Lokalhistorie for tikøb kommune

Borupgaards hovedbygning blev opført i 1830 af daværende ejer, P. W. Tegner. Foto 1901.

Borups marker var i 1681 opdelt i to vange og et indelukke. De fleste landsbyer havde 3 vangsbrug, d.v.s. at markerne indgik i et skifte på 3 år, således at markerne blev dyrket med forskellige afgrøder i 2 år og derefter lå brak i et år.

Tegner-familien
I 1793 nævnes den daværende fæster til at være gårdmand Johannes Christophersen. Han nævnes også i fæ-steregisteret som brændevinsbrænder, hvilket erhverv han bestred som borger i Helsingør. Da han døde i 1811, overtog hans søstre ejendommen. Den ene af søstrene, Christiane, giftede sig kort efter med Isaach Wilhelm Tegner. Han var me-get velhavende og efterlod sig ved sin død i 1820 både ejendomme i og ved Snekkersten samt ejendomme i Helsingør. Desuden var der en formue i ”rede Sølv og Repræsentativer”. Han blev begravet på Helsingør Kirkegård, og efter den tids skik blev hans eftermæle skrevet på gravstenen:
”Klog Virksomhed og menneskevenlig Hjælpsomhed vare Hovedtrækkene i hans Karakter. Derfor gavnede han Borgersamfundet i mange Aar og virkede med Held for andre som for sig selv.  Men Herren tilskikkede ham svære Lidelser og beredte ham til Overgangen til en højere og herligere Virksomhed i Evigheden.”

1819

Gustav Adolf Hagemann købte Borupgaard i 1899 og ejede den frem til sin død i 1916.

Der eksisterer desværre ingen billeder af Borupgaard før 1840’erne. Vi kender kun ejendommen fra de få kort, der er tegnet og så fra brandforsikringsarkivalierne.

Borupgaard i P. W. Tegners tid
Borupgaard, som P. W. Tegner overtog efter stedmoderens død i 1829, drev han selv, men da hans lærer- og forfattervirksomhed lagde beslag på al hans tid, solgte han gården i 1844. I perioden 1830-38 havde han tillige ejet den mindre gård Hjortespring, der lå lidt nord for Flynderupgaard. Tegner afhændede dog ikke lystejendommen Paulinelyst, der lå nede på hjørnet af Strandvejen og vejen op til Borupgaard (den nuværende Stationsvej).

Antonie Hasselbalch f. Hagemann var datter af Mathilde Bruun og G. A. Hagemann og arvede derfor Borupgaard, som hun drev sammen med ægtemanden Karl Albert Hasselbalch.

deriksborg Amts Landboforening. Ved det andet folketingsvalg 12. oktober 1866 stillede Brun op som kandidat i Frederiksborgkredsen, idet den tidligere repræsentant for kredsen, kaptajn Johan Grundtvig trak sig tilbage. En modkandidat, lærer C.F. Bendixen fra Ordrup, fik færre stemmer end Brun, der vandt valget. I Rigsdagen rettede Brun kraftige angreb på fattiglovgivningen, som han betragtede som uretfærdig, og på Hærloven, som han stemte imod. En anden af hans mærke-sager var, at sogne skulle have større selvstændighed i forhold til præst og amtsråd. Han var 1868-69 medlem af udvalget om Det Kongelige Teater, men forlod så tinget, da han ikke lod sig genopstille 22. september 1869. Han var nærmest konservativ, men havde mange selvstændige meninger.

G. A. Hagemann
I 1899 købte G. A. Hagemann Borupgaard. Hermed indledtes en ny æra for gården, idet Hagemann kastede en stor del energi i at modernisere gårdens drift og bygninger. Gustav Adolf Hagemann f. 1842 på Rodstenseje ved Aarhus som søn af godsejer Otto Waldemar Hagemann og hustru Sofie Maria f. Poulsen. Han blev i 1873 gift med Mathilde Bruun (f. 1846 i Assens), datter af vicekonsul og købmand i Assens, Bertel Bruun og hustru Sophie Frederikke Brasch.

