af Kjeld Damgaard
Byen kendes ikke i nogen kilder før 1500-tallet – og landsbyen er f.eks. ikke nævnt i de ejendomsfortegnelser, som Esrum Kloster udarbejdede over deres jorder og tilliggender. Hvornår byen er opstået er derfor usikkert, men stednavnet Apperup kunne tyde på, at vi skal tilbage til middelalderens begyndelse for at finde oprindelsen til bebyggelsen – måske endda lidt før. Forleddet Appe er nemlig et mandsnavn, Abbi – et oldnordisk navn og ikke et kristent navn, som man ellers ofte ser det i den slags stednavne. Det kunne betyde, at byen er opstået før kristendommens indførelse i Danmark. Efterleddet -rup betyder jo bebyggelse og er altså det samme ord som i -strup, -trup, -torp o.s.v.
Om “Abbis bebyggelse” kender vi desværre ikke detaljer før vi når op i nyere tid, men vi må altså gå ud fra at landsbyen helt tilbage fra middelalderen har tilhørt kongen (staten). Landsbyens gårdmænd har så været fæstere, som skulle betale landgilde til kongen i form af f.eks. korn, uld, arbejde eller penge. Fra 1664 findes et jordebogsregnskab, hvor det nævnes, at Apperup har fire halvgårde, at de er pantsat og at de betaler 1 Mark og 8 skilling i bådsmandsskat. Hvem der har pantsat gårdene og til hvem ses ikke, men da kongen ofte var i pengenød, kan Apperup have været en af flere landsbyer, som en købmand eller anden pengestærk borger har fået som sikkerhed for at lån. Begrebet bådsmandsskat blev indført i 1635, som en ejendomsbaseret afgift til afløsning af pligten til at stille bådsmænd (matroser) til orlogsflåden. Denne skat blev kun lignet på kronens og kirkens ejendomme på landet.
Fire halvgårde
Den første større beskrivelse af landsbyen stammer fra matriklen 1681, hvor byens jorder er beskrevet i detaljer. Her får vi at vide, at byen har fire halve gårde, som bebos af hhv. Gudmand Pedersen, Jens Jensen, Ture Andersen og Oluf Andersen. Betegnelsen “halvgård” anvendtes sammen med hel- og kvartgårde fra 1620’erne, idet skatteligningen baseredes på hvilken betegnelse gården havde. Bonden slap med andre ord billigere i skat hvis han havde en halvgård frem for en helgård. Der foregik derfor i årtierne herefter en stadig overførsel af gårde fra helgårdsstatus til halvgårdsstatus – godt hjulpet på vej af, at en sådan ændring ikke havde nogen konsekvens for den faktiske brugsstørrelse. Omkring 1660 var systemet da også næsten brudt sammen og efter 1662 begyndte skatteopkrævningen at blive ændret til den såkaldte hartkornsskat – der baseredes på en vurdering af hvor meget hårdt korn (rug eller byg), der rent faktisk kunne dyrkes på jorderne.
Normalt kan man regne med at rækkefølgen af gårdmændene i matrikelfortegnelsen fra 1681 er identisk med ejendommenes såkaldte “gårdnumre”. Det vil sige, at Gudmand Pedersen ejede gård nr. 1, Jens Jensen gård nr 2, Ture Andersen gård nr 3 og Oluf Andersen, gård nr. 4. Disse numre blev imidlertid ikke videreført da man i starten af 1800-tallet indførte den nugældende matrikel.
De fire gårde skiftede således numre:
Gård nr. 1 blev til matr. nr. 4, benævnt Menselborg
Gård nr. 2 blev til matr. nr. 1, benævnt Heidesgaard
Gård nr. 3 blev til matr. nr. 2, benævnt Falkenberggaard
Gård nr. 4 blev til matr. nr. 3, benævnt Stenbækgaard
Landsbyen bestod kun af de fire gårde. Der var ingen huse – så det fremgår da også af den første folketælling fra 1787, at landsbyens samlede indbyggertal kun var 33.
