Skovlund var en typisk “københavnergaard”
Af Kjeld Damgaard
Skovlunds hovedbygning i 1905.
Tikøb kommune har siden udskiftningen haft et antal større gårde, som typisk kaldtes “proprietærgårde” – simpelthen fordi det var lidt finere at kalde sig proprietær end gårdejer. Kaldte gårdejeren sig proprietær kunne man regne med at gården mindst havde 100 tdr. ld., men som oftest over 200 tdr. ld. Af sådanne gårde kan nævnes Borupgaard, Borsholmgaard og Qvistgaard. Men i løbet af 1800-tallet opstod ved gårdsammenlægninger endnu flere gårde af “proprietærstørrelsen”. Eksempler på sådanne gårde er Sauntegaard, Nyrupgaard og så netop Skovlund.
Karakterisk for alle disse gårde var imidlertid, at de meget ofte ejedes af en “ikke-landmand”. I starten af 1800-tallet var det mest helsingoranere, såsom købmand og klarere, der brugte gårdene som en slags investeringsobjekt samt som bolig om sommeren. Landbruget havde de som oftest ingen forstand på, og overlod det derfor typisk til en bestyrer. Senere, da samfærdselsmidlerne blev bedre, blev det mere og mere almindeligt at ejerne af gårdene kom fra København. I nogle tilfælde blev gårdene så brugt som sommerbolig, men snart flyttede ejerne ind på gårdene og boede der hele året – og de fik således fast bopæl i kommunen.
Blandt de lokale var det imidlertid ikke nok. Disse gårde blev – lidt ringeagtende – kaldt for “københavnergårde”, og det var dermed også underforstået, at driften ikke altid var lige vellykket, især ikke hvis ejeren pludselig selv fandt på at ville blande sig i driften.
Saane
I landsbyen Saane lå oprindelig kun gårde af “almindelig” størrelse. Det vil sige, at de 4 gårde var af nogenlunde samme størrelse (mellem 57 og 77 tdr.ld.). Tre af gårdene lå oprindeligt samlet omtrent hvor idag gården Sølyst endnu ligger. Her lå nemlig landsbyen Saane – i dag er det vanskeligt at se, fordi den eneste tilbageværende ejendom i den oprindelige landsby, jo altså er gården “Sølyst”. Den fik matr. nr. 1 ved den nu gældende matrikulering, der fuldførtes i 1844, men som i realiteten skete 20-30 år forinden. Desuden lå her, sammenbygget med “Sølyst”, en anden gård. Det var gården Høebjerg, eller Højbjerg, som den er blevt kaldt igennem mere end 100 år. “Højbjerggaard” (matr. nr 4) flyttede imidlertid til sin nuværende placering (ved nuværende Guldsmedevej) efter en brand i 1900. Den tredje gård i selve Saane hed “Tornegaard” og havde matr. nr 2. Den lå 50 m nordvest for de to andre gårde, men nedlagdes i midten af 1800-tallet.
Den fjerde gård i Saane hed “Skovlund” og havde matr. nr. 3. Det har ikke været muligt at fastslå om gården også engang har ligget i selve Saane landsby. Men under alle omstændigheder er den i så fald flyttet ud til dens nordlige placering på et meget tidligt tidspunkt, for allerede i 1788, da O.C. Kynde udfærdigede det ældst kendte kort over byen, ses “Skovlund” med sin nuværende placering.
Skovlund med sin store park i forgrunden – set fra syd omkring 1960.
Harreshøj
Harreshøj havde oprindeligt 3 gårde. Men herudover har der nord for byen, på overdrevet, ligget en – arealmæssigt – lidt større gård: “Lottesminde” . Gårdens historie skal gå tilbage til Esrum Klosters tid, da den skal have fungeret som overførsterbolig under klosteret. Gården er mest kendt for den periode hvor Holger Drachmanns svoger, C. W. Thalbitzer, ejede gården, og hvor digteren ofte kom på gården.
De tre gårde i selve Harreshøj landsby lå alle samlet omkring gadekæret. Nord for gaden lå “Vangegaard”, og den ligger endnu på sin oprindelige plads, hvorimod “Aspegaard” er flyttet omkring 200 m ud på marken i sydøstlig retning.
Den tredje af de oprindelige gårde i Harreshøj, “Sølund”, lå umiddelbart vest for gadekæret, lige ud til gaden, idet vejen her oprindeligt slog et skarpere knæk end i dag. Gårdens jorder strakte sig mod vest ned mod Esrum Sø og mod syd mod Saanes jorder.
3 gårde sammenlagt
Allerede i 1832 overtog Niels Pedersen “Tornegaard” i Saane. Efter at have drevet denne gård i en del år købte han en af den andre gårde i Saane, nemlig “Skovlund”. Det var i 1847 – og der skulle kun gå yderligere 8 år – så købte han en tredje gård. Denne gang var det en Harreshøj-gård, nemlig “Sølund”.
Disse gårdes jorder blev lagt sammen, og herefter drevet fra den af de tre gårde, der nu lå midt i jorden. Proprietær Petersen (gift med Thora Camilla Kock) købte iøvrigt senere – i 1860 – Lerbjerggaard ved Niverød. Her blev deres berømte søn, kgl. kammersanger Victor Cornelius, født.
Sølund i “Harreshøj” og “Tornegaard” i Saane blev begge revet ned, og i dag findes intet spor af dem. Gården “Skovlund” var allerede inden sammenlægningen med de to andre gårde en hel del i handlen. Fra 1794, da den første ejer, Lars Pedersen, købte gården af kongen (staten) og til Niels Pedersens overtagelse i 1847 havde gården haft 13 ejere. Men heller ikke efter Niels Pedersens ejerperiode, holdt ejerne ret længe – eksempelvis var der i perioden 1902-18 11 forskellige ejere. Først med grosserer Blochs overtagelse i 1918 kom der en ejer, der beholdt gården igennem en længere årrække.
Ved sammenlægningen af de tre gårde fik Skovlund et samlet areal på over 220 tdr. ld. og til gården indrettedes en komfortabel hovedbygning, hvorfra der var udsigt ud over Esrum Sø.
Ejere af Skovlund i nyere tid:
1918-1938 grosserer Anders I. Heymann-Bloch
1938-1948 godsejer Christian Larsen
1948-1952 apoteker Oluf Poulsen
1952-1957 direktør Louis Bahnson
1957-1966 A/S Louis Bahnson (v/ Louis Bahnson)
1966-1977 A/S Genu Food (v/ Louis Bahnson)
1977- Anne Grete Toft og Søren H. Toft
Rev. 18.03.2021