af Kjeld Damgaard
Således så Gurres oprindelige kirke ud. Den ligner, som det tydeligt ses, alle andre danske sognekirker fra middelalderen, og blev næppe bygget som slotskirke til Gurre Borg, men derimod som en kirke for almindelige sognebørn.
Hvordan så Gurre landsby ud før slottet kom? Og hvorfor kom der et slot her? Var Sct. Jakobs Kapel i virkeligheden en landsbykirke? Hvor stor og betydningsfuld var landsbyen?
Navnet Gurre
Mange spørgsmål trænger sig på, når man taler om Gurres ældre historie. Desværre kan vi ikke give svar på dem alle, men måske nogle gisninger eller antagelser. Men lad os først se på: hvad betyder overhovedet “Gurre”? Her er vi også lidt på gyngende grund! Men antagelig er der tale om en bestemt form af det gamle danske ord “gorugh”, som betyder sumpet eller dyndet.
Mange spørgsmål trænger sig på, når man taler om Gurres ældre historie. Desværre kan vi ikke give svar på dem alle, men måske nogle gisninger eller antagelser. Men lad os først se på: hvad betyder overhovedet “Gurre”? Her er vi også lidt på gyngende grund! Men antagelig er der tale om en bestemt form af det gamle danske ord “gorugh”, som betyder sumpet eller dyndet.
Og hvor gammel er landsbyen? Atter er vi ude i antagelser. Det ældste dokument med navnet Gurre er fra 1260. Men meget tyder dog på, at byen må have været betydeligt ældre. En årsag er, at den type bebyggelsesnavne oftest stammer fra vikingetid eller jernalder – d.v.s. at byens oprindelse kan gå yderligere 500 år tilbage i tiden. En anden årsag til denne antagelse er, at byen har haft sin egen kirke (og her tænkes ikke på den nuværende Gurre Kirke fra 1918) – typisk var det de eksisterende byer, der fik kirke – ikke de nyanlagte.
Kapel eller kirke
Igennem århundreder er “Sct. Jakobs Kapel” blevet kaldt et kapel – og derfor har mange fået den opfattelse, at der ikke var tale om en rigtig kirke. Imidlertid var ordet “kapel” i katolicismens tid en betegnelse for en kirke, som ikke havde alle forretninger. Med forretninger menes, at der måske ikke blev foretaget vielser eller begravelser i kirken, men der kunne sagtens være gudstjenester eller barnedåb som en i almindelig kirke. Ved en oprensning af ruinen, der blev foretaget af Nationalmuseet i 1948, blev det endeligt fastslået, at der er tale om middelalderlig kirke nøjagtig magen til alle andre kirker i Danmark fra den tid. Kirken bestod således af en skib, et kor med alter mod øst, en våbenhus og et sakristi mod nord samt et tårn i vest. Kirken dateredes til omkring år 1200, men med nogen usikkerhed. Den kan med andre ord være ældre eller ligeså gammel som Tikøb Kirke.
Igennem århundreder er “Sct. Jakobs Kapel” blevet kaldt et kapel – og derfor har mange fået den opfattelse, at der ikke var tale om en rigtig kirke. Imidlertid var ordet “kapel” i katolicismens tid en betegnelse for en kirke, som ikke havde alle forretninger. Med forretninger menes, at der måske ikke blev foretaget vielser eller begravelser i kirken, men der kunne sagtens være gudstjenester eller barnedåb som en i almindelig kirke. Ved en oprensning af ruinen, der blev foretaget af Nationalmuseet i 1948, blev det endeligt fastslået, at der er tale om middelalderlig kirke nøjagtig magen til alle andre kirker i Danmark fra den tid. Kirken bestod således af en skib, et kor med alter mod øst, en våbenhus og et sakristi mod nord samt et tårn i vest. Kirken dateredes til omkring år 1200, men med nogen usikkerhed. Den kan med andre ord være ældre eller ligeså gammel som Tikøb Kirke.
Dette rekonstruktionsforslag til Gurre Borg er tegnet af Jesper Lassen og offentliggjort i bogen “Gurre Slot, Kongeborg og sagnskat”, 2003. Færdedes mann ad vejen til højre kom man til Gurre By, som måske oprindelig havde støre betydning, ende den senere beskedne landsby lader formode.
