Lidt historie om Saunte før de store jordreformer i slutningen af 1700-tallet.
af Kjeld Damgaard

På et kort fra 1948 vises i princippet hvor de oprindelige 10 gårde i Saunte lå før jordreformen i 1781. Det år blev Sauntes jorder udskiftet fra fællesskabet og to af gårdene blev udpeget til at flytte ud af landsbyen. Det var de to gårde som var drevet af hhv. Niels Olsen og Hans Larsen. Da der imidlertid ikke er bevaret et kort fra fra udskiftningen af Saunte landsby, kender vi ikke den helt nøjagtige placering af gårdene, så derfor er gårdenes placering og udseende kun på kortet angivet omtrentligt. Især placeringen af Kirkebjerggaard før udskiftningen er usikker, men for at den skal passe i gårdnummer-rækkefølgen må den have ligget omtrent som angivet på kortet. Efter udskiftningen blev Kirkebjerggaard flyttet til en placering i byens sydlige udkant – og udgør i dag den centrale del af Sauntegaard.

Kortet viser Saunte i 1812, ca 30 år efter udskiftningen. På kortet er dog angivet de oprindelige gårdnumre (med grønne typer), som ikke må forveksles med de senere matrikelnumre. Ved sammenligning med kortet øverst på siden kan man få et overblik over gårdenes nuværende navne.
flyvesandet langs Nordkysten i løbet af 1600-tallet bredte sig længere mod syd, selvom både bønderne fra Saunte, Stenstrup og Skibstrup forsøgte at stoppe flyvesandet ved at lægge tang eller ler på sandet. Eller ved at bygge gærder. Det græssende kvæg ødelagde imidlertid bestræbelserne og i 1737 indkaldtes en tysk forstmand til at forsøge at løse problematikken. Nu plantedes også marehalm og små træer. Det lykkedes dog stadig ikke, og det blev i 1792 at der skulle foretages “skovs opelskning” på arealet. Allerede i 1785 begyndte man at opsætte hegn og diger rundt om arealet, og det blev indledningen til en udvikling, der i sidste ende blev til Hornbæk Plantage.
– bonde Lars Erlandsen på gård nr. 7,

Saunte Gadekær er et af de elementer i byen, der har forandret sig mindst – og derfor har set således ud også i 1700-tallet før reformerne. Omgivelserne har derimod ændret sig en del.
(Maleri af Alf A., 1934)
Rev. 18.03.2021