Dette foto af Espergærdes første biograf viser, hvorledes den lille biograf lå helt ud til Strandvejen. Både denne og cykelværkstedet og beboelseshuset bagved blev revet ned i 1919. Ud for cykelværkstedet til venstre skimtes Theodor Christensen og hans fire ældste sønner. (Foto ca 1910)
Samme hus som forrige billede. Villaen hed ”Birkely” og ejedes fra 1903 til 1911 af familien Christensen. Familien er opstillet foran huset i sommeren 1910. Fra venstre ses Agnete, Esther på skødet af moderen Cecilie, dernæst de fire drenge, Folmer, Henning, Eigil og Svend samt faderen Theodor.
af Kjeld Damgaard
Theodor Christensen (1873-1937) boede det meste af sit liv i Espergærde – en by han satte sit tydelige præg på.
Theodor Christensen blev født i Helsingør i 1873. Han gik i Tikøb skole og kom i smedelære hos smeden i Tikøb, hvor han også blev uddannet smedesvend. Smedjen lå engang på hjørnet af nuværende Søgaardsvej/Fredensborgvej, hvor der nu er en trekantet plads.
Her havde hans far, Hans Christensen nemlig overtaget smedjen i 1876, og det var derfor naturligt at sønnen Theodor også kom i lære her. I 1897 overtog han en smedje i Fredensborg – og boede på Slotsgade nuværende nummer 19 (”Kildedal”). I 1903 flyttede Theodor imidlertid til Espergærde, hvor han købte et hus, der dengang lå på adressen Strandvejen 149 (i dag har stedet adressen Strandvejen 143A). Han var da blevet gift med dameskrædderinde Cecilie Larsen (f. 1871).
Familien fotograferet sommeren 1914. Pigen på Theodors skød hed Esther og døde året efter. Senere – i 1916 – fik parret en ny datter, som de også kaldte Esther.
Annonce fra Frederiksborg Amts Avis den 16, januar 1907, hvor ”Nordsjællands Biografteater” har forestilling i Skævinge Kro.
Theodor Christensen havde allerede da bevist, at han var en ung mand med mange talenter. Hans nye virksomhed i Espergærde var således delt mellem et cykelværksted og et omrejsende biografteater. Cykelværkstedet var uden tvivl en god idé – mange landliggere og lokale var begyndt at benytte cykler til transport. De var forholdsvis billige, og med dem kunne man tilbagelægge ret lange afstande. Det var ret revolutionerende i en tid, hvor en hest og vogn var forbeholdt de mere velhavende – og hvor et automobil var helt udenfor økonomnisk rækkevidde for langt de fleste. Imidlertid var cykelforretningen og reparationerne temmelig få i vintermånederne, og så måtte Christensen finde andre indtjeningsmuligheder.
Men det er tænkeligt, at det var biografen, der virkelig interesserede Theodor Christensen. Han begyndte således tidligt – måske omkring 1906 – at turnere rundt i Nordsjælland med sit transportable biografteater – kaldt ”Nordsjællands Biografteater”. For at gøre reklame for sine forestillinger klæbede han eller arrangørerne plakater op om arrangementerne. Derimod ofrede han aldrig en avisannonce – kun en enkelt kendes, og den er med al sandsynlighed betalt af værten på Skævinge Kro. Den stammer fra januar 1907. Men på grund af de utallige plakater, der blev klistret op mange steder, så fik Theodor Christensen hurtigt øgenavnet ”Klistersmeden”.
Cecilie Christensen, 1916
Denne virksomhed fortsatte i nogle år, men senest i 1909 – det nøjagtige tidspunkt kendes ikke – supplerede Christensen sin virksomhed ved at indrette en permanent biograf i et lokale ved sin bolig på Strandvejen. Ganske vist var der tale om en biograf, der kun havde åbent om sommeren, når byen var fuld af landliggere. Og ganske vist var der kun 50 siddepladser på simple træbænke uden rygstøtte. Belysningen udgjordes af to søvnige petroleumslamper, og musikken leveredes af en fonograf. Men den første biograf i Espergærde var en kendsgerning.