Og hermed er vi fremme ved det interessante. Var Gurre en kirkeby? Fandtes der et Gurre Sogn? Svaret er: Måske – men med en overvægt til det sandsynlige. Der var i den tidlige middelalder rundt i Danmark en række kirker, som vi i dag ikke kender fra nogen skriftlige kilder overhovedet. Årsagen til, at vi alligevel kender deres eksistens er den omstændighed, at de er fundet ved udgravninger. Gurre Kirke (i den katolske tid viet til Sct. Jakob) blev nedlagt i 1500-tallet – og måske havde vi heller ikke kendt til den, hvis ikke der allerede i 1300-tallet skete noget afgørende både i Danmark og i Gurre. I Danmark hærgede en voldsom pest i midten af 1300-tallet og kan have været årsag til nedlæggelsen af både denne og andre kirker. Men kirken i Gurre blev under alle omstændigheder alligevel reddet.
Sognekirke?
Det er ofte beskrevet som en omvæltning for Gurre, at kong Valdemar Atterdag slog sig ned i Gurre i sin regeringstid i midten af 1300-tallet. Men faktisk havde der allerede på den tid været en mindre borg i Gurre igennem mindst 50 år. Men selv den ældste del af Gurre Slot er således mindst 100 år yngre end kirken. På grundlag af disse kendsgerninger, må vi altså tro, at Gurre fik en kirke længe før nogen fandt på at anlægge den første beskedne borg på stedet. Derfor må der med stor sandsynlighed have været tale om en sognekirke, som først langt senere – i Valdemar Atterdags tid – bliver tilknyttet slottet som et slotskapel.
Det er ofte beskrevet som en omvæltning for Gurre, at kong Valdemar Atterdag slog sig ned i Gurre i sin regeringstid i midten af 1300-tallet. Men faktisk havde der allerede på den tid været en mindre borg i Gurre igennem mindst 50 år. Men selv den ældste del af Gurre Slot er således mindst 100 år yngre end kirken. På grundlag af disse kendsgerninger, må vi altså tro, at Gurre fik en kirke længe før nogen fandt på at anlægge den første beskedne borg på stedet. Derfor må der med stor sandsynlighed have været tale om en sognekirke, som først langt senere – i Valdemar Atterdags tid – bliver tilknyttet slottet som et slotskapel.
Det giver jo også god mening, at udviklingen har været sådan. På stort set alle andre borge lå slotskapellet jo centralt i anlægget. For selv om kirken måske har ligget indenfor eller nær de ydre forsvarsværker til borgen, så kommer man jo ikke udenom, at der trods alt er over 300 meter i lige luftlinje til selve borgen.
Det ældste kendte kort over Gurre By er fra 1788. Det er imidlertid uvist hvordan byen tog sig ud i middelalderen, så dette er det bedste indtryk vi kan få. Gårdene er samlet i den nuværende bys vestlige ende – d.v.s. så tæt på borgområdet, som de kunne ligge. Her kunne man uden tvivl tillige finde markedspladsen indtil 1562, da markedet blev flyttet til det nuværende Hillerød. I byens sydvestlige udkant er der endnu på dette kort 1788 markeret: “Kirkegaard” – et minde om den nedrevne oprindelige Gurre Kirke.
Hvorfor en borg ved Gurre?
Da Valdemar Atterdag blev konge i 1340 var det mildt sagt et splittet land han overtog. Der havde i hans fader, Christoffer den 2.’s tid været tale om en total opløsning af riget. Men ved hjælp af snilde, et politisk ægteskab samt simpel våbenmagt lykkedes det Valdemar atter at samle riget. I dette spil havde de sjællandske borge en væsentlig rolle, og for at konsolidere sin magt begyndte Valdemar at udbygge de borganlæg, der allerede fandtes. Det skete bl.a. i Vordingborg og Kalundborg samt i Gurre.
Da Valdemar Atterdag blev konge i 1340 var det mildt sagt et splittet land han overtog. Der havde i hans fader, Christoffer den 2.’s tid været tale om en total opløsning af riget. Men ved hjælp af snilde, et politisk ægteskab samt simpel våbenmagt lykkedes det Valdemar atter at samle riget. I dette spil havde de sjællandske borge en væsentlig rolle, og for at konsolidere sin magt begyndte Valdemar at udbygge de borganlæg, der allerede fandtes. Det skete bl.a. i Vordingborg og Kalundborg samt i Gurre.
Men hvorfor Gurre? Den lå strategisk ikke nær så godt som de øvrige borge. Hvorfor overhovedet udbygge et borganlæg midt ude i skoven i et sumpet område på kanten af en sø, langt fra den tids vigtigste befordringsmiddel, nemlig skibsfarten? Hvad var meningen med det? Senere overleveringer lægger til grund, at det var et jagtslot for Valdemar. Og selvom stedet utvivlsomt har været anvendt til sådanne formål, så giver det jo ikke nødvendigvis en forklaring på, hvorfor Gurre overhovedet blev valgt fra starten.