3-vangsbruget
Gårdene havde indtil fællesskabets ophævelse i slutningen af 1700-tallet inddelt jorderne i tre vange. Landsbyen havde m.a.o. såkaldt trevangsdrift, som indebar at vangene blev dyrket med en 3-årig rotation, således at vangen det første år blev sået med byg (eller evt. havre) og andet år med rug for derefter at ligge brak det tredje år. De tre vange hed hhv. Bleylts Vang og vest for landsbyen mod Skibstrup, Slette Vang nord for landsbyen og Ydelig Vang (senere skrevet Ødeleds Vang) sydøst for byen. Derudover beskrives et overdrev som grænser mod syd til Teglstrup Vang – altså en del af det store Østerskovs Overdrev, som mange af landsbyerne i Tikøb Sogn havde andel i.
Hver vang var igen delt op i åse og disse igen i agre, således at hver gård på den måde fik et lige antal agre i hver vang og på den måde havde lige andel i både de gode og de dårlige jorder. På grund af agrenes beskedne størrelse måtte man i landsbyen være enige om, hvad man dyrkede i de enkelte vange. Denne dyrkningsform var imidlertid forældet og det var bl.a. dette forhold man gjorde op med ved de store jordreformer i slutningen af 1700-tallet.
Udskiftningen af jorderne
I 1782 var landbrugskommissionen nået til Apperup i forbindelse med det store arbejde, der i disse år foregik med at modernisere dansk landbrug. Kommissionen havde således udarbejdet et forslag til hvorledes man kunne udskifte landsbyens jorder, således at hver gårdmand kunne få samlet sine jorder så tæt på gården som muligt. Og her i Apperup havde kommissionen et nemt job, for det viste sig, at man kunne fordele jorderne i en såkaldt stjerneudskiftning. Det betød, at hver gård fik sine jorder samlet i en slags vifte, hvis ene ende lå ved gården. Det betød med andre ord, at alle fire gårde kunne blive liggende i landsbyen, ingen behøvede at flytte ud på marken, således som i de fleste andre landsbyer. Hver gård fik ca 3 tdr. hartkorn og bønderne erklærede sig “eenstemmig vel tilfreds og fornøyede”, som der står i udskiftningsforretningen, der er dateret den 29. november 1782.
Overdrevet med Apperup Huse
En lille speciel ting blev dog tilføjet idet gårdmændene tilsyneladende havde bedt om at der blev afsat plads til en lille fælles fælled. Den blev placeret i “Ødeleeds Vang”, hvilket må være det, som i matriklen 1681 kaldes Ydelig Vang. Desuden blev der som en del af udskiftningen også udpeget jorder til fire husmandssteder – det fremgår dog ikke klart af udskiftningsforretningens beskrivelse om de egentlig skulle have ligget på Apperups dyrkede jorder, eller om de allerede fra starten blev placeret på det overdrev som Apperup fik tildelt i forbindelse med delingen af det store Østerskovs Overdrev – d.v.s. det område, som i dag kaldes Holmene og Øerne.
Her i overdrevet fik adskillige landsbyer tildelt et område til overdrev, som typisk blev fordelt mellem landsbyens gårde. Om det også var tilfældet for Apperups vedkommende står lidt hen i det uvisse. Der er usikkerhed om hvornår husene på overdrevet er opført. Der er ganske vist forsikret nogle huse i 1820’erne og 1830’erne i Apperup, men det ses ikke tydeligt hvilke huse, der er tale om. Derimod står det klart, at to af fæste-husmandsstederne, nemlig nr. 6 (Frederikshøj = nu Knudemosevej 2) og nr. 8 (Karlshvile = nedrevet, lå lige overfor Fuglebakkevej) blev solgt af statskassen som selvejerhuse i 1848. Det tredje hus blev solgt af staten i 1860 – det var matr. nr. 7 (en nu nedrevet ejendom, der lå i krydset Knudemosevej/Skindersøvej).
