af Kjeld Damgaard
Den lille landsby Reerstrup – beliggende sydvest for Kvistgaard – syner ikke af meget, når man sådan farer af sted på vejen mellem Kvistgaard og Fredensborg. Her ligger nemlig kun to gårde, Kroglund og Grønnehavegaard samt et enkelt gammelt husmandssted. Imidlertid breder landsbyens jorder sig mere sydøst på og her ude på marken ligger en enkelt gård – Tyskergaarden (nu kaldet Reerstrupgaard) – og en lang række husmandssteder og parcellistbrug.
Et af disse små brug, er “Pilevang” på den nuværende adresse Reerstrupvej (3) – tidligere Søholmvej (3). Her boede i fra 1917 til 1972 gartner Alfred Hansen og hans hustru Alba, og her drev de den lille ejendom frem til et fremragende handelsgartneri, som leverede dels til Torvet i Helsingør, dels til adskillige private i området.
Imidlertid er der jo en forhistorie for sådan en lille ejendom. Indtil 1910 tilhørte husmandsstedet ejeren af Kvistgaard Hovedgaard, Frederik Klenke, der havde store interesser i hele området, ikke mindst fordi det teglværk, der hørte til Hovedgaarden konstant var i bekneb for godt ler til teglfabrikationen. Men driften af teglværket blev vanskeligere og vanskeligere og det er sandsynligt at Klenke afhændede “Pilevang” fordi der ikke længere var udsigt til, at lergravning ville blive aktuelt på den pågældende ejendom.
Et lille husmandsbrug
Den nye ejer, Frederik Johansen, havde allerede boet på ejendommen et års tid, da han købte den for 2.300 kr. Men allerede året efter, i 1911, solgte han igen stedet, men nu for ikke mindre end 4.900 kr. Det kan jo undre, men ikke når man ser på hvad der nu fulgte med: 1 rød hoppe, 2 røde køer, 1 rød kalv, 30 høns, 1 tærskemaskine med
omgang, 1 hakkelsemaskine, 1 blæsemaskine, 1 fjedervogn, 1 roeskærer, 2 harver, 1 transportspand, diverse staldrekvisitter og 2 favne skærver, samt den på ejendommen værende hø, halm, roer, kartofler og brændselsbrænde og brædder på pladsen ved huset.
Vi kan herudaf se, at husmandsstedet har været drevet som et lille landbrug – med dyrehold og avl på de tilhørende marker. Sådanne små husmandsbrug var ganske almindelige på den tid, men var alt for små til, at der kunne leve en familie af det. Husmanden måtte derfor typisk arbejde som arbejdsmand, daglejer eller landsbrugsmedhjælper i det daglige – og så med konens hjælp passe den hjemlige bedrift i sin “fritid”. De maskiner, der er nævnt i forbindelse med salget i 1911 er ganske typiske – og selvom vi ikke kender det nøjagtige mærkat eller udseende af disse, så giver vedstående illustrationer et ganske udmærket indtryk af hvorledes sådanne maskiner så ud – og hvad de brugtes til.
Gartneriet etableres
Den efterfølgende ejer, Jens Christiansen, solgte den 7. november 1917 til gartner Alfred Jacob Hansen (1887-
Ejendommen egnede sig nemlig fortrinligt til gartnerivirksomhed, idet jordene havde stærkt fald mod syd, havde læhegn mod nord og i øvrigt bestod af ler-
De to hustruer
Alfred Hansens første hustru, Alba Rasmine Caroline, døde af en lungebetændelse i 1941. Parret havde været gift siden 1909. I 1942 blev Alfred Hansen forlovet og gift med Johanne Fogh. Hun blev i årene herefter kendt viden om som en slags “Klog kone”. Hun huskes endnu af mange for sin hjemmelavede naturmedicin, som man – vist nok – uden myndighedernes viden og godkendelse nogle gange kunne købe hos hende. “Nogle gange” betød i praksis, at hun ikke altid havde lyst til at sælge tingene, ja, nogle gange åbnede hun slet ikke for fremmede, der bankede på hendes dør. Et af hendes præparater var et middel imod psoriasis, men også andre sygdomme havde hun midler imod. Hun huskes ikke mindst af mange for sit anderledes udseende og sit sprog, der var præget af et 28 års langt ophold i Sydfrankrig hvor Johanne Fogh havde levet som malerinde og tolk. Hun talte både engelsk, tysk og fransk.
Efter Alfred Hansens død i 1972 blev ejendommen solgt, men på det tidspunkt var gartneriet stort set allerede nedlagt. Siden har stedet været anvendt som privat beboelse for skiftende ejere.
Rev. 16.03.2021
Rev. 16.03.2021