Gurre som residensby
Sandheden er, at vi ved ikke hvorfor nogen valgte Gurre til hjemsted for et borganlæg omkring år 1300 eller muligvis før. Men hvis vi nu tænker os, at der her var en kirke. Og en bebyggelse, som efter datidens forhold var ganske stor – så stor, at her også var et marked. Så kunne man måske tillade sig at gisne om, at Gurre måske engang i den tidlige middelalder og i vikingetiden før da, var et vigtigt centrum. Og hvis man endda tror på, at det var muligt at sejle langt længere ind i nærheden af Gurre Sø end det i dag er muligt, så begynder der måske at tegne sig et billede af et sted, som måske har haft større betydning i vikingetiden.
Sandheden er, at vi ved ikke hvorfor nogen valgte Gurre til hjemsted for et borganlæg omkring år 1300 eller muligvis før. Men hvis vi nu tænker os, at der her var en kirke. Og en bebyggelse, som efter datidens forhold var ganske stor – så stor, at her også var et marked. Så kunne man måske tillade sig at gisne om, at Gurre måske engang i den tidlige middelalder og i vikingetiden før da, var et vigtigt centrum. Og hvis man endda tror på, at det var muligt at sejle langt længere ind i nærheden af Gurre Sø end det i dag er muligt, så begynder der måske at tegne sig et billede af et sted, som måske har haft større betydning i vikingetiden.
Gurre Borgruin som det så ud omkring 1960. Borgens forfald skyldtes flytningen af administrationen til Krogen/Kronborg. Dermed var der ikke længere penge til at vedligeholde borgen i Gurre.
En anden lille landsby i samme situation var jo Søborg ved Gilleleje. Her var der dengang ligefrem en købstad – og endnu den dag i dag hedder byens veje “gader” ligesom den meget store kirke vidner om helt andre tider. Gurre fik ikke købstadsrettigheder og var måske aldrig nær så betydningsfuld som Søborg, men det forhold, at tre regenter igennem 100 år faktisk brugte Gurre som residensby (hovedstad) i perioder, må have givet Gurre en vis betydning og have tiltrukket både handelsfolk og andre entreprenante typer. Her kom jo fornemme folk, der skulle forhandle med regenten, både danskere og udlændinge. Og her var en større eller mindre garnison af soldater, som skulle være kongens væbnere eller garde. Og når kongen flyttede rundt mellem sine borge, hvad der var almindeligt dengang, fulgte der en mindre hær af tjenere, hoffolk og embedsfolk med, som skulle tage vare på kongens forretninger og embedsførelse.
Et besøg i 1399
Den 9. december 1399 opholdt dronning Margrete den 1. og hendes adopterede søn – den senere kong Erik af Pommern – sig på Gurre. Og denne dag kom der stort rykind: Ærkebiskoppen af Lund samt provsten og ærkediakonen samme sted fra. Desuden kom abbeden fra Esrom, fem riddere, tre væbnere samt, som der står i det gamle latinsk-sprogede dokument: “gæster i rigelig mængde”. Så der må i perioder have været rigtig mange mennesker både på borgen, men også i landsbyen, som sandsynligvis endda måtte indkvartere nogle af disse rejsende.
Den 9. december 1399 opholdt dronning Margrete den 1. og hendes adopterede søn – den senere kong Erik af Pommern – sig på Gurre. Og denne dag kom der stort rykind: Ærkebiskoppen af Lund samt provsten og ærkediakonen samme sted fra. Desuden kom abbeden fra Esrom, fem riddere, tre væbnere samt, som der står i det gamle latinsk-sprogede dokument: “gæster i rigelig mængde”. Så der må i perioder have været rigtig mange mennesker både på borgen, men også i landsbyen, som sandsynligvis endda måtte indkvartere nogle af disse rejsende.
Gurre Marked
Antagelsen om et marked i byen er således heller ikke taget ud af det blå. Vi ved, at der i Gurre i middelalderen afholdtes store markeder i byen. Det var altså her at omegnens bønder, fiskere og andre mødte op jævnligt med deres varer. Om mon ikke der var ekstra omsætning, når kongen eller dronningen opholdt sig på borgen? Og alene foder til de mange heste, der skulle opstaldes, udgjorde en betydelig mængde. Foruden selvfølgelig den almindelige kost til alle borgens ansatte.