Holmene Skole
Det sidste hus blev købt af Tikøb Kommune i 1863, efter at det oprindelige hus i 1856 var blevet erstattet af en ny bygning, der blev indrettet til skole. Det var nemlig den ny Holmene Skole, som blev bygget her. Skolens distrikt var Nygaard (egentlig Holmegaarde Overdrev), Stenstrup Overdrev, Lerbakkehus, Sophiendal, Horserød Overdrev, Borsholm Overdrev, Holmene, Saunte Overdrev, Skibstrup by, Skibstrup Overdrev, Fuglefængerhusene samt to huse på Apperup Tørvelodder (matr. nr. 9 – nu Knudemosevej 3 og 5 m.m.).
Skolen havde i perioden 1856-1918 kun en lærer, og skolen var derfor 2-klassedelt, således at børnene kun gik i skole hver anden dag. Skoledistriktets børn var for en stor del en fattig landbefolkning. Mange var husmænd. daglejere, indsiddere og arbejdsmænd. Et andragende fra marts 1907 fra en beboer i Holmene Skoledistrikt viser ganske tydeligt hvilken situation mange befandt sig i:
“Undertegnede Indsidder Laurits Christoffersen, Saunte Overdrev, andrager ærbødigst herved det ærede Sogneraad om at maatte blive fritaget for at betale den mig fra 4’de Kvartal 1906 paalagte Skolemulkt, da Børnene har været ved at tage Kartofler op og vi daarlig har Raad at betale saavel som at undvære den Indtægt vi ved Børnenes Hjælp har faaet.”
Holmene skole fik i 1918 også en lærerinde, men allerede i 1939 blev skolen nedlagt, idet børnene blev sammen med børnene fra Borsholm og Gurre Skoler blev flyttet til den nybyggede centralskole i Nygaard.
Apperups gårde
Børnene i landsbyen hørte derimod til Hellebæk Skoles distrikt. Og selvom der i selve landsbyen ingen huse var, kun de fire gårde, var der alligevel en del børn, fordi familierne havde en del børn dengang.
Gårdenes udseende adskilte sig ikke meget fra andre nordsjællandske bøndergårde på den tid. De var alle firlængede, hvor længerne
lukkede sig om en gårdsplads. Et eksempel på indretningen kan findes i en brandtaksationsforretning fra 1828. Her er Gudmand Rasmussens gård, Menselborg, takseret året før han afhændede den til sin søn Hans Gudmandsen. I syd lå et 13 fag langt og 8 alen dybt stuehus, bygget af fyrrebindingsværk med dels murede dels klinede vægge. Huset var indrettet til 2 stuer, køkken med skorsten, spisekammer og bageovn. Udlængen på 8 fag i vest var bygget af samme materialer og indrettet til kostald, fårehus og køreport.
Udlængen i nord var 11 fag lang og indrettet til hestestald og port medens længen i øst var på 10 fag og indrettet til lo og lade. I alt blev gården vurderet til 1260 rigsdaler. En arbejdsmand tjente dengang godt 100 rigsdaler om året – så selvom gården ikke var specielt stor havde alene bygningerne en betydelig værdi.
Apperupgaard og Heidesgaard
Menselborg (i enkelte kilder også skrevet Monselborg) lå sydøstligst i landsbyen. Også syd for landsbygaden lå Heidesgaard. Den lå længst mod vest og blev revet ned omkring 1890, dog stod en længe endnu nogle år. Årsagen var, at ejeren af Menselborg, Hans Gudmandsen, i 1853 fik kongelig bevilling til at lægge de to gårde sammen. Gården ejedes frem til 1882 af samme familie, men afhændedes derpå til Martin Albert Rasmussen, som året efter fik bevilling til at kalde de to sammenslåede gårde for Apperupgaard. Af hensyn til generalstabens kort og planlægning i forbindelse med manøvrer og mobilisering, måtte man nemlig ikke frem til 1992 uden tilladelse ændre navn på en gård.
