af Kjeld Damgaard
Den oprindelige ejendom
Brundamsminde fotograferet omkring 1898 – et par år før ejendommen nedbrændte.
Jorden til Brundamsminde var oprindelig et stykke lejejord, som Smederupgaard i Saunte i 1834 udlejede på 99 år. Lejeren var Bendt Hansen Larsen, som tilsyneladende nogle år senere byggede et beboelseshus og et udhus på grunden. Huset stod i alt fald færdig i december 1840, da det for første gang blev brandforsikret. Ved taxationen blev ejendommen beskrevet. Den bestod da af et stuehus, der lå mod nord. Det var 16 fag langt og 9 alen dybr og bygget af Wellerwande (d.v.s. lerstampede vægge8). Huset havde stråtag og var indrettet med tre fag stue med bræddegulv.Desuden var der køkken med skorsten og bageovn. Og dendelig var der i huset lo, lade og stald. I bygningen var der i alt 5 fag bræddeloft. Huset blev vurderet til 250 rigsdaler.
Desuden vurderedes et udhus, der lå mod vest. Det var kun 2 fag langt og 8 alen dybt og i øvrigt af samme materialer som hovedhuset. Det var indrettet til tørvehus og blev kun vurdret til 30 rigsdaler.
Siden blev ejendommen udvidet og stod i slutningen af 1800-tallet som en lille firlænget gård.
Katastrofen en majnat i 1901
Da parcellist Niels Christian Larsen om aftenen den 30. maj 1901 kom hjem til sin lille ejendom “Brundamsminde” på Saunte Mark, fra en tur til Havreholm, var klokken blevet 11 om aftenen. Han satte de to heste på stald, der lå i den vestre længe, lige ved siden af kostalden. Alt åndede fred og ro, og da han kom ind, var hans hustru, Johanne Kirstine, oppe endnu, medens de to børn, Olga på 15 år og Christian på 11 år, for længst var gået i seng.
Niels Christian og Johanne gik derefter i seng, men Johanne havde kun sovet 30-45 minutter, da hun
I 1877 betalte Christian Larsen sin præstetiende – og fik naturligvis en kvittering for betalingen…
tilfældigt vågnede og opdagede, at noget var galt. Hun rejste sig i sengen og opdagede derved gennem vinduet, der vendte mod gårdsiden, at gården stod i brand. Hun fik vækket manden, og sammen flygtede de “i det bare linned” ud af havedøren mod syd, idet de skønnede, at ilden i gården allerede var så stærk, at de ikke kunne komme ud den anden vej.
Niels Christian kunne, da han stod i haven, konstatere, at ilden allerede havde medført at taget på staldlængen var faldet sammen og at ilden var så stærk, at det ikke nyttede at forsøge at redde dyrene som var i stalden. Der var også gået ild i taget i stuehusets vestre ende, hvorimod ilden i den østre del af gården var mindre heftig.
Han forsøgte herefter et par gange at redde noget af indboet, men kom kun ud med at par dyner og nogle klæder, men måtte hurtigt opgive, da han til sidste måtte springe gennem ild, fra det nedstyrtende tag på stuehuset. Johanne havde i mellemtiden sendt Olga af sted for at alarmere naboerne, hhv. Andreas Christiansen og Anthon Rasmussen, som da også hurtigt kom til stede sammen med sidstnævntes to sønner. Da de ankom, var hele gården imidlertid omspændt af flammer, og de kunne intet gøre for at redde hverken indbo eller kreaturer. Herved omkom således 3 heste og 4 køer.
Efter ca. 3 kvarter ankom Saunte Brandsprøjte – d.v.s. omkring kl. 00.30. Brandfogeden i Saunte, husmand
Efter branden i 1901 foranstaltede naboer og andre venlige sjæle en indsamling, der skulle hjælpe den brandlidte familie på Brundamsminde. Som en start havde den række beboere skrevet deres navne på en liste – og så håbede man, at der ville komme mange flere bidrag.
Christian Svendsen og hans mandskab, fik således hurtigt sprøjten i gang, og selvom der var rigeligt med vand, kunne sprøjten intet udrette bortset fra at slukke resterne af de allerede næsten nedbrændte bygninger.
Jagten på en brandstifter
Imidlertid fandt man – skjult under en busk – bag heste- og kostalden en tjenestekarls klæder – og det undrede alle tilstedeværende sig over, idet ingen mente, at det havde været muligt at nogen kunne have reddet disse klæder efter brandens opståen. Man hældede derfor til den formodning, at klæderne var lagt der inden branden – og det var temmelig mistænkeligt, for ingen havde set noget til Brundamsmindes tjenestekarl, Jens Pedersen, i flere dage.
Han havde nemlig forladt sin tjeneste 2. pinsedag efter en mindre kontrovers om nogle tøjrepæle. Han var ellers fæstet til at tjene Niels Christian Larsen i sommeren 1901, men var ikke siden set i nærheden af Brundamsminde. Imidlertid havde han efterladt sine klæder i karlekammeret som lå i den nordre længe, og Niels Christian vidste med sikkerhed, at disse klæder endnu lå i værelset om eftermiddagen, som gården brændte samme aften. Ydermere havde Jens Pedersen – som en følge af uoverensstemmelsen 2. pinsedag – kort før sin forsvinden sagt til Niels Christian Larsen, at “han nok senere skulle hilse på ham”. Dette opfattede Niels Christian som en trussel, men gjorde ikke videre i den anledning.