Antagelsen om et marked i byen er således heller ikke taget ud af det blå. Vi ved, at der i Gurre i middelalderen afholdtes store markeder i byen. Det var altså her at omegnens bønder, fiskere og andre mødte op jævnligt med deres varer. Om mon ikke der var ekstra omsætning, når kongen eller dronningen opholdt sig på borgen? Og alene foder til de mange heste, der skulle opstaldes, udgjorde en betydelig mængde. Foruden selvfølgelig den almindelige kost til alle borgens ansatte.
Gurre Marked fortsatte også efter at borgen havde mistet sin betydning. Først i 1562 flyttedes markedet – efter ordre fra Frederik den 2. – væk fra Gurre og placeredes i stedet ved Frederiksborg. Dermed var Gurre bys storhedstid endegyldigt forbi – en nedgangstid, der var indledt da Erik af Pommern i 1420’erne opførte Krogen ved Helsingør for at håndhæve den nyligt indførte Sundtold.
En betydningsfuld landsby
Med denne baggrundsviden bliver der mere forståeligt hvorfor Gurre by må have været langt mere betydningsfuld end den senere, beskedne landsby på kun 6 gårde og nogle huse, vidner om. Langt det meste af det overleverede dokumentationsmateriale, der er bevaret fra middelalderen stammer imidlertid fra Gurre Slot og vedrører kun i meget begrænset omfang byen Gurre. Lensmændene (høvedsmænd) på Gurre, hvoraf kendes navnene fra 1369 og frem til stillingens nedlæggelse i 1535, havde jo et afgørende ord at skulle have sagt, da de var de daglige embedsmænd, der skulle administrere slot, jorder, skove og alt tilliggende til borgen.
Med denne baggrundsviden bliver der mere forståeligt hvorfor Gurre by må have været langt mere betydningsfuld end den senere, beskedne landsby på kun 6 gårde og nogle huse, vidner om. Langt det meste af det overleverede dokumentationsmateriale, der er bevaret fra middelalderen stammer imidlertid fra Gurre Slot og vedrører kun i meget begrænset omfang byen Gurre. Lensmændene (høvedsmænd) på Gurre, hvoraf kendes navnene fra 1369 og frem til stillingens nedlæggelse i 1535, havde jo et afgørende ord at skulle have sagt, da de var de daglige embedsmænd, der skulle administrere slot, jorder, skove og alt tilliggende til borgen.
En væsentlig ting er imidlertid, at Gurres bønder aldrig kom til at tilhøre Esrom Kloster, således som de fleste andre landsbyer i omegnen. Gurre forblev direkte under kongen eller under en af borgens lensmænd.
Bøndernes pligtarbejder
På den anden side er der heller ingen tvivl om, at Gurres beboere i tidens løb også har måttet lægge ryg til rigtig mange indfald fra kongens side. I det hele taget havde Valdermar Atterdag ikke det bedste ry blandt bønderne, der betragtede ham som en hård konge – en bondeplager. Beboerne har som kongens undersåtter og fæstere måttet lægge hest og vogn til adskillige vognlæs byggematerialer, tømmer, fødevarer, brændsel, vejmateriale o.s.v. i forbindelse med borgens opførelse og vedligeholdelse af borganlægget. De er også blevet sat til at grave grøfter, køre hoffolk, indkvartere kongens embedsfolk og mange andre ting. Man kan derfor sige, at borg og by har været dybt afhængige af hinanden.
På den anden side er der heller ingen tvivl om, at Gurres beboere i tidens løb også har måttet lægge ryg til rigtig mange indfald fra kongens side. I det hele taget havde Valdermar Atterdag ikke det bedste ry blandt bønderne, der betragtede ham som en hård konge – en bondeplager. Beboerne har som kongens undersåtter og fæstere måttet lægge hest og vogn til adskillige vognlæs byggematerialer, tømmer, fødevarer, brændsel, vejmateriale o.s.v. i forbindelse med borgens opførelse og vedligeholdelse af borganlægget. De er også blevet sat til at grave grøfter, køre hoffolk, indkvartere kongens embedsfolk og mange andre ting. Man kan derfor sige, at borg og by har været dybt afhængige af hinanden.
Et eksempel på et stort krævende arbejde, er anlægget af “Kong Valdemars Stenbro”, som den i alt fald af en senere tid er blevet kaldt. Det drejer sig om en stenbrolagt vej igennem Gurre landsby ud over engen til Gurre Borg. Først senere videreføres den til Gurre Vangehus (det nuværende Gurrehus). Brolagte gader havde man helt sikkert ikke i de almindelige landsbyer, så alene dette var et symbol på Gurres særstatus. Men også det forhold at vejen løb mellem byen og slottet vidner om en vis symbiose de to steder i mellem.