Gården og dens ca. 50 tdr. ld. blev fra 1920 i en periode ejet af ikke-landmænd. Bygningerne brændte i 1921, men blev straks genopført. Ejeren var da overretssagfører G. Sally, senere overtoges den af ritmester Hans Carl Segelcke. I 1948 ses gårdens besætning: 4 heste, 16 køer, 16 ungkvæg, 8 søer og 30 svin. Gården var derpå en del i handlen frem til 1960’erne da forpagter Boje Rasmussen overtog gården i 1961. Han skulle blive den sidste landmand på stedet. I 1968 overtog overretssagfører Herluf Jacobsen gården – mhp. udstykning (?). Gårdens længer blev revet ned i (??)., medens hovedbygningen blev stående…. (?)
Falkenberggaard
Gårdens første ejer var Jens Hansen, der først havde haft gården i fæste fra 1765. Da havde han overtaget gården fra sin egen fader, Mathias Hansen. Gården fortsatte i samme families eje frem til 1899, da den gik på tvangsauktion. På gårdens jorder er der på et kort fra 1857 aftegnet et mindre teglværk – ikke langt fra det teglværk, som lå på Nordskovgaards jorder – lidt nordligere. Om teglværket her på Apperups jorder kendes intet – bortset fra at teglværket ikke optræder på nyere kort. I 1916 blev gårdens i alt 53 tdr.ld. drevet i en 8 marksdrift med hhv. brak, vintersæd, roer, byg, blandsæd, havre og 2 års græs.
I perioden 1919-23 ejedes også denne gård af overretssagfører Gunner Sally. Herefter var det gårdejer Henrik Nielsen, der i de næste 25 år drev ejendommen, hvis længer for de flestes vedkommende var rødkalkede. Gården blev nedrevet omkring 1972.
Stenbækgaard
Gårdens fæstere kendes fra midten af 1700-tallet, hvor Bendt Pedersen var gårdmand på ejendommen. Han afløstes i 1772 af sønnen Peder Pedersen. I 1783 kom en ny fæster ved navn Niels Jensen – det var ham der i 1797 købte gården til selveje – samtidig som de øvrige tre gårde i byen overgik til selveje. Efterkommere i samme familie ejede gården frem til 1880, hvor enken Margrethe Gudmandsen solgte til Hans Pedersen. En ny stor hovedbygning blev opført efter brand i starten af 1900-tallet Hans søn Johannes Petersen, der var barnløs, solgte i 1962, efter at flere af avlsbygningerne var nedbrændt året før, til Tikøb Kommune, som lod dele af gårdens arealer udstykke. I 1967-68 fremkom planer om bygning af en ny hal for Nordkysten. Den kom til at ligge omtrent hvor Stenbækgaardens bygninger lå. De resterende og forfaldne avlsbygninger blev revet ned, da kommunen var bange for hærværk og ildspåsættelse.
Ny Apperup
Et lille hus ved Falkenberggaard kaldtes Stenbækhus, det nedbrændte i 1981 og blev ikke genopbygget. I vejgaflen mod vest byggedes i slutningen af 1800-tallet et hus, der blev benævnt Trekanten. Men ellers kom udviklingen til at foregå lidt udenfor den gamle landsby.
Langs Apperupvejen mod Aalsgaarde blev der således fra starten af 1900-tallet udstykket et stigende antal grunde. Blandt de første var tømrer A. O. Johannessens hus “Skovbrynet” i 1904. Og der kom også forretninger, bl.a. en købmandsforretning i 1935 og omkring 1951 også en slagterbutik. I 60’erne påbegyndtes byggeriet af de rækkehuse, der skulle få adressen Stentoften.
Rev. 16.02.2021