Niels Christian Larsen beskrev i øvrigt Jens Pedersen som en opfarende og heftig person, der var meget forfalden til drik. Han var født i Saunte i 1845 som søn af indsidder Peder Henriksen og hustru Inger Jensdatter. Bortset fra en 2-årig periode i Villingerød, havde han altid opholdt sig i Tikøb og Asminderød sogne. Den 55-årige mand havde været gift, men var frasepareret sin hustru, med hvem han havde en 22-årig søn.
Jens Pedersen tilstår
Den 5. juni 1901 – fire dage efter Jens’s 56-års fødselsdag – anholdt politibetjent K. Hansen imidlertid den eftersøgte Jens Pedersen. Denne havde siden 2. pinsedag drevet om på må og få i flere dage, indtil han natten mellem den 30. og 31. maj ved midnatstid vendte tilbage til Brundamsminde i den hensigt at hente sit tøj. Efter at have hentet sit tøj ud af karlekammeret, lagde han det imidlertid under en busk og besluttede sig så til at sætte ild på gården. Som begrundelse herfor hævdede han, at det var af uvilje mod Niels Christian Larsen. Han anvendte derpå sine medbragte tændstikker til at tænde ild i et halvtagsskur, der var sammenbygget med staldbygningen.
Da han så, at ilden havde godt fat i såvel kostalden som ladebygningen, der lå mod nord, skyldte han sig bort fra gården, men glemte i skyndingen at tage sit tøj med. Selvom han således vidste, at der var kreaturer i staldbygningen, som han udsatte for at indebrænde, og at han måtte vide, at beboerne var gået i seng, da
Brundamsminde fotograferet omkring 1926. Foran ejendommen ses Ingeborg og Christian Larsen samt deres søn Niels.
der var mørkt i hele gården, så gjorde han intet forsøg på at redde kreaturerne eller vække beboerne.
Da betjent Hansen afhørte ham efter arrestationen indrømmede han da også straks, at det var ham, der havde sat ild på gården. Og ved de efterfølgende forhør i Fredensborg tinghus måtte Jens Pedersen da også vedgå, at han havde udsat beboernes live for overhængende fare, da disse kun i sidste øjeblik var vågnede og kun reddede meget lidt indbo.
Allerede den 3. juli 1901 faldt dommen således over Jens Pedersen, der indtil da ikke tidligere havde været straffet. På grund af brandstiftelsens farlighed for beboerne blev han idømt 8 års tugthusarbejde og desuden skulle han “udrede alle af sin arrest og aktionen flydende omkostninger”, herunder salærer til sagførerne på i alt 26 kr. Men hvad langt værre var, så skulle Jens Pedersen også udrede de erstatninger, som forsikringsselskaberne skulle udbetale Niels Christian Larsen. Denne erklærede sig for underforsikret, men ikke desto mindre blev der udbetalt 5.569 kr. i erstatning for bygningerne og 3.810 i erstatning for løsøret.
Det er højst tvivlsomt, at den da 56-årige Jens Pedersen nogensinde kom til at betale noget af denne enorme erstatningssum. Han blev jo idømt 8 års tugthusarbejde, hvilket i praksis betød, at han blev straffet hårdt – en mildere dom ville have betydet så kaldt Forbedringshus-arbejde. Det ses ikke hvorhen Jens Pedersen blev sendt i tugthus, men der var tugthuse i hhv. København, Stege, Odense og Horsens. Da han efter endt afsoning har været omkring 64 år gammel, så er det ret sikkert, at han ikke på det tidspunkt har været i stand til at betale så store beløb.
Brundamsminde som den tager sig ud – set fra havesiden – i maj 2013. Desværre findes der ikke tilgængelige fotografier af ejendommen før den brændte i 1901.
Ny gård opbygges
Niels Christian Larsen gav sig imidlertid til at genopbygge sin gård, og den ligger der såmænd endnu. Adressen er Brundamsmindevej 2 på Saunte Overdrev. Niels Christian, som selv havde overtaget ejendommen efter sin fader, afhændede i 1920 ejendommen til sin søn, Christian Larsen, der jo havde oplevet branden som 11-årig dreng i 1901. Han var gift med en datter af Jens Peter Frederiksen på Borsholm Overdrev, Ingeborg Marie Frederiksen, født 1894. Gårdens tilliggende var på 20,5 tdl. og besætningen var i 1920 to heste og fire køer, et ungkvæg samt to svin. Efter Christian Larsen overtog dennes søn, Niels O. Larsen, gården og efter dennes død, ejede hans enke, Else Larsen, ejendommen indtil 1992, da den efter næsten 150 år gik ud af familien Larsens eje.
Fakta om Brundamsminde:
Oprindelig lejejord fra Smederupgaard i Saunte. Udstykket i 1866 til en selvstændig ejendom med matrikel nummer 5 e, Saunte. Den første del af den oprindelige ejendom bygget i omkring 1840. Det oprindelige samlede jordtilliggende var på ca 9½ tdr. land.
Efter branden i 1901 genopførtes ejendommen, men nu i en helt anden skikkelse, bl.a. blev stuehuset nu placeret mod syd.
Lejer af ejendommen:
1835-1866 Bendt Hansen Larsen
Ejere af ejendommen:
1866-1879 Niels Larsen
1879-1920 Niels Christian Larsen
1920-1950 Christian Larsen
1950-1993 Niels Ove Larsen
1993-1993 Else Larsen
1993- Helle Mæchel og Alex Hare
Gårdspladsen med stuehuset til venstre, foto maj 2013
Rev. 18.03.2021