Borgen nedlægges
Som omtalt varede borgens storhedstid mindre end 100 år. Valdemar Atterdag overtog Gurre i 1345 og i løbet af 1420’erne flyttes kongens opholdssted til Krogen ved Helsingør. Borgen bestod fortsat, men blev nu sjældnere og sjældnere anvendt af kongen.
Som omtalt varede borgens storhedstid mindre end 100 år. Valdemar Atterdag overtog Gurre i 1345 og i løbet af 1420’erne flyttes kongens opholdssted til Krogen ved Helsingør. Borgen bestod fortsat, men blev nu sjældnere og sjældnere anvendt af kongen.
Et godt eksempel på borgens faldende betydning er en mobiliseringsordre fra 1471, hvor Gurre kun skulle stille med 2 mand, medens Søborg eksempelvis skulle stille med 10 mand og Krogen med 30 mand.
Et sjældent indblik i almindelige menneskers liv fås i forbindelse med hofholdningsregnskab fra 1504-05. Her nævnes en vognsvend, en Anders skovfoged og en kældersvend, som alle fik penge til et par nye sko. Der var med andre ord tale om ansatte ved borgen. I en anden sammenhæng nævnes, at der opført et bryggers ved slottet og at Per Andersen Tømmermand har fået løn for det. Også Jens Jude Murermester og Jep Gøg fik løn for at arbejde med opførelsen. Desuden nævnes en Mattis Bødker og nogle kvinder, der bryggede og bagte. Alle disse personer kan meget vel have været fra Gurre by eller omegn.
Men borgens betydning falder nu drastisk. I 1534 blev borgen beskrevet således: “Det er så forfaldent, at alle spærene på tårnene er nedfaldne, hvælvingen i tårnene ødelagt og meget af ringmuren er nedfalden. Det store tårn er revnet, så det skal nedtages.”
Gurre Vangehus
Da nu borgen ikke længere kunne bruges, blev det nødvendigt at indrette en andet sted til brug for driften af de jorder og skovstrækninger, der stadig hørte til Gurre. Og hvad var mere naturligt at indrette en sådan landbrugsejendom tæt ved det sted, hvor Gurreborgens staldbygninger havde ligget. Den såkaldte “natstald” lå på den anden side af engen, altså vest for borg og by. Herovre på bakkedraget var der tørt og fint og her blev “Gurre Vangehus” nu en realitet.
Da nu borgen ikke længere kunne bruges, blev det nødvendigt at indrette en andet sted til brug for driften af de jorder og skovstrækninger, der stadig hørte til Gurre. Og hvad var mere naturligt at indrette en sådan landbrugsejendom tæt ved det sted, hvor Gurreborgens staldbygninger havde ligget. Den såkaldte “natstald” lå på den anden side af engen, altså vest for borg og by. Herovre på bakkedraget var der tørt og fint og her blev “Gurre Vangehus” nu en realitet.
Da Roskildebispen Joakim Rønnow i 1534 ville købe Gurre-borgen og dens tilliggender, gennemførtes en synsforretning, hvori bl.a. værdien af slotslenet blev vurderet. De fire vurderingsfolk var alle højtstående embedsmænd og de vurderede at den samlede værdi af Gurres “skov, mark og fiskevand” udgjorde 4 læster korn, 13 skæpper og 4 fjerding smør samt i penge-rente 16 lødige mark og 3 penninge. Det vil i omtrent betyde, at der var ca. 300 tdr. land. – men det var for en stor dels vedkommende fæstegods. Borgens egne jorder og fiskevand udgjorde kun 1 læst korn – altså mindre end en fjerdedel af det samlede gods.
Vurderingen af skovene er lidt vanskeligere at omsætte til nutidige forhold. Dengang blev de vurderet til 500 oldensvin – altså datidens mål for hvor mange svin, der kunne opfedes i skovene. Men uden tvivl var der her tale om et betydeligt skovareal – svarende til omkring 20 større fæstegårde.
Administrationen af disse betydelige arealer blev – efter borgens nedlæggelse – udført som ved de andre kongelige ladegårde, f.eks. Esrom Ladegaard. Det vil i praksis sige ved, at avlen og bygningerne blev drevet af fogeder og bønder. Det var med andre ord en ny æra, der her begyndte.
Rev. 24.02.2021