Fonografen, der var en maskine til både optagelse og afspilning, var forsynet med en stor tragt, og blev hurtigt et yndet kastemål for slikpapir og småsten. Det hed sig at drengene fra Mørdrup var de værste til dette, og de gik under betegnelsen ”Mørdruprødderne”.
I øvrigt var familiens fire ældste børn, de fire sønner Folmer, Henning, Eigil og Svend engageret i driften af biografen. De ældste som billet- og sliksælgere, de mindste som levende reklamesøjler. I det hele taget havde Theodor Christensen blik for reklamens magt. Da den danske stumfilm, ”Den lille Hornblæser” i 1909 blev vist i biografen, blev der naturligvis sat mange plakater op, men derudover hyrede Christensen nogle trompetblæsende FDF-drenge fra Helsingør, som så gik i spidsen for et lille optog i Espergærde.
Filmene, som Christensen fik, kom med banepakker fra København. De var som oftest temmelig korte, højst 10-20 minutter, så der blev ofte spillet flere film i en forestilling. Christensen havde selv tjansen med at dreje filmene. Og det var vigtigt at det foregik i et roligt og rigtigt tempo. Hvis han gik i stå, så brændte filmen over p.g.a. varmen fra den gasflamme, som var lyskilden.
I et interview i 1983 fortalte sønnen, Folmer Christensen om den tid: ”Vi drenge havde en pæn ekstrafortjeneste ved at lukke kammerater ind, når filmen var startet. Vores mor sad ganske vist i en luge til cykelværkstedet og solgte billetter, men de kostede jo 15-20 øre. Foran det sorte forhæng for døren til selve biografen stod Frants Sørensen, den senere ejer af Espergærde Afholdshotel (sen. Skovkroen) og holdt vagt.”
Folmer Christensen fortalte også, at naboerne til biografen ikke var begejstret på grund af den halløj som driften skabte. De unge mennesker, som besøgte biografen, støjede jo både når de kom og når de gik. Og det er siden berettet, at det var årsagen til, at naboen, banksekretær P. Hagemann i 1911 købte hele Theodor Christensens ejendom – og lukkede biografen! Det er også berettet, at det første, han gjorde, var at rive biografen ned, men det passer ikke med de fakta, arkivalierne kan fortælle os. Forsikringsprotokollen beretter nemlig, at ejendommen først blev nedrevet i november 1919, hvorefter grunden blev udlagt til tennisbane.
Vi ved med andre ord ikke, hvor længe biografen reelt var i drift. Folmer Christensen mener i ovennævnte interview, at det var indtil 1915, men i så fald har det altså været på lejebasis, at Christensen drev biografen. Og så passer historien om at naboen lukkede stedet heller ikke. Men måske var det kun til 1911, at biografen kørte.
Omkring 1911, da Theodor Christensen havde solgt hus og biograf på Strandvejen, etablerede han sig med et nyt ”Cykleværksted” i ejendommen ”Strandborg” (Mørdrupvej 1). Som det ses på skiltene var der flere forretninger i én: Dels cykelværksted, dels cykellager, dels cykeludlejning og endelig udlejning af både åbne og lukkede biler.
Familien Christensen flyttede i alt fald til villa ”Højbo” (nuv. adresse Søbækvej 10), som Theodor Christensen havde ladet opføre allerede i 1906, og hvor familien så boede indtil 1916. Men Christensen flyttede ikke sin cykelforretning hertil, men derimod til ”Strandborg” (hjørnet af Mørdrupvej og Strandvejen). Samtidig begyndte han at udleje biler samt have autoværksted. I 1919 købte han så grunden på hjørnet af Strandvejen og Havnevej (ved Havnen) og byggede der et imposant hus, som han kaldte ”City”. På selve hjørnet indrettede han cykelforretning i en tilbygning – en forretning, som sønnen Eigil Christensen senere overtog.
Parret flyttede senere til Strandvangsvej 6, hvor Theodor Christensen døde den 22. juni 1937, hvorimod enken Laura Christensen levede frem til 1956.
Efter lukningen af biografen på Strandvejen skulle der gå flere år før der atter kom biograf i Espergærde – men nu med helt andre initiativtagere og et helt andet sted…
Oversigt over efterkommere af Theodor Christensen