Luftfoto af Borupgaard ca 1938. I store træk var dette gårdens udseende i perioden fra 1916 til 1948.

n var i perioden 1902-12direktør for Polyteknisk Læreanstalt og ejede fra 1899 Borupgaard ved Snekkersten. Fra 1911 desuden Bergsjøholm ved Ysted i Skaane og desuden 4 sukkerplantager på Skt. Croix i Dansk Vestindien. Derudover var han medlem af en lang række bestyrelser bl.a. Burmeister & Wain, Finsens Lysinstitut, Vejlefjord Sanatorium, Faxe Kalkbrud, Fængselshjælpen i København og Privatbankens Bankråd. Og endelig kan nævnes, at han var stifter af G. A. Hagemanns Kollegium i 1907.

Antonie Hasselbalch

Karl Albert Hasselbalch, ejer af Borupgaard 1916-1954.

Som datter af G. A. Hagemann og Mathilde Bruun arvede hun og hendes mand Karl Albert Hasselbalch Borupgaard. Sammen med sin mand kastede hun sig over velgørenhed, og forærede bl.a. meget betydelige til Finsen-instituttet. Det skete efter at deres søn, Anders, døde som kun 14-årig af leukæmi. Senere forærede hun betydelige beløb til etablering af bl.a. Antoniehus Fødeklinik i Helsingør – netop opkaldt efter hende selv. I den ældste udstykning fra Borupgaard – arealet mellem Strandvejen og jernbanen etableredes kort efter århundredeskiftet flere nye veje. To af vejene opkaldtes efter hendes forældre – men en vej bærer stadig hendes navn: Antonievej.
Antonie Hasselbalch havde et betydeligt kunstnerisk talent – bl.a. modellerede hun flere relieffer, buster og figurer.

K. A. Hasselbalch
Karl Albert Hasselbalch var født i 1874 på Aastrup ved Hjørring som søn af proprietær Hans Peter Jansen Hasselbalch  og hustru Hedvig f. Spärck.

Iver Hasselbalch
var søn af K.A. Hasselbalch. Han drev Borupgaard i en længere årrække, både før og efter faderens død. I 1965 solgte han imidlertid gårdens jorder til Tik

Året er 1929 og man ser gårdens folkehold stillet op til fotografering foran den fløj, hvor bl.a. karlekamrene lå.
Det har kun med sikkerhed været muligt at identificere de to midterste herrer i bageste række. T.v. med hvid skjorte og slips er det Helge Tovborg-Jensen og til højre med kasket er det Søren Urup.

øb Kommune, som planlagde at lade al gårdens areal bebygge primært med boliger. Imidlertid fortsatte landbruget i endnu en længere årrække efter 1964, da byggeriet kun langsomt blev igangsat. Først i 1966 vedtoges en såkaldt dispositionsplan og i 1968 solgtes de første arealer syd for den nuværende Klostermosevej og vi skal helt frem til 1973-74 førend der for alvor blev bygget på de gamle landbrugsarealer. I 1985 besluttedes det at stoppe landbrugsdriften og i 1987 afhændede Hasselbalch også selve gårdens bygninger, som i den mellemliggende periode bl.a. havde været udlejet til firmaet “Løgstrup A/S”.

Hotel
I sommeren 1987 blev alle gårdens avlsbygninger revet ned af den nye ejer, hotelkoncernen Scanticon. I det følgende år opførtes i stedet et hotel med 158 dobbeltværelser – fra 1989 og i de første år drevet af Scanticon-kæden – senere af Comwell-kæden. Af de oprindelige bygninger bevaredes kun to, nemlig hovedbygningen (nu kaldet Hagemanns Palæ) fra 1830 og den gamle lade (nu kaldet Hasselbalchs Hus) fra 1844. Begge bygninger indgår i hotellets drift.