbejde, der udføres og i Betragtning heraf maa man vel nærmest sige, at Kvaksalveriet florerer. Og det sørgelige ved hele Miseren er, at det ikke engang betager Publikum Lysten til at forsøge, at en Mand bliver straffet for Udøvelsen af sin ulovlige Haandtering. Men allerfarligst er efter min Mening de Foretagender, der slaar stort op, og som omgiver sig med med et videnskabeligt Skær, der ofte er beregnet paa at lokke naive Sjæle i Fælden.
– Hvem er Kvaksalvernes Klientel? – De utroligste Mennesker, ikke blot Folk fra de mindst oplyste Befolkningslag… var det kun det, saa syntes der at være en Mulighed for at forbedre ved Oplysningsarbejde. Men vi ser Gang paa Gang i de store Sager, at fremtrædende Mænd har søgt Hjælp hos de værste Kvaksalvere… Folk om hvis Dannelse og Oplysthed, der ikke kan være Tvivl. Hvis man spørger om, hvorfor de gaar dér, vil Lægerne sikkert fortælle, at det er Hysterikere, Folk, der lider af kroniske Sygdomme som de forgæves har søgt Helbredelse for hos Lægerne.
Men det mærkelige psykologiske Moment er, at medens disse Folk hurtigt bliver kede af Lægerne, naar det ikke hjælper med det samme, synes nogle Kvaksalvere at have en Evne til at holde paa deres Patienter i det uendelige – og til at faa dem til at betale haardt for deres Overtro…. Det er et stort og mærkeligt Spørgsmaal hvori dette ligger… alt for stort til at gaa ind paa her og beroende paa mange forskellige Omstændigheder, og her synes visse af Kvaksalverne at have Talent!
Saavidt Dr. Tryde… Krigen mod de ”kloge Mænd og Koner” synes saaledes at være gaaet ind. Det er den sidste Rest af Heksetroen, der nu staar for Fald.”
Artiklen er skrevet af mærket ”Eric”.
Rev. 13.01.2025